Artists Collective | Kautokeino

PROGRÁMMA/ PROGRAMME SÁPMITOO

27-02-2019

SápmiToo is conceived and organised by Dáiddadállu with the support and collaboration of the Office for Contemporary Art Norway and the Sámediggi of Norway.

 

PROGRAM SÁPMITOO- Trykk her!

PÅMELDING- Trykk her!

 

#sápmitoo2019
#dáiddadállu

Del dette

Dáiddadállu vuođđudeaddji rahpá Festspillene i Nord-Norge/Dáiddadállus grunder åpner årets Festspillene i Nord-Norge

06-05-2021

(Bla ned for norsk)

Odne almmuhii Festspillene i Nord-Norge festiválaprográmma, ja Dáiddadálus leat golbma dáiddára gávdnamis prográmmas. Mii geahčestit álggos Dáiddadálu vuođđudeaddji Elle Sofe Sara ođđa čájálmasa Vástádus eana/The answer is land. 

Ná čállá Festspillene i Nord-Norge iežaset festspillprofila birra:

“Elle Sofe koreográfalaš giella dahká ahte son lea okta dain eanemus miellegiddevaš koreografain su generašuvnnas. Son máhttá báikkálaš fáttáid buktit ovdan nu ahte dat šaddet universeallan.”

 

Olbmo oktavuohta luondduin lea čajalmasa fátta
Sara čájálmas lea dán jagáš festivála rahpančájálmas mas geahččit váldojit fárrui dánsuma ja juoigama bokte. Vástadus eana – The answer is land čájálmasas suokkarduvvo dánsumiin ja juoigamiin dat fápmu mii šaddá go olbmot leat fárrolaga, olgun ja diđolaččat dasa ahte leat oassin stuorit ollisvuođas.

– Mu sávaldat čájálmasain lea ahte geahččit vásihit gorudin dan ahte leat oassin stuorit joavkkus, lihkadit ovttas juoigama ja dánsuma bokte ja dovdat ahte olmmoš lea oassin das mii lea stuorát go ieš, muitala Sara guhte lea čájálmasa dáiddalaš jođiheaddji ja koreografa. 

 

Čieža nissonolbmo leat lávdde alde, sii leat dovddus dánsárat, juoigit ja lávlut. Čájálmasa musihkalaš šuokŋa lea máŋggajienat luohti maid komponista Frode Fjellheim lea komponeren.

– Lea dehálaš sihkkarastit bileahtaid árrat, dán korona áiggi eai leat nu olu bileahtat fiidnemis, lasiha Elle Sofe.

Vuosttaščájálmas: Lávvordat 19.06 dii. 15:00

Loga eambbo ja gávnna bileahtaid dás: https://festspillnn.no/nb/program/2021/vástádus-eana-answer-land-sáno

 

(NO)

Dáiddadállus grunder åpner årets Festspillene i Nord-Norge

I dag slapp Festspillene i Nord-Norge årets festivalprogram. Tre av Dáiddadállus kunstnere er å finne på programmet, og først tar vi en titt på Dáiddadállus grunder og kunstnerpartner Elle Sofe Sara med hennes nye forestilling Vástádus eana – The answer is land. 

 


Elle Sofe Sara. Govven: Ánne Kátjá Gaup/Johtti Productions

Dette skriver Festspillene i Nord-Norge om årets festspillprofil: 

“Elle Sofes tilnærming og koreografiske språk gjør henne til en av de mest interessante koreografene i sin generasjon. Hun klarer å fremstille hyperlokale temaer på en måte som oppleves universelt.”


Menneskets forhold til naturen
Saras forestilling er også årets åpningsforestilling som tar publikum med på en dansejoikvandring i Harstad. Vástádus eana- The answer is land er en forestilling som gjennom dans og joik reflekterer over kraften ved å stå sammen og bevisstheten for jorda vi alle står på og deler. 

– Mitt ønske med forestillingen er å gi publikum den kroppslige opplevelsen av å være sammen i bevegelse og joik og føle seg som en del av noe større, forteller kunstnerisk leder og koreograf Elle Sofe Sara. 

 

De 7 kvinnelige utøvere som står på scenen er anerkjente dansere, joikere og sangere. Det musikalske uttrykket i forestillingen er flerstemt joik som komponeres av Frode Fjellheim.

– Det er nok lurt å sikre seg billetter tidlig, da det ikke legges ut så mange billetter i denne koronatiden, sier Sara. 

 

Urpremiere: Lørdag 19.06 kl. 15:00

Les mer og finn billetter her: https://festspillnn.no/nb/program/2021/vástádus-eana-answer-land-sáno

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddadállu gokča uvssaid gaskkaboddosaččat/Dáiddadállu låser dørene midlertidig

04-05-2021

(Bla ned for norsk)

Dáiddadállu lea ássan Guovdageainnu Bargoguovddážis dan rajes go dáiddakollektiiva ásahuvái 2014s. Dál dáiddárat guđđet visti ja giddejit gaskkaboddosaččat uvssaid dassa gávdnet eara visti. 

– Mis nohka dehálaš áigodat mii álggii čieža jagi áigi, buriin ovttasbargguin Guovdageainnu suohkanin ja Guovdageainnu Bargoguovddážin. Lea veahá váivi, muhto seammás álgá gelddolaš boahtteáigi, dadjába beaivválaš jođiheaddji Dine Arnannguaq Fenger Lynge ja stivrajođiheaddji Máret Ánne Sara guhte bearjadaga lássiiga uvssaid dološ boarrasiid siiddas maŋemuš geardde.   


Dáiddadállu Guovdageainnu bargoguovddážis

Gaskkaboddosaččat ruovttukántuvrras
– Mii eat mange láhkai bisán doaibmamis. Mii bargat ain min dáiddáriid ja dáidága ovddas, sihke gelbbolašvuođaloktemiin, fierpmádatbargguin, iežamet prošeavttaiguin ja ovttasbargguiguin. Áidna mii rievdá, lea ahte mii massit gaskkaboddosaččat fysalaš bargosaji ja deaivvadanbáikki, ja nu mii doaimmahit buot bargguid ruovttukántuvrrain. Dákkár dilalašvuohta dieđusge bágge min jurddašit ja bargat earaládje ja sáhttáge nu buktit miellegiddevaš višuvnnaid ovddasguvlui. Allá láigoloktaneapmi dagahii ahte mii guođđit Guovdageainnu bargoguovddáža. Mii leat dássážii máksán heivvolaš láiggu, muhto mii eat oainne govttolažžan bidját vel eambbo ruđá boares vistái mas leat váilevašvuođat ja mii ii heive šat nu bures Dáiddadálu doaimmaide, čilge Máret Anne Sara, dáiddár guhte álggahii Dáiddadálu. 

 

Bargame ođđa čovdosin
Dáiddadállu nu movt mii dássážii leat gávdnon ja doaibman, jávká gaskkaboddosaččat Guovdageainnu suohkanis. 

– Mátkeealáhusat, oahpahusinstitušuvnnat, dáidda- ja kulturásáhusat ja suohkan ieš, dávjá ohcalit mis gelbbolašvuođa ja ovttasbarggu. Dál šaddá dieđus váddát deaivvadit iežamet dáiddáriiguin ja earáiguin go mis ii leat šat visti, muhto Dáiddadállu lea bargame gávdnat ođđa ja buoret čovdosa, dadjá Dine Arnannguaq Fenger Lynge.


Beaivválaš jođiheaddji Dine Arnannguaq Fenger Lynge. Foto: Marie Louise Somby/Árvu

Áigot cegget iežaset vistti
– Mii leat bargame stuora prošeavttain mas guorahallat vejolašvuođaid cegget ođđa Dáiddadálu iežamet dárbbuid vuođul. Dat lea ádjás bargu ja dassái go duohtandahkko, de šaddat mii ain láigohit alcceseamet visti. Dáppe Guovdageainnus leat unnán vistit mat heivejit min dárbbuide, muhto mii leat gulahallame mottiin láigoheddjiin. Go vuos leat váldán lávkki ahte fárret eret dan vistis mas dássážii leat leamaš, de bargat dan ovdii ahte ásahit dáiddáriidda buoret bargovisti ja dáidagiidda buoret ja eambbo geasuheaddji čájehanbáikkii. Mii illudit Dáiddadálu boahtteáigái, dadjába Dine Arnannguaq Fenger Lynge ja Máret Ánne Sara. 


Dáiddadálus fitnan olu guossit áiggiid čađa. Foto: Susanne Hætta

 

(NO)
Dáiddadállu har siden oppstart i 2014 leid lokaler på Kautokeino Arbeidssenter. Nå forlater kunstnerne bygget og lukker dørene til et nytt lokale er på plass. 

-Med dette avsluttes et viktig kapittel som startet for syv år siden, med et godt samarbeid med kommunen og arbeidssenteret. Det er litt vemodig, men samtidig starter nå en spennende tid, sier daglig leder Dine Arnannguaq Fenger Lynge og styreleder Maret Anne Sara som fredag låste dørene for siste gang på det gamle eldrehjemmet. 


Dáiddádállus grunder Máret Ánne Sara sammen med Trine Skei Grande på SápmiToo i 2019. Foto: Susanne Hætta

Midlertidig hjemmekontor
-Vi stopper ikke driften på noe som helst måte. Vi jobber fortsatt for våre kunstnere og kunsten med kompetanseheving, nettverksbygging, våre prosjekter og samarbeid. Det som forandres, er at vi midlertidig mister en fysisk arbeids- og møteplass, og jobber da hjemmefra. Denne situasjonen tvinger oss til å tenke annerledes og kan også bringe frem spennende visjoner fremover. Det var en høy økning i leieprisen som gjorde at vi valgte å forlate arbeidssenteret. Vi har frem til nå betalt en grei leie, men for oss er det ikke rettmessig å betale enda mer for et så gammelt lokale som har mangler og som ikke lenger passer Dáiddadállus behov, forklarer Máret Anne Sara, som startet opp kunstnerkollektivet.

 

Jobber med en bedre løsning
Dáiddadállu slik vi har jobbet og eksistert, blir midlertidig borte fra Kautokeino kommune.


– Reiselivsaktører, utdanningsinstitusjoner, kunst- og kulturinstitusjoner og kommunen selv, kommer ofte til oss for vår kompetanse og samarbeid. Nå blir det selvsagt vanskeligere å møte våre kunstnere og andre da vi ikke lenger har lokaler, men Dáiddadállu jobber med å finne ny og bedre løsning, forteller Dine Arnannguaq Fenger Lynge. 

 

Vil bygge et nytt Dáiddadállu
-Vi jobber med et stort prosjekt hvor vi undersøker mulighetene for å bygge vårt eget Dáiddadállu basert på våre behov. Det er en langsom prosess, og til det skjer, må vi fortsette med å leie lokaler. I Kautokeino er det få lokaler som passer for oss, men vi er i kontakt med noen utleiere. Når vi nå har tatt steget og flytter ut av arbeidssenteret, så jobber vi hardt for å skape en bedre arbeidsplass for kunstnerne og et bedre og mer tiltrekkende lokale for å vise frem kunsten. Vi gleder oss for Dáiddadállu fremtid, forteller Dine Arnannguaq Fenger Lynge og Máret Ánne Sara.  

Del dette

Share This Post

[ssba]

Hilde Skancke Pedersen ođđa soločájáhusain / Hilde Skancke Pedersen med ny soloutstilling

28-04-2021

(Bla ned for norsk)

Hilde Skancke Pedersen bargá govvadáiddárin, girječállin, scenografan ja bivttashábmejeadjin. Son čilge iežas dáiddalašvuođa mixed media/seaguhuvvon teknikk, sárgun, collage, govva ja installašuvnnaid bokte. Skancke Pedersen geavaha iešguđet dáiddašlájaid gaskal govvadáidaga ja teater, mii fas ovdanbuktojuvvo performance ja lávdeteavsttaid bokte. Dál lea bargame ođđa soločájáhusain mii rahpasa Sámi Dáiddaguovddážis miessemánu 8. beaivvi.

 

Plakat: Hilde Skancke Pedersen og Andreas D. Leonardsen


Adnon dávvirat ođđa dáidagin
Hilde áŋgiruššá luonddugáhttemii ja dainna lágiin mearridii geavahit adnon dávviriid mainna ráhkadii čájáhusa. 

– Dálá servodat nuoskida nu ollu, ja go mun lean oassin servodagas mun dieđusge maid nuoskidan, muhto váruhan ahte in oaste nu olu diŋggaid ja geahččalan ahte eai báze ruskat mu maŋis. Mun anan árvvus adnon dávviriid, ja barggan dáidagiiguin mat govahallet min áiggi luonddugeavaheami. Dán áiggi ásahit bieggamilluid, ruvkkiid ja eará mat billistit min luonddu ja váriid. Ja mu mielas galggašeimmet buot váriid atnit bassin. Okta dáidda čájáhusas lea ge “Bassi várri”, mii lea ráhkaduvvon boares báiddiiguin maid lean gávdnan adnongálvogávppiin. Dáiguin ávdnasin lean čuohppat osiid mat ovttas hábmejit vári.

– “Magic carpet” lea namma dáidagis mii lea inspirerejuvvon dakkár noaide ránus mii girdá. Dáidda lea ráhkaduvvon guoros medisindoasain maid lean čoaggán iešguđet ásahusaiguin Finnmárkus. Dat hábmejit iešguđet minstariid. “Magic carpet” čájehuvvo nu ahte goappeš bealit dáidagis oidnoba, muitala Skancke Pedersen.

 

Ii leat gal mihkke glamour-eallin
Bargat dáiddariin lea arvat eambbo go dušše dáidagin bargat.

 

– Mu árgabeaivi dál korona-áiggi ii leat nu olu rievdan. Dábalaččat barggán ruovttus ákto. Lean lihkoš go beasan dáiddárin bargat, muhto ii leat gal mihkke glamour eallin. Lea mealgat olu hálddašeapmi maid mii dáiddarat fertet bargat go mis leat iežamet fitnodagat. Čállimat, eboastaid sáddedit duohkot deike, ohcamušat, gulahallan jnv. Stuora oassi bargoáiggis manná ge hálddašeapmai. Dál ovdal čájáhusráhpama šadda vel liige bargopressa. Ožžon luoikkas Beaivváža visti, vai mun ovttas iežan vehkiiguin sáhtán bargat daiguin stuorábuš dáidagiiguin doppe. Lean nu giitevaš go lean ožžon vehkiid čájáhussii, dadjá Hilde. 


Hilde barggadettiin. 

Máŋga jagi čoaggán ávdnasiid čájáhussii
Hilde čilge movt su dáidagat riegádit. Ideat sáhttet fáhkkestaga boahtit, muhto lea hilljánis bargoproseassa mii sáhttá bistit máŋga jagi:

 

-Bargu lea hillján ja áddjái, ja váikkuha buot maid dagan. Lean máŋga jagi bargan eanaš dáidagiin mat leat dán čájáhusás. Lean plánen čájáhusa ávdnasiid bienastat bidnii, muhto in gal juohke dáidaga. Čájáhusas leat sihke čuvges ja sevdnjes fáttát. Okta čuvges dáidda gudnejahttá vuorrasit nissonolbmuid Guovdageainnus. Leat 8 gierddut ráhkaduvvon akvarellas, mat govahallet ahte dát nissonat leat ain jođus, still going strong ja sis leat ain olu fámut ja bargonávccat. Lea ivdnás dáidda mii lea áibbas eará go ovdamearkkadihte čájáhusa seavdnajit oasis.

 

– Geahčči mearrida dáidaga
– Mun láven dadjat ahte son guhte geahččá dáidaga, mearrida. Ii dárbbat álo ipmirdit dáidaga. Lea seammaládje go mii geahččat ovtta vári, eat mii nu jurddaš ipmirdit go dan vai eat, muhto mii geahččat dan ja váldit alccaseamet jurdagiid bokte mii addá juogalágan dovddu. Nie lea go dáidaga geahččá, čilge son.

“Vuoiŋŋastat – Åndedrag” čájáhusrahpama dieđut
Hilde čájáhus rahppo Sámi Dáiddaguovddážis Kárášjogas lávvordaga 8.5.21 dii 18:00. Čájáhus bistá 20.6.21 rádjái. Sámi Dáiddaguovddážis leat sierra covid-19 njoammuma hehtten- ja ráddjennjuolggdusat: 

  • Biso ruovttus jus leat buohcci
  • Giehtadesinfiseren sprihta lea min boađáhagas, ja mii ávžžuhat buohkaid dávjá gieđaid bassat
  • Muitte doalat unnimusat ovtta mehtera gaskka 
  • Leage solidáralaš earáiguin rahpandoaluin ja basa gieđaidat dávjá ja doala muđui buorre ráinnasvuođa. Ákte earáid dárbbu doalahit gaskka 

Gea! Dieđut eastadanbijuin ođasmahttejuvvojit 

Gávnna eambbo dieđuid rahpama birra dákko. 

 

 

(NO)
Hilde Skancke Pedersen med ny soloutstilling

Hilde Skancke Pedersen arbeider som billedkunstner, forfatter, scenograf og kostymedesigner. Hun beskriver sitt kunstuttrykk som omfatter mixed media/blandet teknikk, maleri, collage, foto og installasjon. Skancke Pedersen krysser ofte kunstsjangere i spenningsfeltet mellom billedkunst og teater, noe som resulterer i uttrykk som performance og scenetekster. Nå jobber hun med ny soloutstilling som åpnes på Sámi Daiddaguovddáš 08.05.21.

 

Utstilling basert på gjenbruk
Hilde er veldig opptatt av natur og bevarelse av miljøet, og bestemte seg for å bruke gjenbruk for nesten hele utstillingen. 

– Vi holder på med så mye forsøpling, som jeg selv er en del av, som en del av det moderne samfunnet, men jeg prøver å holde forbruket lavt og ha så lite miljøavtrykk som mulig. Jeg er veldig innstilt på gjenbruk, og arbeider med verk som behandler vår tids behandling av naturen. Det er så mye skadelig utnyttelse av natur i form av vindmølleparker, gruver osv. Fra nå av må vi betrakte alle fjell som hellige. Et verk i utstillingen heter “Bassi varri”, og er laget av materialer fra t-skjorter og hettegensere som jeg har funnet på bruktbutikker. Av dette stoffet er det så klippet ut deler som er satt sammen til å forme det fjellet som verket er inspirert av. 

 

– Et av verkene heter “Magic carpet”, som er inspirert av et slags magisk, flygende teppe. Det består av mange tomme pillekart jeg har samlet fra institusjoner i Finnmark. Sammenføyd med knuter danner de ulike fargene på medisinkartene mønstre i flaten.”Magic carpet” utstilles slik at begge sider av verket kan betraktes, forteller Skancke Pedersen.

 

 

Ikke et glamorøst liv
Å jobbe som kunstner betyr ikke å bare jobbe med kunst.

 

– Livet mitt nå under korona-tiden er ikke mye annerledes enn ellers. Jeg jobber mye alene og jeg jobber mest hjemme. Jeg er privilegert som får arbeide som kunstner, men det er ikke noe glamorøst yrke. Det er mye administrativt arbeid som vi kunstnere må forholde oss til som bedriftseiere. Rapporteringer, mailer hit og dit, søknader, kommunikasjon med utstillingssteder. en stor del av vår arbeidstid går med til administrasjon. Nå før utstillingsåpning er det et ekstra stort arbeidspress. Jeg fikk låne lokaler på Beaivváš, så jeg og assistentene kunne jobbe med de større verkene der. Jeg er takknemlig for at jeg har har fått mulighet til å ha to assistenter som har hjulpet meg med utstillinga, sier kunstneren. 

 

Samlet materiale til utstillingen i flere år
Hilde beskriver hvordan verkene hennes blir til. Ideene er ofte spontane, mens arbeidsprosessen tar tid og kan vare i flere år:

-Selve arbeidsprosessen er veldig langsom og krevende, og preger det meste jeg gjør. Veldig mange av verkene til utstillingen har jeg jobbet med i flere år. Jeg har planlagt selve materialbruken, men ikke hvert enkelt verk. I utstillingen har jeg både lyse og mørke temaer i utstillingen. Det er et veldig lyst verk som er en hyllning til eldre kvinner i Kautokeino. Verket er en installasjon av 8 akvareller i sirkler, som viser at de kvinnene fortsatt er på farta, still going strong med masse gå-på mot og krefter. Det er en fargerik installasjon som er noe helt annet som den mørkere siden av utstillingen. 

 

– Seeren er eksperten over verket

-Jeg bruker bestandig å si at den som ser kunstverket, er den som bestemmer. En trenger ikke å forstå verket, det er som når vi ser et fjell så tenker vi ikke på om vi forstår det eller ikke, vi betrakter det vi ser og tar det til oss. Det gir oss en stemning, forklarer Hilde. 

 

Åpning av “Vuoiŋŋastat – Åndedrag” 
Hilde´s utstilling åpnes ved Sami daiddaguovddas lørdag 8.5.21 kl. 18:00.  Utstillingen varer til 20.6.21. Sami Daiddaguovddas har egne retningslinjer for håndtering av COVID-19: 

  • Har du tegn på sykdom, vennligst hold deg hjemme
  • Dispensere med hånddesinfeksjon er satt frem i våre lokaler, og vi oppfordrer til hyppig bruk av disse
  • Husk å til enhver tid holde 1 meters avstand fra andre
  • Vis solidaritet med de andre på arrangementet gjennom å vaske hendene regelmessig og holde god personlig hygiene, respekter andres behov for avstand  

NB! Informasjon om smitteverntiltak oppdateres.

Finn arrangement på Facebook ved å trykke her. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddárguoibmi neaktá HBO-ráiddus / Kunstnerpartner med i HBO-serie

18-04-2021


Anitta Katriina Suikkari. Foto: Dáiddadállu/Ánne Kátjá Gaup

Min dáiddárguoibmi Anitta Katriina Suikkarii lea bargan máŋggaid teater- ja filbma/TV-buvttademiiguin. Lea jur áitto geargan Beaivváža čajalmasain “Vuoššat Guovžža”, ja dál lea fas áigeguovdil HBO Nordics-ráidduin “Velkommen til Utmark” mas lea otne vuosttaščájáhus. Mii leat humadan suinna.

– Lei nu somá neaktit Mor Marja. Son lea 90-95 jagi boaris, ja báddedettiin ledjen vuoidamis 3 diimmu juohke iđiida, muitala Anitta.


Movt ledjet oaidnit vuoidama maŋŋel?


– Lei hui suohtas oaidnit movt rivden maŋŋel vuoidama. Mun šadden badjel 30 jagi boarrásit. Lea unna, muhto deŧalaš rolla ja Mor Marja oidnogoahtá ráiddu loahpageahčen. In hálit nu olu muitalit dan birra, muhto sáhtán gal namuhit ahte mu rolla gohčoduvvui “Bilzis gamlemor fra Helvete” Lydogbilde.no filbmaárvvoštallamis.



Mor Marja. Foto: HBO Nordic/Agnete Brun

Mii lea stuorámus erohus neaktit teateris ja kamera ovddabealde?

– Teateris lea dávja 8 vahkosaš geahččaladdan áigi vuosttaščájáhusa radjai. Álgá guorahallat ja geahččaladdat iešguđet áššiid ovttas bagadallin ja mielbargiiguin vai šaddá nu movt galgá. Oažžu dadjat ahte oahpasmuvva iežas rollain guhkit áiggi. Ja de galgá muitit nuppe hávvái jnv. Šaddá vurket áššiid čađatgaskka, ja leage hui buorre go dainna lágiin beassá čiekŋalit geahččaladdat, stoagadit ja  návddašit rolla, dego karamella návddašit. 

– Filmmas ges dáhpáhuvvojit áššit jođaneappo, šaddá leat spot on. Leat dieđusge rahkaneamit, muhto olmmoš lea eanet akto rahkanemiin. Bádden lea intensiiva, neavttárat gohččojuvvot das njuolga, ja dávjá gártet vuosttaš báddema buoremusán. Teateris fas galgá máŋgii geardduhit ovdal šaddá nu movt galga. 

– Dovddán mun ráhkistan dan áiggi ovdal filbmabádden álgá, jaskatvuođa dovdat ja dan ahte leat dien máilmmis. Áiggi mielde go lean vuorasnuvvan ja vuovttat smarfegoahtán, lean álgán vel eambbo loaktit kamera ovddabealde leat. Mu mielas lea nu suohtas ja hástaleaddji bargat teaterin ja filbma-buvttademiiguin. Leat iešguđet bargovuogit seamma vuođus.

 

Movt lei neaktit  “Velkommen til Utmark?” ráiddus?

– Mun liikon ráiddu fáttá. Mun ieš geasuhuvvon muitalit dahje neaktit dan mii ii leat perfekta. Olbmuin guhte leat buorit jurdagat, muhto soitet goitge eahpelihkostuvvat  ja sii guhte čájehit iežaset heajos beliid. Lea váttis prošeakta leat buorre olmmoš. Mun doaivvun ráidu geasuha oallugiid. Leat lossa fáttát mat ovdanbuktojuvvot sevdnjes komediija ja drama bokte. Mun lean hui giitevaš go beasan bargat nu čeahpes, buorredahton ja siivos olbmuiguin buvttadeamis, earenoamožit bagadallin Dagur Kari ja vuoidin Asta Hafthorsdottir! Lei nu somá!

Don leat neaktan sihke filmmas/TVs ja teateris. Mii lea suohttaseamos? 

– In sáhte vástidit. Leat iešguđet máilmmit ja mu mielas lea somá lonohallat muhtomin. Dovddan ahte lean lihkoš go mus lea vejolašvuohta nu bargat. 

 

Oaidnit go du fas TVs fargga? 

– Lean nu lihkoš ahte mun galggan dan dahkat. Justte dál lea buvttadeapmi “Catch and Release” nammasaš ráiddus Shuuto Arctic Arne Berggren ja Kristine Berg bokte. Lea seamma joavku geat ráhkadedje “Outlier” mainna dáiddárguoibmi Ken Are Bongo barggai. Lea hui miellegiddevaš ja somá bargat singuin. 

Trailer: Velkommen til Utmark

 

(NO)

Vår kunstnerpartner Anitta Katriina Suikkarihar lang erfaring med teater og film- og TV-produksjoner. Hun har akkurat blitt ferdig med Beaivvaš´ forestilling “Koke Bjørn”, og nå er hun aktuell med HBO Nordics nye serie “Velkommen til Utmark” som har premiere i dag 18.04.21. Vi har tatt en prat med henne.

– Det var kjempegøy å få rollen som Mor Marja. Hun er mellom 90-95 år, og under innspillingen satt jeg 3 timer i sminken hver morgen for å bli henne, forteller Anitta.


Hvordan var det å se deg selv i speilet etter sminken?

– Det var veldig morsomt å se den fullstendige forandringen etter sminken. De gjorde meg over 30 år eldre. Det er en liten men viktig rolle og karakteren kommer med mot slutten av serien, og jeg vil ikke røpe så mye av handlingen. Men jeg kan si hun blir i en av anmeldelsene omtalt som “Bilzis gamlemor fra Helvete”, sier Anitta latterfylt.

Hva synes du er den største forskjellen med å spille foran kamera kontra en teaterscene? 

-Det som er fascinerende med teater er at som regel er det  8-ukers prøvetid frem mot premieren. Man starter med analyser og prøver ut forskjellige ting sammen med regissøren og kolleger for å komme fram til det det skal bli til premieren. Så man undersøker rollen sin over en lengre tid. Også må du huske det til neste gang, og neste gang. Man må lagre det hele tiden, og det er fint for man kan gå i dybden eller breie seg med “dårlige forslag”, leke med rollen, kose med det lenge, som å suge på en karamell.

-På film skjer ting fortere, man må være mer spot on. Det er selvfølgelig forberedelser, men du er kanskje mer overlatt alene under forberedelsene. Opptakssituasjonen er intens, du får instruksjonerr der og da, og ofte er nesten det første inntrykket, de første opptakene, som blir de beste, mens i teater må man gjøre det mange, mange ganger for å få det til å sitte.  Også er det her med at jeg som er teaterskuespiller i bunnen må jekke ned uttrykket foran kamera. 

-Jeg kjenner at jeg kan elske den konsentrasjonen på filmsettet, stillheten før aksjonen setter i gang og nå når jeg har blitt eldre og mer krøllete i trynet, trives jeg bedre og bedre foran kamera. Jeg synes det er kjempeflott og utfordrende å kombinere de to verdener. De har helt ulik arbeidsmetode, samtidig er grunnen det samme.

Hvordan var det å spille i serien “Velkommen til Utmark?”

-Jeg liker godt tematikken.Jeg selv tiltrekkes av å skildre det som ikke er det perfekte. Mennesker som har gode intensjoner, men kanskje mislykkes litt og viser seg svake. Det er et vanskelig prosjekt å være et godt menneske. Jeg tror serien vil tiltale mange. Det er tunge temaer som blir presentert i form av mørk komedie og drama.Og så er jeg så utrolig takknemlig for å ha fått jobbe med så dyktige, flotte og generøse folk i alle ledd i produksjonen, spesielt den koole regissøren Dagur Kàri  og sminkedesigneren Asta Hafthorsdottir! Morsomt var det!

Du har spilt både på film/TV og teater. Hva er morsomst?

-Jeg kan ikke sette det ene foran det andre. De er forskjellige og det er deilig å bytte på av og til. Jeg føler meg heldig som har den muligheten. 

 

Blir det mer TV på deg i fremover?

-Jeg er så heldig at det faktisk skal det. Akkurat nå pågår det produksjon av en serie som heter “Catch and Release” som gjøres av Shuuto Arctic ved Arne Berggren og Kristine Berg. Det er den samme gjengen som gjorde “Outlier” som kunstnerpartner Ken Are Bongo  jobbet med. Så det er veldig spennende og jeg er glad for å få jobbe med dem, de er flotte mennesker. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Sámi Grand Prix 2021 

29-03-2021

(Bla ned for norsk) 

Sámi Grand Prix lea oktain jagi stuorámus dáhpáhusain oallugiidda. Nu lea min dáiddárguoibmái Ken Are Bongoi, guhte bargá Sámi beassášfestivála hoavdan. Son lea 2019 rájes bargan festiválahoavdan, ja lea dáid beivviin gárveme buvttadeami, mii lea dán jagi báddejuvvon studioin Guovdageainnus, Gironis, Ánáris ja Moskvas. 

– Luođit ja sámi musihkka olaha viidát Sámi Grand Prix dihte ja dan bokte šaddet maid ođđa artistat. Gilvu lea buot stuorámus čoahkkaneapmi sámi musihkariidda, muitala Bongo. 


Sámi Grand Prix vuorkagovva

Sámi Grand Prix streamejuvvo
Dán jaga gilvu lea beassášlávvordaga dii. 18:00 NRK 2. Gilvvus lea juoigan- ja lávlunoassi, ja buot luođit ja lávlagat galget ođđasat leat ja sámegillii. Lávlut ja juoigit guhte oassálastet bohtet miehtá Sámi. Festiválahoavda illuda showii. 

– Buvttadit dán jaga Sámi Grand Prix mii galgá NRK2:is sáddejuvvot lea buktan olu buriid ja miellegiddevaš vásáhusaid. Lea nu mearehis deŧalaš gilvu sámi musihkii ja mis leat oasseváldit mielde miehtá Sámi. Otna dili geažil leat ráhkadan TV-studioid buot njeallji riikain vai sáhttit čađahit gilvvu. Dasa lassin lea jienasteapmi njuolgga Guovdageainnus, ja buohkat sáhttet jienastit iežaset jiellat šuoŋa. Mun lean nu gealdagasas ja SGP 2021 šaddá hui somá, dadjá Bongo. 

 

Dáiddadálus vel nubbi dáiddárguoibmi SGP:as


Ingá Márjá Sarre ja Ailu Valle. Govva: Pressegovva 


Okta dain lávluin gii lea gilvaleame Sámi Grand Prix:as, lea min dáiddárguoibmi Ingá Márjá Sarre. Ingá Márjá searvá ovttas beakkán lávluin Ailu Valliin, ja sunno šuoŋa namma lea Beassášlihkku. Sarre lea vuordán jo jagi dán stuorra dáhpáhussii, ja illuda sakka.


– Šáddá hui somá, ja lea duođaid niehku mii ollášuvvá, dadjá Ingá Márjá. 

 

Oktain deŧaleamos lávddin sámi musihkkii
SGP lágiduvvui vuohččan jagi 1990:s. Ulbmil lei oažžut ođđa luđiid ja lávlagiid oidnosii, ja dan rájes leat 176 lávlaga ja 289 luođi riegádan. 311 dain leat almmuhuvvon. Áillohaš rohki 50- jagi beaivvi oktavuođas ráhkaduvvui musihkkabálkášupmi su namas. Bálkkašupmi lea artistii, juoigái, musihkkárii, jovkui dahje earái gii bargá sámi musihkain Áillohačča vuoiŋŋas ja juhkkojuvvo jahkkašaččat SGP oktavuođas. 

– Min mihttu lea loktet beroštumi sámi gielaide ja ahte nu olu sámi giellabáikkit go vejolaš galget leat ovddastuvvon dán musihkkagilvvus. 2019 ledje oasseváldit 6/10 sámi giellabáikkiin ovddastuvvon. Min stuora mihttu lea ahte buot 10 giellabáikit galget mielde juohke jagi. Mii leat jo buori muttos, loahpaha festiválahoavda. 

 

(NO)

Sámi Grand Prix er et av årets store høydepunkter for mange, inkludert vår kunstnerpartner Ken Are Bongo. Bongo har jobbet som festivalsjef for Samisk Påskefestival siden 2019, og er nå i full gang med ferdigstillingen av Sámi Grand Prix 2021, som i år er spilt inn i tv-studio i Kautokeino, Kiruna, Inar og Moskva.

 

– Sámi Grand Prix bidrar årlig til at nykomponert joik og musikk på samisk når ut og at nye stjerner fra Sápmi blir til. Det er det største musikkonkurransen vi har for samisk musikk, forteller Bongo.

Konkurransen streames
Årets Sami Grand Prix går av stabelen påskeaften kl. 18:00 på NRK 2. Konkurransen består av en joike- og en sangdel hvor alle bidrag skal være nykomponert og på samisk. Artistene som er representert kommer fra hele Sápmi. Festivalsjefen gleder seg til showstart.


– Å produsere årets SGP som skal sendes på NRK2har vært en utrolig spennende og gøy erfaring å få med seg. Det er en svært betydningsfull konkurranse for samisk joik og musikk og vi har deltakere fra hele Sápmi, noe som med dagens situasjon har medført at vi måtte lage TV-studioer og ha crew fra alle de 4 landene for å få gjennomført konkurransen. I tillegg går avstemningen direkte fra Kautokeino og alle kan være med å stemme på sin favoritt. De kribler i hele kroppen og jeg er veldig spent for SGP 2021, sier Bongo. 

 

Dáiddadállu med flere kunstnerpartnere i årets SGP
En av artistene til sangdelen i årets konkurranse, er vår kunstnerpartner Ingá Márjá Sarre. Hun deltar sammen med den kjente rapperen Ailu Valle, og sammen har de låta Beassášlihkku. Sarre har ventet lenge på denne begivenheten, og gleder seg stort.


– Det blir utrolig morsomt, og er virkelig en drøm som nå går i oppfyllelse, sier Ingá Márjá.

 

Et av de viktigste arrangementene for samisk musikk
1990 ble Sámi Grand Prix arrangert for første gang der formålet var å få frem nykomponerte joiker og sanger på samisk og som siden da har fått frem 176 sanger og 289 joiker der 311 av de er utgitt. I forbindelse med Áillohaš 50-årsdag ble en musikkpris opprettet i hans navn i 1993. Musikkprisen er den viktigste i Sápmi og deles ut årlig til en joiker, musiker eller artist som har utmerket seg.

– Vårt mål er å øke interessen for et truet samisk språk og at så mange samiske språkområder som mulig skal være representert i denne musikkonkurransen. I 2019 var deltakere fra hele 6 av totalt 10 samiske språkområder representert. Vår store målsetning at alle de 10 samiske språkområdene er representert. Vi har ennå et stykke å gå, men vi er godt på vei, avslutter festivalsjefen. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Sámi Popart by Kamilla Triumf  – Art in modern pathways exhibition

19-03-2021

(Bla ned for norsk) 

Skilleduorastaga, 1.4.21, rahpá Dáiddadállu beassáščájáhusa dáiddárguimmiin Kamilla Marie Triumfain. Čájáhus: Sámi popart by Kamilla Triumf lea Kamilla vuosttaš čájáhus Guovdageainnus ja čájáhus lea ovttasbargu Sámi beassášfestiválain ja Guovdageainnu Gilišiljuin. 

– Čájáhusas čajehan sámi popart:a. Doppe leat sihke málejuvvon govat ja digitála illustrašuvnnat. Govain leat olu ivnnit, ja motiivain leat sámi elementat. Mu dáidagiid sáhttá maid dulkot dainna lágiin ahte dat norbmaid hástalit, muitala Triumf. 


Kamilla Marie Triumf. Foto: Ánne Kátjá Gaup/Johtti Productions 

Loktejit ođđá dáiddára
Kamilla Marie Triumf lea háhkan dáiddalaš máhtu Kárášjoga dáiddáskuvllas. Gieskat mearridii ahte áigu bargagoahtit duođalaččat dáidagiin ja leage danne ohcan dáiddárguoibmin Dáiddadállui. Dáiddadállu bargá ovdánahttit dáiddáriid ja loktet sin dáidaga oidnosii. – Danne leatge hui ilus dál lágiidit Kamilla vuosttaš čájáhusa ruovttubáikkistis Guovdageainnus, dadjá Dine.  

Speadjalastá ođđá áiggi sámis
Popart-dáiddár háliida čalmmustahttitt ahte sámi dáidda čuovvu servodaga ovdaneami ja ođasmahttima. “Art in modern pathways” leage namma čájáhusas ja dainna čájeha son sámi áiggi ođđa hámis dáidagis bokte. 

-Mun sávan ahte čájáhus movttidahttá ja geasuha olbmuid, earenoamožiid nuoraid. Čájáhusas lea maid vejolaš oastit mu dáidagiid, dadjá Kamilla.

Dáiddadálu beaivválaš jođiheaddji, Dine Arnannguaq Fenger Lynge, illuda rahpat čájáhusa. 

– Rámisvuođain illudit čajehit min ođđa, čeahpes dáiddára ja su dáidagiid. Kamilla lea miellegiddevaš dáiddár, seamma go su dáidagat, ja jáhkan ge ahte son oláha viidát iežas bargguin, muitala Lynge. 

Čuldet ovttasbarggu
Dáiddadállu lea ovttasbargan Sámi beassášfestiválain 2019 rájes, ja mannan jagi álggahii bistevaš ovttasbarggu Guovdageainnu Gilišiljuin.
– Mii leat duhtavaččat buori ovttasbargguin báikkálaš ásahusaiguin. Go bidjat fámuid oktii, šaddá álkit lihkostuvvat ja dáinna lágiin olahat guhkelii, dadjá Lynge.

“Sámi popart by Kamilla Triumf” rahpasa seammás go beassášfestivála, skilleduorastaga diibmu 14:00 Gilišiljus. Čájáhus lea Gilišilju dološ internáhtas ja bistá 23.5.21 rádjái. 

Mii váldit ovddasvástádusamet álbmogassii duođalaččat vai unnošii covid-19 njoammun ja mii dáhttut min gussiid čuovvolit. Mis leat njoammunseastádannjuolggádusat čájáhusas ja mii čuovvut báikkálaš ja nášunála ávžžuhusaid. Geahččit sáhttet lohkat covid-dili birra Guovdageainnu suohkana neahttasiidduin. Earenoamožiid ávžžuhit sin guhte mátkoštit Guovdageidnui čuovvut báikkálaš ja nášunála ávžžuhusaid mátkošteddjiide. 

 


(No)

På skjærtorsdag, 1.4.21, åpnes Dáiddadállu´s påskeutstilling sammen med kunstnerpartner Kamilla Marie Triumf. Utstillingen Sámi popart by Kamilla Triumf er Kamillas første utstilling i Kautokeino og utstillingen er i samarbeid med Samisk påskefestival og Kautokeino bygdetun.


– Jeg skal vise frem samisk popart i utstillingen. Den består av både malte bilder og digitale illustrasjoner. Det er mye farger og motivene består av samiske elementer. Mine verk kan også tolkes slik at de utfordrer normer, forteller Triumf.

 


Kamilla Marie Triumf. Foto: Ánne Kátjá Gaup/Johtti Productions

Løfter frem ny kunstner
Kamilla Marie Triumf har gått på Karasjok kunstskole. Nylig bestemte hun seg for å jobbe profesjonelt med kunst, og har derfor søkt om å bli kunstnerpartner hos Dáiddadállu. Dáiddadállu jobber for å utvikle kunstnere og synliggjøre deres kunst. – Derfor er vi utrolig glade når vi nå skal kuratere Kamillas første utstilling i hennes hjembygd Kautokeino, sier Dine.

Gjenspeiler moderne tid i Sapmi
Popart-kunstneren vil vise at den samiske kunsten følger samfunnets utvikling og modernisering. “Art in modern pathways” er navnet på utstillingen og slik viser hun det samiske i en ny drakt via kunsten.

– Jeg håper utstillingen vil vekke nysgjerrigheten hos publikum, særlig hos de unge. Det er også mulig å kjøpe verkene i utstillingen, forteller Kamilla. 

Dáiddadállu´s daglige leder, Dine Arnannguaq Fenger Lynge, gleder seg til utstillingsåpningen.
– Vi er så stolte av å kunne presentere og vise frem verk av vår nye, dyktige kunstnerpartner, Kamilla Marie Tríumf. Både Kamilla og sjangeren er spennende og friskt, noe som jeg tror appellerer bredt, forteller Lynge. 

Dáiddadállu har siden 2019 hatt samarbeid med Samisk påskefestival og har nylig også etablert et varig samarbeid med Gilišilju– Vi er veldig glade for det brede samarbeidet vi har etablert med lokale institusjoner. Vi tror på samarbeid. Ved å gå sammen, lykkes vi og når ut til flere, slår Dine fast.

“Sámi popart by Kamilla Triumf” åpnes samtidig som påskefestivalen, skjærtorsdag kl. 14:00. Utstillingen er på Gilišiljus gamle internat, og står til 23 mai.

Vi tar vårt ansvar i den lokale og nasjonale dugnaden om å begrense smitte av koronaviruset på alvor og ber våre gjester om å gjøre det samme. Vi har gode smitteverntiltak under utstillingen og følger de lokale og nasjonale anbefalinger.  Alle kan holde seg oppdatert om korona situasjonen og gjeldende anbefalinger på Kautokeino kommunens hjemmeside. Spesielt ber vi tilreisende påskegjester om å være nøye med å følge de lokale og nasjonale rådene for tilreisende påskegjester. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Sámi dáiddár gilvala gutni ja 200 000 ruvnno alde //  Samisk kunstner konkurrerer om heder og 200 000 kroner

16-03-2021

(Bla ned for norsk)

Dán giđa gilvalit vihtta dáiddára gutnebálkášumi ja 200 000 ruvnno alde. Dáiddadálu vuođđudeaddji ja dáiddárguoibmi Máret Ánne Sara lea okta sis gii lea válljejuvvon loahppagilvui ja čájáhussii mii rahppo Sandefjord kunstforeningas njukčamánu 27.b.  


Máret Ánne Sara. Foto: Marie Louise Somby/En terre Indigene

Lea vuosttaš geardde go sámi dáiddár lea nammaduvvon gilvui mii dál lágiduvvo viđát geardde. Bálkášupmi juhkko juohke nuppi jagi ja vuoitu lea 200 000 ruvnno ja sierračájáhus dáiddásearvvis jagi máŋŋel. 15 evttohuvvon dáiddára gaskkás leatge viđás válljejuvvon loahppagilvvuide. Máret Ánne Sara, Ahmed Umar, Sandra Mujinga, Sverre Gullesen ja Wendimagegn Belete gilvalit sihke gudni ja ruđáid alde. Lea dáiddafágalaš jury mii lea válljen dan loahpalaš 5 dáiddára. Jurys leat Antonio Cataldo gii lea dáiddalaš jođiheaddji Fotogalleriet´is Oslos, Hanne Mugaas gii lea direktevra ja kurator Kunsthall Stavangeris, dáiddár Marianne Heier ja Mats Stjernstedt ja Signe Hultgren gii lea direktevra Malmö Konsthallas ja stivrajođiheaddji Sandefjord Kunstforeningas.

– Min jurys lea alla gelbbolašvuhta. Sis leat iešguđet rollat dáiddamáilmmis ja dovdet sihke Norgga, Davviriikalaš ja internášunála dáiddalávddi, dadjá Sandefjord Kunstforeninga beaivválaš jođiheaddji, Kari Berge.

 

– Duođai áigi! 
Sámi dáiddár Máret Ánne Sara lea fargga čájehan dáidágis goappešat dain guovtti čájáhusain mat rehkenasttejuvvet máilmmi stuorámussan ja deháleamosin. 2017s son hirpmáhuhttii olles máilmmi go heŋgii 400 báhččon bohccooaivvi Documenta čájáhusas kasselis. 2022s lea ges okta golmmá dáiddáriin geat váldet badjelasás davviriikalaš paviljonga beakkán Venezia Biennalas. 

– Lea duođain ge vuosttaš geardde go sámi dáiddár lea nammáduvvon dán bálkášupmái, nu ahte lei duođai áigi. Oktasaš jury oaidná Máret Ánne Sara dáiddalašvuođas allá dási ja erenoamáš relevánsa. Sus lea dehálaš jietna ja erenoamáš historja mii lea fuomášuvvon sihke nášunála ja internášunála dásis. Son geavaha dihtomielalaččat iežas sámi duogáža dáidagiidis ja addá dainnalágiin jiena sidjiide geaid mii eat gula, lohka Kari Berge. 

 

Vuohččan čajeheame Norggas 
Máret Ánne Sara muitala ahte dáidágat dán čájáhussii leat jo diibmá válljejuvvon. 

– Ámmát dáiddamáilmmis lea dađibáhábut unnán sadji improviseremii nu ahte mii leat áigá jo plánen čájáhusa sisdoalu ja sajiid guđege dáiddárii ja dáidagii. Lean válljen  čájehit ovta dáidaga máid lean ráhkadan 2018´s, muhto máid in leat vel goasse čájehan dáppe Norggas. Lean válljen justte dán dáidaga danne go dat gaskkusta máilmme áigeguovdilis ja dehálaš fátta dan áiggis mas dál viggat birgehallat.  Dasalassin vel čajehan ovta ođđá dáidaga máid in leat goassege ovdal čájahan ja dasá illudan.

 

Dego jo vuoitan 
Maid jurddašat gilvvu birrá ja jáhkát go vuoitit? 

– Lea imáš ja orru rievtti mielde veadjetmeahttun gilvalit dáidagiin, muhto seammás lea maid hui somás dáhpáhus máid in leat ovdal vásihan. Lea buorre vejolašvuohta oahpásnuvvat ođđá fágafiermádagain, dáiddáriiguin ja dáidagiin. Lea somá seravat ja orun iežan mielas jo vuoitán go ámmát jury lea mu bargguid veardidan nu vuđolaččat ja nammádan mu gitta loahppagilvui. Iludan deaivat daid eará dáiddáriid ja anán stuora gutnin ahte beasan searvat, muitala Máret Ánne.  

 

(NO)

27 mars åpner Sandefjord kunstforening utstilling der fem kunstnere konkurrerer om både heder og 200 000 kroner. Máret Ánne Sara er den første samiske kunstneren som er nominert til kunstprisen og en av fem kunstnerne som kom helt til topps i juryeringen.


Máret Ánne Sara. Foto: Marie Louise Somby/Árvu

Kunstprisen deles ut hvert andre år. Når vinneren nå skal pekes ut for femte gang, er det imidlertid første gangen en samisk kunstner er nominert til prisen. Vinneren av prisen stikker av med 200 000 kroner og en separatutstilling ved Sandefjord Kunstforening året etter.

Blant 15 nominerte kunstnere er det altså Máret Ánne Sara, Ahmed Umar, Sandra Mujinga, Sverre Gullesen og Wendimagegn Belete som i år konkurrerer om både heder og penger. De fem kunstnerne er nominert og vurdert ut av en fagjury som består av Antonio Cataldo, kunstnerisk leder ved Fotogalleriet i Oslo, Hanne Mugaas, direktør og kurator ved Kunsthall Stavanger, kunstner Marianne Heier, Mats Stjernstedt, direktør ved Malmö Konsthall og styreleder i Sandefjord Kunstforening Signe Hultgren. 

– Vi har en jury med høy kompetanse samt kjennskap og nettverk knyttet til både den norske, nordiske og internasjonale kunstscenen og med ulike ståsted og roller i kunstverdenen, sier daglig leder i Sandefjord Kunstforening, Kari Berge.

 

-På høy tid! 
Den samiske kunstneren Máret Ánne Sara har snart stilt ut på begge av utstillingene som anses som verdens største og viktigste. I 2017 sjokkerte hun en hel verden da hun stilte ut et teppe av 400 panneskutte reinhoder på Documenta 14 I Kassel. I 2022 er hun en av tre samiske kunstnere som representerer Sápmi i den Nordiske Paviljongen på Venezia Biennalen. 

– Det er faktisk første gang en samisk kunstner er nominert til prisen, så jeg vil si at der var på høy tid, sier Kari Berge om nominasjonen av Maret Anne Sara til kunstprisen. 

– En samlet jury oppfatter Saras kunstnerskap som svært relevant og av høy kvalitet. Hun  har en viktig stemme og en unik historie som har blitt lagt merke til både nasjonalt og internasjonalt. Hun bruker bevisst sin samiske bakgrunn i kunsten og på den måten gir hun en stemme til dem vi ikke hører, sier Kari Berge på vegne av Sandefjord kunstforening. 

 

Første visning i Norge
Sara forteller at verkene for utstillingen på Sandefjord kunstforening allerede ble planlagt i løpet av fjoråret. 

– Det er dessverre ikke så mye rom for improvisasjoner i den institusjonelle kunstverdenen, så lokasjonsmessig plassering av både kunstnere og verkene måtte på plass for ganske lenge siden allerede. Derfor har jeg valgt å stille ut et verk jeg laget i 2018 som jeg aldri har vist i Norge før, og som jeg anser som både tidsaktuell og akutt viktig for mitt samfunn og tiden vi lever i. I tillegg så viser jeg et mindre, helt nytt verk og gleder meg veldig til det. 

 

Allerede en vinner
Hva tenker du om konkurransen og mulighetene for å vinne? 

– Det er litt rart å konkurrere med kunst på denne måten men samtidig så er det en spennende begivenhet som jeg ikke har vært borti før. Det er en fin mulighet til å bekjentgjøre seg med et nytt fagnettverk, med nye kunstnere og kunst. Det er morsomt å være med og jeg føler meg allerede som en vinner siden en så tung fagjury har vurdert mitt arbeid og nominert meg helt til sluttspurten, sier Sara. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Álggaheaba kulturstudio Guovdageidnui / Ánna-Katri og Anthoni starter kulturstudio i Kautokeino

15-03-2021

Min dáiddárguoimmit Ánna-Katri Helander ja Anthoni Hætta leaba huŧkát ja barggánat. Ovddit vahkkoloahpa lei “FÁRUS” nammasaš prošeavttas vuosttaščájáhus, prošeakta man soai leaba hábmen ovttas Inger Johanne Oskalin. FÁRUS lea dáiddaprošeakta Guovdageainnu nuoraid váste, ja prošeavttas lei maid mielde Andreas Leonardsen. Prošektii serve olu nuorat. 

– Mii álggiimet skábmamánus ja leat hárjehallan juohke vahkku dan rájes. Mii leat bargan musihkain, dánsain, filmmain ja teknihkalaš rustegiin, muitaleaba soai.

Ánna-Katri ja Anthoni. Govven: Ánne Kátjá Gaup

 

Ánna-Katri ja Anthoni leaba dovdan ahte Guovdageainnus leat áiggiid čađa váilon bistevaš dáiddalaš fálaldagat mánáide ja nuoraide, ja dan soai háliideaba rievdadit, ja movttiidahttit nuoraid oahpásmuvvat iežaset dáiddalaš beliiguin. 

-Niehku lea váikkuhit kultuvrralaš eallima mánáid ja nuoraid gaskkas Guovdageainnus, vai mánát dáppe bajasšaddet rámisvuođain, ja ahte mis leat seamma olu ja buorit fálaldagat dáppe go gávpogiin, muitala Anthoni, ja Ánna-Katri lasiha: 

– Moai letne maid goappašagat mánnán dovdan iežame “outcast:an”, ja dáidaga bokte letne beassan dalle juo dovdat friddjavuođa ja gullevašvuođa. Duostan čuoččuhit ahte moai dihte iežame vásáhusaid vuođul man dehálaš oassi dáidda sáhttá leat nuorravuođaáiggis.

Oassi FÁRUS joavkkus. Govven: Ánne Kátjá Gaup

 

Davvi Divison AS
Guokte jagi áigi álggii sunno ovttasbargu, dál leaba ásahan oasusfitnodaga ja ráhkadeame studio. 
– Munno ođđa studios, Davvi Division, galget leat bistevaš fálaldagat buohkaide: mánáide, nuoraide, studeanttaide, rávisolbmuide jnv. Dohko fárre maid Lounge Sápmi ja feara mii sáhttá lágiduvvot munno ođđa studios. Davvi Divisionis galgá leat vejolaš oahppat čuojahit piano, rumbbuid ja oahppat lávlut. Jus háliidat joavkkus oahppat čuojahit, de lea vejolaš dan maid dahkat. Dánsuma oktavuođas háliidetne rávisolbmuide maid fállát vejolašvuođa oahppat áibbas álgodási lihkastagaid ja dánssaid, juoga mii lea maid hui somás hárjehallan vuohki, muitala Ánna-Katri. 

Anthoni lasiha: 
– Munnos lea bargomorála seamma dásis ja háliidetne čadahit áššiid ja letne barggánat goappašagat, ja danne leage munnos nu buorre ovttasbargu. Moai háliidetne loktet sámi nuoraid iešdovddu, ja dan ovdii moai barge hui garrasit.

 

(NO)

Våre kunstnerpartnere Ánna-Katri Helander og Anthoni Hætta er kreative og arbeidsomme. For en uke siden var det premiere på deres prosjekt “FÁRUS”, som de har laget i samarbeid med Inger Johanne Oskal. FÁRUS er et kunstprosjekt for ungdom i Kautokeino. Med på prosjektet var også Andreas Leonardsen. Det har vært stor interesse for prosjektet.

– Vi startet i november og har trent hver uke frem til premieren. Vi har jobbet med musikk, dans, film og teknisk utstyr, forteller de. 

 

Ánna-Katri og Anthoni har begge følt på en mangelvare på kunstneriske aktiviteter til barn og unge i Kautokeino gjennom årene, og det vil de nå forandre på. De vil motivere barn og unge til å bli kjent med deres kunstneriske sider.

-Drømmen er å påvirke det kulturelle livet blant barn og unge i Kautokeino, for at de skal kunne vokse opp med stolthet. Vi vil at det skal være like mange og gode tilbud her i Kautokeino som i de større byene, forteller Anthoni, og Anna-Katri legger til: 

-Vi har begge i vår barndom kjent på det å være en outcast, og via kunsten har vi allerede da fått kjenne på frihet og tilhørighet. Jeg vil tørre å påstå at vi vet ut fra våre egne erfaringen hvor viktig kunsten kan være i ungdomstiden.

 

Davvi Divison AS
For to år siden startet samarbeidet, og nå har de etablert selskap og bygging av studio.

– I studioet vårt skal det tilbys ulike aktiviteter for alle: barn, ungdom, studenter, voksne. Dit skal også Lounge Sápmi flytte, og andre aktiviteter kan bli arrangert på Davvi Division. Der skal det også være mulig å lære seg å spille på piano, trommer, lære seg å synge, spille i grupper og mye mer. Vi ønsker i tillegg å tilby dans til voksne som kan være en morsom treningsform, forteller Anna-Katri.

Anthoni legger til:
– Vi har lik arbeidsmoral, vi har stå-på vilje og vi er begge veldig flittige, og det er nok en av grunnene til at vi har et så godt samarbeid. Vi ønsker virkelig å løfte selvtilliten til samisk ungdom, og det jobber vi veldig hardt for.

Del dette

Share This Post

[ssba]

Vuosttaščájáhus/Urpremiere: Vuoššat Guovžža – Koke Bjørn

03-03-2021

Sámi Našunálateáhter Beaivváš ávvuda 40 jagi dán jagi! Min dáiddárguoimmit Rawdna Carita Eira, Roger Ludvigsen ja Anitta Suikkari barget Beaivvážis ja leat dáid beivviid rahkaneame “Vuoššat Guovžža” čájálmassii mas lea vuosttaščájáhus bearjadaga 5.3. Guovdageainnus. Mii leat humadan Rawdna Caritain guhte lea čajalmasa inspisienta.


Foto: Aslak Mikal Mienna/Beaivváš.
 

Muitalastte čajalmasa birra.
Vuoššat Guovžža lea krim- ja ráhkisvuođamuitalus mii dáhpahuvvo 1850-logus Pajalas. Báhppa Læstadius eamidin Britta Kasja leaba váldán sámeluntta Jussi iežaska gehččui. Sunno biigá Maria lea Jussi ráhkisvuohta, muhto son ii ipmirduvvo ja measta cábmahalla. Fáhkkestaga láhppojit ja gottahallot nissonolbmot  Pajalas. Servodat lea gávnnahan ahte guovža lea sivalaš, muhto báhppa ja Jussi eaba jáhke dasa. Soai ballaba ahte lea olmmošgoddi, ja ahte áigu váldit Maria, muhto gii lea dat olmmošgoddi? Mikael Niemi dadjá ahte muitalus lea Jussi, Maria ja goddi birra, ja lea inspirerejuvvon Lars Levi Læstadiusa eallimis (vaikko goddemuitalus lea fearán).

Vuosttaščájáhus lahkona. Movt dovdo?
Dovdu lea hui buorre! Mis leat leamašan earenoamaš buori geahččaleamit Gilišiljus. Guovssahas libarda (jáhkan guovssahas liiko Rogera musihkkii :D), mánoheahpi ja bivvalis dálki. Mis nu lihkku go sáhttit olgun bargat ovdalii go bissehit buot doaimmaid. Ja mis lea máilmmi buoremus bargojoavku! 🥰

Makkár barggut dis leat čajalmasas?
Mun lean inspisient – mii mearkkaša ahte mun čuvvolan buot plánaid geahččalemiid ektui, infrastruktuvrra ja váruhan ahte buohkat dihtet gos ain galget leat. Mun veahkehan teknihkajoavkku, diehtojuohkin joavkku, čuvvolan bivttasjoavkku vai buot biktasat leat sajis, gáfe vuoššan ja ordnen snacksaid bottuide. Lea deŧalaš go bargat olgun. Sáhttá dadjat ahte lean buohkaid biigá ja buohkaid áhkku. 🙂

Roger buvttada musihka ja sus lea čajalmasa musikálska jietnagova ovddasvástadus. Anitta lea okta dain muitaleddjiin lávddis, ja neaktá golbma rolla: Kristina, eadni niidii guhte veagálváldui, reanga HeinoElina Mukko – eará nissonolmmoš.


Rawdna Carita Eira ja Anitta Suikkarii. Foto: Rawdna Carita Eira.

Dii lehpet álgán geahččalemiiguin olgolávddis. Movt lea mannan?
Mun lean váruhan ahte váldit bottožiid vai olbmot eai galbmo, mii šaddat goikadit lávdebiktasiid juohke eahkeda ja lea dieđus eanet bargu go šadda viežžat ja doalvut diŋggaid Gilišiljus. Mis lea 20 galbmaceahki buolašrádjin, mii dagaha ahte šaddat čuovvut dálkedieđáhusa ja mii mihtidit temperatuvrra ja biekka bargosajis. Dán rádjái gal lea bures mannan. Mii han leat olgun, ja danne šaddatge luonddu mielde bargat. Dasa lassin leat guovdu márkana, mii buktá iešguđetlágan jienaid, ii leat nu jaska go teatervistis. Muhto mu mielas gal doaibmá bures Gilišiljus, ja lea somá bargat daid boares vistiid gaskkas!


Rawdna Carita ja Roger. Foto: Rawdna Carita Eira. 

Mii Dáiddadálus illudit ja sávvat lihkku čajalmasain! Vuosttaščájáhussii eai leat šat bileahtat vuovdemassii, muhto eará čájáhusbeivviide gal leat bileahtat fidnemis. Dáppe gávnnat bileahtaid: http://beaivvas.no

Vuoššat Guovžža – Koke Bjørn:
Čálli/: Mikael Niemi
Giehtačálus& Bagadalli: Leif Stinnerbom
Bivttashábmejeaddji: Inger Stinnerbom
Lávdehábmejeaddji: Ole Thomas D. Nilut
Šuokŋadahkki & Čuojaheadadji: Roger Ludvigsen
Luohtedahkki & Juoigi: Iŋgor Ántte Áilu Gaup
Koreográfa ja bagadalliveahkki: Jimmy Meurling
Čuovgahábmejeaddji: Øystein Heitmann, Hålogaland teater
Jorgalan sámegillii: Britt-Inga Vars
Neavttárat: Nils Henrik Buljo, Emil Karlsen, Mary Sarre, Marte Fjellheim Sarre, Iŋgor Ántte Áilu Gaup, Paul Ottar Haga, Eila Ballovara Varsi, Jakob Hultcrantz, Egil Keskitalo, Anitta Suikkari

(Norsk)

Sámi Našunálateáhter Beaivváš feirer i år 40 år! Våre kunstnerpartnere Rawdna Carita Eira, Roger Ludvigsen og Anitta Suikkari jobber på Beaivváš, og er i full gang med forberedelser til forestillingen “Koke Bjørn” som har urpremiere førstkommende fredag 5.3 i Kautokeino. Vi har tatt en prat med Rawdna Carita, forestillingens inspisient.

Fortell om forestillingen. Hva er Koke Bjørn?

Koke Bjørn er en krimhistorie og en kjærlighetshistorie som foregår rundt 1850 i Pajala. Prosten Læstadius og hans kone Britta Kasja har tatt til seg samegutten Jussi. Den vakre tjenestepiken Maria er Jussis store kjærlighet, men han blir hele tiden misforstått og får nesten bank. Plutselig skjer det flere overfall og drap på kvinner i Pajala, og prosten og Jussi starter sin egen etterforskning. Øvrigheten vil ikke vite at at prosten og Jussi legger seg opp i etterforskningen – de har nemlig konkludert med at en slagbjørn er løs. Men prosten og Jussi gir seg ikke. De er redd for at Maria kan blir morderens neste offer – men hvem er han? Mikael Niemi sier selv at dette er historien om Jussi og Maria og en morder, og at handlingen er inspirert av Lars Levi Læstadius virkelige liv (selv om morderhistorien er en fiktiv fortelling).

Hvordan blir det å gjøre en forestilling igjen?

Det føles utrolig godt! Vi har hatt fantastiske prøver ute på Gilišiljju med nordlyset dansende over oss (jeg tror det liker Roger sin musikk :)), fullmånen har vært oppe og temperaturen har vært ok. Vi er priviligerte som kan gå ut og jobbe istedenfor å stenge helt ned. Og vi har verdens beste team! 🥰

Fortell om deres roller på forestillingen.

Jeg er inspisient – det vil si den som legger til rette prøveplaner og infrastruktur og passer på at at alle vet hvor de skal være til enhver tid. Jeg holder også styr på alle endringer i manus underveis, hjelper teknisk avdeling med que-lister for det de skal gjøre, hjelper informasjonsavdelingen slik at de får de opplysningene og det de trenger, jeg følger opp kostyme-avdelingen slik at kostymene kommer på plass, og jeg koker kaffe og ordner med snacks til pausene. Det er viktig når vi jobber ute. På en måte så blir min rolle å være alles biiga og alles áhkku. 🙂

Roger komponerer musikk og er ansvarlig for hele det musikalske lydbildet. Anitta er en av fortellerne på scenen i fortellerkollektivet, og hun spiller tre roller: Kristina, moren til en jente som blir overfalt og mishandlet, gårdsdrengen HeinoElina Mukko – en annen kvinne.

Dere har gått i gang med prøver på utendørsscenen. Hvordan har det gått hittil – krever det mer å stå på en utescene kontra inne i en sal?

For mitt arbeid så må vi passe på at vi får nok pauser slik at folk ikke fryser, vi må sørge for å tørke kostymene hver kveld og det er litt mer arbeid med frakting av ting til og fra Gilišilju. Vi har også en kuldegrense på 20 grader, så vi følger med på værmelding og måler temperatur og vind på spilleplassen. HIttil har det gått forholdsvis bra. Vi er jo ute, så da må vi forholde oss til naturen. Og så er vi midt i bygda, så da vil det være lyder fra kjøretøy o.l og ikke helt stille som i en teatersal. Men jeg synes det fungerer veldig fint på Gilišilju., og det er stas å jobbe mellom de gamle bygningene!

Vi i Dáiddadállu er veldig spente og ønsker lykke til med forestillingen! Urpremieren er utsolgt, men det er fortsatt billetter til andre visninger. Finn billetter her: beaivvas.no

Vuoššat Guovžža – Koke Bjørn:
Av: Mikael Niemi
Manus & Instruktør: Leif Stinnerbom
Kostymedesigner: Inger Stinnerbom
Scenograf: Ole Thomas D. Nilut
Komponist & Musiker: Roger Ludvigsen
Joikkomponist & Joiker: Iŋgor Ántte Áilu Gaup
Koreograf og regiassistent: Jimmy Meurling
Lysdesigner: Øystein Heitmann, Hålogaland teater
Samisk oversettelse: Britt-Inga Vars
Skuespillere: Nils Henrik Buljo, Emil Karlsen, Mary Sarre, Marte Fjellheim Sarre, Iŋgor Ántte Áilu Gaup, Paul Ottar Haga, Eila Ballovara Varsi, Jakob Hultcrantz, Egil Keskitalo, Anitta Suikkari

Del dette

Share This Post

[ssba]

Bongo ja Bresky filbmegoahtiba dokumentára Mázejoavkku birra//Dokumentarfilm om Mázejoavku

15-02-2021

Min dáiddárguoibmi Susanne Hætta almmuhii diibmá girjji Mázejoavkku birra. Dál filbmegoahtá ges min nubbi dáiddárguoibmi Ken Are Bongo dokumentarfilmma dan bivnnuhis dáiddárjoavkku birra, ovttas rešisevrrain Gunilla Bresky:in. 

– Filbmet dáiddárjoavkku mii lea leamašan hui deŧalaš sámi historjjas ja dáiddahistorjjas, lea hui movttidahttii ja gelddolaš. Mun gii ieš lean filbmadahkki, oaččun olu movtta das iežan bargguide. Ovttasbargu Gunillain ja buvttadanfitnodagain Rein Film:ain lea hui buorre. Sii leat váldán mu mielde álggu rájes, ja mun beasan iežan hutkáivuođain bargat filbmagovvejeadjin, muitala Ken Are filbmaproseassa birra. 


Filbmedettiin. Govva: Ken Are Bongo

 

Rešisevra Gunilla Bresky (r. 1948) lea beakkán filbmadahkki, čálli ja rešisevrra gii geasuhuvvo Sápmái. Son lea ráhkadan máŋggaid filmmaid, earret eará Áillohaš rohki birra: “Solens son”, mii almmuhuvái 2017:is.

– Áillohaš movttidahttii mu olu, ja oahpahii sámi máilmmi birra munnje, ja eandali sámi jurddašanmálle ja luonddu fámuid. Mun ieš ásan davvin, ja mun oaivvildan sápmi lea oassin mu kulturárbbis, go orun Lulejus, mii gullá Sápmái. Jus Mázejoavku livčče gávdnamis eará riikkain nu movt Duiskas ja Italias, de livčče jo máŋga filmma ráhkaduvvon joavkku birra. Muhto Mázejoavku lea Sámis, ii oktage leat ráhkadan filmma sin birra, ii ge baljo oktage davviguovlluid olggobealde dovdda sin. Danne háliidan muitalit sin birra. Muittan go ieš ledjen nuorra 70-logus, ja dan dovddu mii lei dalle. Mii nuorat ipmirdišgođiimet mii dáhpáhuvva máilmmis, ja mis lei garra dovdu ahte sáhttit buoridit máilmmi. Mun geahčan Mázejoavku oassin dien lihkadusas, ja sii muittuhit dan fámu mii mis lei dalle, muitala Bresky.

 

Don leat válljen justte Ken Ariin ovttasbargat, muitalastte veahá dan birrá.  

– Ken Ares lea vuogas luondu, lea oadjebas ja somá, ja mearkkaša olu ahte son ieš lea sápmelaš ja dainna lágiin oažžu buori oktavuođa min dáiddáriiguin. Mun háliidan filmma ráhkadit sámegillii, muhto gal dat ii leat álki. Go ráhkadan filmma, de háliidan ieš mearridit olu, muhto go giella lea amas munnje, de šaddá hástálussan. Mun lean gal ovdal ráhkadan filmmaid amas gielaide, earret eará Áillohaš filmma. Mun dieđán ahte manná gal bures, muhto lea earenoamaš bargu. Mun lean mearridan ahte dán hástálusa gal galggán hálddašit. Mun lean ieš giellaolmmoš. Lean bargan radios, mas giella ja dialoga lea deŧaleamos. Go filmma ráhkadan, lea ságastallan ja giella seamma deŧalaš. Juohke sátni ja cealkka galgá leat riekta. Dál mun gal barggán fiinna olbmuiguin, Mázejoavkku dáiddáriiguin, ja mun lean bures oahpásmuvvan sidjiide, nu ahte ovttas mii gal dán nagodit. Ken Are šaddá ge deŧalaš, go son ipmirda sámegiela, ja dasto ferte son diehtit galgat go nuppes filbmet juoida, ja goas sáhttit joatkit. 

 

Goas beassat oaidnit filmma? 

– Buot lea pandemiija duohken. Jus manná bures, de gárvana filbma boahtte jagi, muhto lea váttis diehtit. Mu filmmat gal dábalaččat ádjanit máŋggaid jagiid ráhkadit, go ii leat dušše juoga maid mun manan dahkat. Ádjána, loahpaha Bresky. 

 

Mázejoavku: 
Ásahuvvui 1978:is. Mázejoavkkus ledje Aage Gaup, Trygve Lund Guttormsen (j. 2012), Josef Halse, Berit Marit Hætta, Britta Marakatt-Labba, Hans Ragnar Mathisen, Rannveig Persen ja Synnøve Persen. Mázejoavku, maiddái dovddusin Sámi Dáiddajoavkun, lei nuorra dáiddárbuolva mii lei rámis iežas duogážis, ovdanbuvttii sámevuođa heahpankeahttá ja gáibidišgođii ođastuvvon saji Sámis dan láhkai ahte dat ákkastalle ja čuoččuhedje Sámi jurddašeami dáidaga bokte (Susanne Hætta, Mázejoavku – Indigenous Collectivity and Art, 2020).

//

(Norsk)

 I 2020 skrev vår kunstnerpartner Susanne Hætta en bok om Mázejoavku. Nå er en annen kunstnerpartner hos oss, Ken Are Bongo, i gang med å lage dokumentarfilm om den ikoniske kunstnergruppa sammen med regissør Gunilla Bresky. 


På opptak. Foto: Ken Are Bongo

– Å dokumentere en kunstnergruppe som har hatt så stor betydning for samisk historie og kunsthistorie, er veldig engasjerende og spennende å være med på. Som filmskaper gir dette meg inspirasjon til egne prosjekter. Samarbeidet med Gunilla og produksjonsselskapet Rein Film er veldig bra. Det er inkluderende utviklingsprosess, og gir meg rom for kreativitet i dokumentasjonen som filmfotograf, forteller Ken Are om prosessen de er i nå.

 

Gunilla Bresky (f. 1948) er en filmskaper, forfatter og regissør. Hun har gjort flere filmer, blant annet dokumentaren om Áillohaš: “Solens son” i 2017. 

– Áillohaš inspirerte meg mye og lærte meg om den samiske verdenen og filosofien, om naturens kraft. Jeg bor selv i nord, og jeg mener det samiske er en del av mitt kulturarv, da jeg bor i Luleå, som også ligger i Sápmi. Jeg mener det er en viktig historie å fortelle. Hvis Mazejoavku hadde fantes i andre land som Tyskland og Italia, så ville det vært gjort mange filmer om de. Men de er i Sapmi, og ingen har laget en film om de, og nesten ingen kjenner til Mazejoavku utenfor Nord. Derfor vil jeg fortelle historien. Jeg husker når jeg selv var ung på 70-tallet, og den stemningen som var. Vi unge begynte å forstå hva som skjedde i verden, og vi hadde en sterk tro på å kunne gjøre verden bedre. Jeg ser på Mazejoavku som en del av den rørelsen, og de minner meg på den krafta vi hadde da, forteller Bresky.

 

Du har valgt å samarbeide med Ken Are, fortell oss litt om det. 

– Samarbeidet med Ken Are har gått veldig bra. Han er behagelig, trygg, morsom, og så  betyr det mye at han er samisk selv og har god kontakt med våre kunstnere. Vi vil gjøre filmen på samisk, men det er vanskelig å få til. Når jeg lager film, så vil jeg gjerne styre mye, men når det snakkes på språk jeg ikke behersker, blir det utfordrende. Jeg har gjort flere filmer på fremmede språk tidligere, blant annet Aillohas. Jeg vet det går, men det er en vanskelig prosess, men jeg har bestemt meg for å ta utfordringen på strak arm. Jeg er selv et språkmenneske. Jeg har jobbet i radio, og der er jo dialog det viktigste. Når jeg gjør film, er dialogen like viktig, og hvert ord og hver setning må bli riktig. Nå jobber jeg jo med fantastiske mennesker, kunstnerne i Mázejoavku, og jeg har lært å kjenne de godt, og sammen vil vi få det til. Og så er jo Ken Are den viktigste linken, for det er han som forstår språket, og det er han som må vite om vi må gjøre et opptak flere ganger, eller når vi kan gå videre. 

 

Når får vi se filmen om Mázejoavku? 

– Alt avhenger av pandemien. I beste fall er filmen ferdig om et år, men det er vanskelig å si. Mine filmer bruker vanligvis å ta flere år å lage, for det er ikke noe jeg bare går ut å gjør. Det tar tid, avslutter Bresky. 

 

Mázejoavku:
Mázejoavku ble etablert i 1987 av Aage Gaup, Trygve Lund Guttormsen (d. 2012), Josef Halse, Berit Marit Hætta, Britta Marakatt-Labba, Hans Ragnar Mathisen, Rannveig Persen og Synnøve Persen. Mázejoavku var første generasjon samiske kunstnere som med stolthet åpent stod frem med sin bakgrunn, hevdet sin rett til å være samer, og re-definerte og høynet statusen for samisk kunst (Susanne Hætta, Mázejoavku – Indigenous Collectivity and Art, 2020).

 

Del dette

Share This Post

[ssba]
© 2021 Daiddadallu
Site Dsign: PTP