Artists Collective | Kautokeino

EadnámetMaid 5-8 november 2020

07-07-2020

Logo: Máret Ánne Sara

 

EadnámetMaid deaivvadeapmi Guovdageainnus ja Mázes skábmamánu 5.-8. beaivvi 2020!

SÁPMITOO ČUOVVOLEAPMI
EadnámetMaid lea deaivvadeapmi gos dáidda ja ságastallan lea guovddážis. 2019:s, SápmiToo deaivvadeamis, humaimet sohkabealrollaid, veahkaválddálašvuođa ja seksuála illasteami birra. Dán jagi oaidnit stuora dárbbu hupmat veahkaválddálašvuođa ja illasteami birra luonddu vuostá. Luonddu illásteapmi sámi ja eamiálbmotkonteavsttas ii sáhte digaštallat beroškeahttá das mo dat váikkuha olbmui, eallimii ja dearvvašvuhtii – sihke indiviida- ja servodatdásis.

Prográmmas leat sáhkavuorut, ságastallan ja digaštallamat, ja maiddái dáiddalaš ovdanbuktimat, filmmat, musihkka ja čájáhusat.

EadnámetMaid lea ovttasbargu gaskal Dáiddadálu, Sámediggi Norggas ja Office for Contemporary Art Norway (OCA), ja lea joatka guhkitáiggi áŋgiruššamis Mázes, gilis mii lea ikonalaš sámepolitihkalaš oktavuođas, ja barggus dan nala ahte ásahit internationála dáiddárresideansa álgoálbmotdáiddáriidda.

PRAKTIHKALAŠ DIEĐUT
Olbmuid dearvvašvuohta ja sihkarvuohta lea dehálaš midjiide, ja mii čuovvut nationála njuolggadusaid ja ávžžuhusaid covid-19 pandemiija oktavuođas. Mis leat maid iežamet njoammuneastadanbijut, ja leat geahččame vejolašvuođaid mot geavahit digitála veahkkeneavvuid deaivvadeami oktavuođas.

Dieđut oassálstimis ja prográmmas bohtet loahpageahčen borgemánu.

ČUOVO MIELDE!

#eadnámatmaid2020
#dáiddadállu

EadnámetMaid facebookas: https://www.facebook.com/events/791758724898076/
Jus leat gažaldagat sáddes e-boasta: eadnametmaid@gmail.com
Prošeaktajođiheaddjit Dáiddadálu bealis leaba Maren Benedicte Nystad Storslett ja Dine Fenger Lynge.

Prošeavtta leat ruhtadan:
Office for Contemporary Art Norway (OCA)
Samediggi
Norsk Kulturråd
Nordisk Kulturfond
Fritt Ord
KORO
Nordnorsk Kunstnersenter
Romssa ja Finnmárkku fylkkagielda

 

//

 

Norsk:

Hold av datoene 5.-8. november, for EadnámetMaid i Kautokeino og Masi!

OPPFØLGING AV SÁPMITOO
EadnámetMaid er et arrangement hvor kunst og samtale er i fokus. I 2019, under SápmiToo, snakket vi om om kjønnsroller, vold og seksuelle overgrep. I år ser vi et prekært behov for å snakke om vold og overgrep mot natur. Vold på natur i Sápmi og urfolkskontekst, kan ikke sees på uten påvirkning på mennesker, liv og helse – blant enkeltindivider og hele samfunn. 

Programmet vil bestå av innlegg, diskusjoner og panelsamtaler, og kunstneriske innslag, film, musikk og utstillinger.

EadnámetMaid er et samarbeid mellom Dáiddadállu, Sametinget i Norge og Office for Contemporary Art Norway (OCA), og er en fortsettelse av deres langsiktige engasjement i bygda Máze, som er ikonisk i samepolitisk sammenheng, og innsats for å etablere en internasjonalt kunstnerresidens for urfolkskunstnere.

PRAKTISK INFORMASJON
Helse og sikkerhet er høyt prioritert, og vi følger de nasjonale retningslinjene og anbefalingene knyttet til covid-19 pandemien. Vi jobber også ut fra egne smitteverntiltak, og ser på muligheter for digitale løsninger under arrangementet. 

Informasjon om deltakelse og program kommer i slutten av august.

FØLG MED!

#eadnámetmaid2020
#dáiddadállu

Sjekk ut facebook arrangementet: https://www.facebook.com/events/791758724898076/
Ved spørsmål send epost til: eadnametmaid@gmail.com
Prosjektledere fra Dáiddadállu er Maren Benedicte Nystad Storslett og Dine Fenger Lynge.

Prosjektet er støttet av:
Office for Contemporary Art Norway (OCA)
Sametinget
Norsk Kulturråd
Nordisk Kulturfond
Fritt Ord
KORO
Nordnorsk Kunstnersenter
Troms og Finnmark fylkeskommune

 

//

 

English:

Save the dates 5–8 November, and join us in Guovdageaidnu and Máze for EadnámetMaid!

FOLLOW-UP ON SÁPMITOO
EadnámetMaid is a four-day programme where art and conversations on the topic of violence against nature and it’s effects on human lives are in focus. The previous SápmiToo in 2019 sought to empower women, artists and Sámi curatorial methodologies by placing gender roles, violence, and sexual abuse at the centre of discussions. This year there is an urgent need to discuss violence and abuse against nature. Ecocide in Sápmi and other Indigenous areas, cannot be discussed without looking into how it affects the life and health of our peoples. 

The programme will consist of performances, panel discussions, artistic events, film screenings, music and exhibitions.  

EadnámetMaid is a collaboration between Dáiddadállu, The Sámi Parliament of Norway and Office for Contemporary Art Norway (OCA), and is a continuation of their long-term engagement with the town of Máze, iconic in recent Sámi political history, and its advocacy for the establishment of an international Indigenous artist residency there.

PRACTICAL INFO 
Health and safety is highly prioritised, and we are following the national guidelines and recommendations related to the covid-19 pandemic. We also work on the basis of our own infection control measures, and are looking into digital solutions for the event.  

Participation possibilities and program will be distributed at the end of August.

STAY TUNED!

#eadnámetmaid2020
#dáiddadállu

EadnámetMaid on Facebook: https://www.facebook.com/events/791758724898076/
For questions send email to: eadnametmaid@gmail.com
Project leaders from Dáiddadállu are Maren Benedicte Nystad Storslett and Dine Fenger Lynge.

EadnámetMaid is supported by:
Office for Contemporary Art Norway (OCA)
The Sámi Parliament of Norway
Norsk Kulturråd
Nordisk Kulturfond
Fritt Ord
KORO
Nordnorsk Kunstnersenter
Troms og Finnmark Fylkeskommune

 

Del dette

Máret Ánne Sara: Ruoktotmáhcan riektegiččus/Homecoming fra rettighetskampen

26-07-2021

(Bla ned for norsk)

Bures boahtin Sara stuorámus čájáhus čoakkaldahkii dáiddaráiddus maid lea buvttadan go su bearaš dáistalii Norgga stádain. Dáidagat leat čájehuvvon viidát máilmmis ja boktán riikaviidosaš beroštumi, ja dál bohtet viimmat ruoktot Sápmái ja bohcco ruovttueatnamiidda. Ovttas Dáiddadáluin, Gilišiljuin, Nationálamuseain ja Sámi Allaskuvllain čájeha Sara stuora oasi su ođđaseamos politihkalaš dáidagiid maid son ráhkadii dan botta go su viellja, Jovsset Ante Sara, lei dikkis Norgga stáda vuosttá gádjundihte iežas bohccuid ja eallinrivttiid.


Foto: Nasjonalmuseet/Annar Bjørgli

Pile O´Sápmi Supreme lea gullostuvvon viidát ja dáiddabarggus leat 400 bohccooaivvi – ráidnejuvvon ja monterejuvvon oktii. Nationálmusea lea oastán Pile O Sápmi Supreme, ja dáidda čájehuvvo Sámi Allaskuvllas. Davvi Norgga Dáiddamusea lea oastán Sara nuppii dáidaga, “Gielastuvvon”, ja dáidda čájehuvvo sámi veršuvnnas Guovdageainnu Gilišiljus gos maiddái Pile o´Sápmi Powernecklace čájehuvvo man Sámi daiddačoakkáldat lea oastán. Gilišiljus maid čájehuvvo Pile Power, čikŋáráidu maid Sara lea ráhkadan ovttas Amerikánska čikŋádáiddárin Matt Lambert:ain.

 

Máret Ánne illuda rahpat čájáhusa Guovdageainnus, muhto seammás árvvoštalla ahte čájáhus sáhttá boktit garra dovdduid dáppe ruovttus.

Pile O´Sápmi Supreme lea dássážii čajehuvvon hui dihto báikkiin ja garrá gičču vuolde. Lea hupmán čielga gielain buot amás báikkiin gos leaš leamaš. Jáhkan dattege ahte šaddá áibbas eará vásáhus olbmuide dáppe ruovttus. Jáhkan ahte daidá leat garrásit vásáhus. Soaitá maid bákčasit danne go boazu lea midjiide nu dehálaš ja divrras sihke min identitehta ektui, kultuvrra ja historjja ektui ja maiddái birgejumi ektui.

Muittán maŋŋel vuosttaš diggeášši deanus. Olbmot muitaledje munnje ahte sii ledje suorganan. Vel odne ge boazosápmelaččat muitalit munnje makkár ilgadis govva sidjiide lei oaidnit oivviid nie. Maiddái iežan soaigguhit dát oaivvit. Eandalii dalle go garrá biekkas sugádeje stuoradikki olggobealde. In leat gehppes mielain čohkken oivviid, muhto bággodilis ja justte fal danne go dat galget gaskkustit dan dihto garrá dili. Ii leat leaika go sihke eatnamat, min bohccot, birgenláhki ja rievttit gaikkoduvvojit stáda lágaid bokte ja allá stáda hearrát leat nu badjegeahččalasat ahte eai beroš gullát ge go mii viggat árpmu ánuhit, muitala Sara.



Foto: maretannesara.com 

Pile o´’Sápmi Supreme čujuha čábbudahtton, measta juo dovdameahttun koloniseremii mii odne čaðáhuvvo oððaáigásaš ja nu gohčoduvvon vuoiggalaš riektestáhtas, lohká Sara. Seammás lea dáiddabargu vuoigatvuođaid birra, beassat eallit ja doaimmahit iežas kultuvrra, suodjalit eatnamiid, elliid, olbmuid ja min rivttiid Sámis. Namahus «pile o’ bones» čujuha: ollu goddimiidda Davvi- Amerihká buffalonálliin, čađahuvvon vilges kolonisttain mat politihkalaš strategiijain vuojehedje álgoálbmoga eret sin guovlluin ja dakko bokte besse geavahišgoahtit sin eatnamiid.

Lei min iežamet lihkku ja garrá rahččán mii loahpas čulddii čovdosa min priváhta dillái, muhto oaivvit bissot muittuhussan dasá ahte boazosápmelaččaid poliihkkalaš ja lágalaš dilli ii leat prinsihppalaš dásis čovdojuvvon dahje rievdan. Alla hearrát giehtalaga norgga stáhtavuogádagain ribádit min eatnamiid industriija ja diinema váras. Iežaset lágat dastto addet seamma fámuide lobi mearridit sihke min ealáhusa, rivttiid ja priváhta opmodaga badjel. Jus sin dáhttu lea njuovvat min ealuid, de sin lágat leat áibbas čielgasat. Mis ii leat dadjámuš iige vejolaš iežamet suodjalit dan mearihis veahkaválddi vuosttá. Dan lea vielja ášši oba čielgasit duođaštan, dadjá Máret Ánne.

Prográmma:

Mánnodaga 9.8 duorastahkii 12.8 (seamma juohke beaivvi)

Dii 10:00 – 15:00 – Čájáhus rabas gehččiide.

Dii 15:00 – 16:00 – Álgit Pile o´Sápmi Supreme dáidaga bokte ja loahpahit beaivvi RiddoDuottarMuseain gos Máret Ánne Sara filbma čájehuvvo

Beajadaga 13.8 

Artist talk Máret Ánne Sarain ja Stina Högkvist, Nasjonalmuseets samlingsdirektør.

Musihkka

Panelságastalla:  Máret Ánne Sara, Beaska Niillas, Mari Boine, Gunnvor Guttorm ja moderator Harald Gaski.

Power Necklace, Gielastuvvon og Pile Power čájáhus rahpasa Gilišilju

Eambbo dieđut bohtet

//

(NO)

Máret Ánne Sara: Homecoming fra rettighetskampen

Velkommen til Saras største samleutstilling av verksserien som hun har produsert gjennom familiens rettskamp mot den norske stat. Etter å ha vært vist rundt om i verden og vakt internasjonal oppsikt, vender verkene endelig hjem og  vises her i hjertet Sápmi og hjemlandet til reinen som skal slaktes av veien. I samarbeid med Dáiddadállu, Gilišilju, Nasjonalmuseet og Sámi Allaskuvla viser Sara en stor del av hennes nyeste og mest politisk ladede verk som er produsert under brorens, Jovsset Ante Saras, rettssak mot den norske stat i kampen mot tvangsslakting av Sara familiens rein -og rettigheter. 


Foto: Nasjonalmuseet/Annar Bjørgli

Det mye omtalte hovedverket Pile O´Sápmi Supreme som består av 400 reinhoder og som er kjøpt inn av Nasjonalmuseet, vises på Sámi Allaskuvla. Saras andre monumentale verk, “Gielastuvvon”  som nylig er innkjøpt av Nord Norsk Kunstmuseum, vises i den samiske versjonen på Gilišilju som også stiller ut Pile o´Sápmi Power Necklace som er innkjøpt av Sámisk kunstsamling, samt smykkeserien Pile Power som Sara har utviklet i samarbeid med den amerikanske smykkekunstneren Matt Lambert

Máret Ánne gleder seg til utstillingsåpning, men tenker verkene kan bringe frem sterke reaksjoner fra publikum.

Pile O´Sápmi Supreme har til nå vært vist på veldig spesifikke steder og under sterk konflikt. Det har snakket med et klart språk uansett hvilke steder det har vært. Jeg tror likevel at det blir en helt annerledes opplevelse for folk her hjemme. Det kan bli en sterkere opplevelse, og det kan kanskje føles vondere fordi reinen er så viktig for oss for vår identitet, for vår kultur, historie og for vår eksistensgrunnlag.

– Jeg husker godt hvordan det var etter den første rettssaken i Tana. Folk fortalte meg at de var skremt, og den dag i dag forteller reineiere hvor ubehagelig det var å se reinhodene hengende på den måten. De rører opp sterke følelser i meg også,  spesielt da hodene vaiet i sterke vindkast utenfor det norske Stortinget. Jeg har ikke samlet hodene med lett hjerte, men nettopp med tanke på å formidle en sinnsyk og knall alvorlig situasjon. Våre land, rein, levekår, og rettigheter blir forsøkt revet i stykker ved statens lover, og selv om vi prøver å si vårt blir vi oversett av de høye herrene som ikke bryr seg et sekund om oss, forteller Sara.


Foto: maretannesara.com

 

Pile o´ Sápmi Supreme handler om en forfinet, nærmest ugjenkjennelig kolonisering i skyggen av moderne demokrati og en tilsynelatende rettferdig rettsstat, sier Sara. Samtidig handler verket om retten til å utøve sin kultur, om retten til å verne om land, dyr, mennesker og rettigheter i Sápmi. Tittelen refererer til «pile o’ bones»: nedslaktningen av bøffelstammer i Nord-Amerika, utført av hvite kolonialister som en politisk strategi for å fordrive urbefolkning fra deres områder og slik få tilgang til deres land.

-Det var vår egen lykke og hardt strev som ga en løsning for vår private situasjon, men reinhodene forblir en påminnelse om at reineiernes politiske situasjon ikke er løst eller endret på et prinsipielt nivå. De høye herrene stjeler våre land for industriell inntjening og lovene deres gir de samme høye herrene makt til å bestemme over vår næring, rettigheter og vår private eiendom. Hvis deres ønske er å slakte våre reinflokker, så er lovene deres klinkende klare. Vi har ingenting å si og vi har ikke mulighet til å beskytte oss mot dette overgrepet. Det har min brors sak bekreftet, forteller Maret Anne. 


 

Program:

Mandag 9. august til torsdag 12. august (samme hver dag)

Kl 10:00 – 15:00 – Visning for publikum med formidler til stede ved verket.

Kl 15:00 – 16:00 – Vandring/omvisning som starter ved Pile o’Sápmi Supreme som avsluttes med visning av film av Maret Anne Sara på RiddoDuottarMuseat.

Fredag 13. august 

Artist talk med Máret Ánne Sara og Stina Högkvist, Nasjonalmuseets samlingsdirektør.

Musikkinnslag

Panelsamtale med Máret Ánne Sara, Beaska Niillas, Mari Boine, Gunnvor Guttorm og Harald Gaski (moderator).

Åpning av Power Necklace, Gielastuvvon og Pile Power på Gilišilju

 Detaljert program kommer

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddadállu Stories

10-06-2021

(Bla ned for norsk)

“Dáiddadállu Stories” lea visualiserenprošeakta min dáiddáriid birra. Geat sii leat, maid sii barget ja sin muitalusat. Dáiddadállu Stories-filmmažiid bokte oahpasmuvat min dáiddáriiguin ja Dáiddadálu kollektiivvain.

Ulbmil dáinna bargguin maid Dáiddadállu álggahii 2018:s, lei čalmmustahttit juohke dáiddárguoimmi ja maiddái sámi dáidaga. Dainna lágiin beassat eambbo oidnosii mii fas dagaha eambbo čájáhusaid ja ovttasbargguid. Prošeakta mas ledje sihke kursat, gelbbolašvuođaloktemat ja filbmabuktagat, lea duođaid lokten Dáiddadálu ja min dáiddáriid, ja sii guhte leat oaidnán filmmažiid ja prošeavtta sisdoalu leat hirbmosit beroštuvvon dasa. 


Iluin čájehit dál ráiddu maŋemus portreahta, Dáiddadálu kollektiivva birra. Geahča movt Dáiddadállu riegádii, maid mii bargat ja makkar mihtut mis leat boahtteáigái:

Min dáiddárguoimmit Lisa Marie Kristensen ja Per-Josef Idivuoma leaba iežaska fitnodaga Forest People AS bokte buvttadan Dáiddadállu Stories-filmmažiid.
Dáiddadállu Stories lea ruhtaduvvon Kulturrådet, The Saami Council, SpareBank 1 Nord-Norge ja Troms og Finnmark fylkeskommune.

//

(NO)

“Dáiddadállu Stories” er et visualiseringsprosjekt som tar utgangspunkt i hvem våre kunstnere er, deres bakgrunn og fortellinger. Gjennom Dáiddadállu Stories-portrettene får du muligheten til å bli bedre kjent med våre individuelle kunstnere, men også med vårt kollektiv.

Målet med prosjektet som Dáiddadállu satte i gang i 2018, var å synliggjøre hver enkelt kunstner og samisk kunst, og slik utvide nedslagsfeltet for synlighet, visninger og samarbeid. Prosjektet med kurs, kompetanseheving, og filmprodukter har gitt et enormt løft for både DD og våre individuelle kunstnere, og prosjektet har vakt stor entusiasme blant de som har fått innblikk i filmene og prosjektets innhold.

Det er med stor glede vi presenterer siste film ut, portrettet om Dáiddadállu som kollektiv. Se hvordan Dáiddadállu ble til, hva vi gjør og hva målene våre er for fremtiden:


Våre kunstnerpartnere Lisa Marie Kristensen og Per-Josef Idivuoma ved deres produksjonsselskap Forest People AS har produsert Dáiddadállu Stories-portrettene.

Dáiddadállu Stories er finansiert av Kulturrådet, The Saami Council, SpareBank 1 Nord-Norge og Troms og Finnmark fylkeskommune.

Del dette

Share This Post

[ssba]

Davvi-Norgga riemut//Festspillene i Nord-Norge

03-06-2021

(Bla ned for norsk)

Mis leat máŋga dáiddára dán jagaš Davvi-Norgga riemuide, ja leat čohkken dása sin čajalmasaid. 


Davvi-Norgga Riemut álggahuvai Hársttákis jagi 1965. Juohke geasi lágiduvvo riikagaskašas dáiddafestivála gos lea musihkka, teater, dánsun ja lávdedáidda. Festiválii lea deŧalaš ovddidit kreatiiva proseassaid, dáiddalaš lonohallama ja doalahit nanu searvevuođa. 

 

 

Vástádus eana- The answer is land 

Dáiddadálu vuođđudeaddji ja dáiddárguoimmi Elle Sofe Sara čájálmas lea dán jagáš festivála rahpančájálmas mas geahččit váldojit fárrui dánsuma ja juoigama bokte. Vástadus eana – The answer is land čájálmasas suokkarduvvo dánsumiin ja juoigamiin dat fápmu mii šaddá go olbmot leat fárrolaga, olgun ja diđolaččat dasa ahte leat oassin stuorit ollisvuođas.

– Mu sávaldat čájálmasain lea ahte geahččit vásihit gorudin dan ahte leat oassin stuorit joavkkus, lihkadit ovttas juoigama ja dánsuma bokte ja dovdat ahte olmmoš lea oassin das mii lea stuorát go ieš, muitala Sara guhte lea čájálmasa dáiddalaš jođiheaddji ja koreografa. 

Čieža nissonolbmo leat lávdde alde, sii leat dovddus dánsárat, juoigit ja lávlut. Čájálmasa musihkalaš šuokŋa lea máŋggajienat luohti maid komponista Frode Fjellheim lea komponeren.

Goas: 19.06 dii. 15:00 ja 19:00.
20.06. dii: 13:00 ja 18:00

Gos: Storsalen, Harstad Kulturhus

 

Loga eambbo čajalmasa birra dás.

 

Čázevulošnieida

Jurddašalat go movt livčče čáze vuolde orrut? Dán fearánis oahpásmuvat Čázevulošnieiddain guhte lea Čáhcehálddi nieida. Čáhceháldi lea earenoamaš hámát mearrageahčči guhte lea meara bálddas, vuolde ja alde.

Dáiddárguoibmi Ingá Márjá Sarre lea čajalmasa juoigi ja neavttár.

Goas: 19.6.21 dii. 11:00 ja 20.6.21 dii.11:00
Gos: Hárstták guovddážis

 

Loga eambbo čajalmasa birra dás.

 

 

Mari Boine

Dáiddárguoibmi Mari Boine čuojaha Davvi-Norgga riemuin.

Viimmat máhccá Mari Boine fas Davvi-Norgga riemuide! Mari Boine lea okta dain Norgga buoremus lávluin, min áiggi stuorámus sámi ikona, gii musihka ráhkada mii johttá gaskal sámi ja eará álbmotmusihka, rock ja jazz.

 

Goas: 23.6.21 dii: 18:00

Gos: Storsalen, Harstad Kulturhus

 

Loga eambbo čajalmasa birra dás.

 

Muohtadivggažat

Teáhterčájálmas mas leat vuođđun duohta muitalusat Norgga, Suoma ja Ruošša rádjeguovlluin. Geahččit besset Anna ja su bearraša bokte gullat iešguđet muitalusaid, omd. ruovttueatnamiid ja báhtareami birra, gávnnademiid ja earránemiid birra, dáhpáhusaid muhtin erenoamáš bára birra Boris Gleb:as, máilmmi čiekŋaleamos olbmobohkkon ráiggi birra, ja nanu sihkkel mii ceavzá buot. Muitalusat leat bárgiduvvon oktii luđiid ja lávlagiid bokte.

Dáiddárguoibmi Ráwdna Carita Eira lea čajalmasa dramaturg ja čálli. Beaivvás Sámi Nášunálateater buvttada čajalmasa ovttas Ferske Scener.

 

Goas: 23.06.21 15:00 ja 20:00
Gos: Thon Hotel Harstad

Loga eambbo čajalmasa birra dás.

 

///
(NO)

Vi har flere kunstnere med på årets festival, og har samlet deres forestillinger her.

Festspillene i Nord-Norge (Arctic Arts Festival) startet i Harstad i 1965. Under sommersolverv i juni hvert år arrangerer det  en 8 dager lang internasjonal kunstfestival, dedikert til musikk, teater, dans og scenekunst. Med tilholdssted på 68° nord er festivalen solid forankret i og tar utgangspunkt i nord, der de fasiliterer og fremhever kreative prosesser, kunstnerisk utveksling og lokalt samhold. 

 

 

 

Vástádus eana- The answer is land
Saras forestilling er også årets åpningsforestilling som tar publikum med på en dansejoikvandring i Harstad. Vástádus eana- The answer is land er en forestilling som gjennom dans og joik reflekterer over kraften ved å stå sammen og bevisstheten for jorda vi alle står på og deler. 

– Mitt ønske med forestillingen er å gi publikum den kroppslige opplevelsen av å være sammen i bevegelse og joik og føle seg som en del av noe større, forteller kunstnerisk leder og koreograf Elle Sofe Sara. 

De 7 kvinnelige utøvere som står på scenen er anerkjente dansere, joikere og sangere. Det musikalske uttrykket i forestillingen er flerstemt joik som komponeres av Frode Fjellheim.

Når: 19.06 kl. 15:00 og 19:00 og 20.06. kl: 13:00 og 18:00

Hvor: Storsalen, Harstad Kulturhus

Les mer om forestillingen ved å trykke her. 

 



Čázevulošnieida/Undervannsjenta


Lurer du på hvordan det ville være å leve under vann? I fortellingen om undervannsjenta møter du Čázevulošnieida, datter av Čáhceháldi – Sjøvokteren, en mystisk skikkelse som befinner seg både ved siden av, over og under havet.

Kunstnerpartner Ingá Márjá Sarre er skuespiller og joiker på forestillingen. 


Når: 19.6.21 kli. 11:00 og 20.6.21 kl.11:00
Hvor: Harstad sentrum

Les mer om forestillingen ved å trykke her.

 

Mari Boine


Endelig kommer Mari Boine tilbake til Festspillene i Nord-Norge! Mari Boine er en av Norges beste vokalister, vår tids største samiske ikon, som skaper musikk i grenselandet mellom samisk og annen folkemusikk, rock og jazz. 


Når: 23.6.21 kl: 18:00

Hvor: Storsalen, Harstad Kulturhus

Les mer om forestillingen ved å trykke her. 

 

 

Muohtadivggažat/Lyden av snø

Musikalsk fortellerteater basert på sanne historier fra grenselandet mellom Norge, Finland og Russland. Publikum følger Anna og familien hennes gjennom fortellinger om flukt og hjemland, om møter og avskjeder, om en legendarisk bar i Boris Gleb, om verdens dypeste menneskeskapte hull og en sykkel som overlever alt. Fortellingene veves sammen med joik og sang.


Kunstnerpartner Ráwdna Carita Eira er dramaturg og manusskribent. Beaivváš Sámi Nášunálateater produserer forestillingen sammen med Ferske Scener.

Les mer om forestillingen ved å trykke her. 

 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddárguoimmi filbma ruhtaduvvo ollásit/Kunstnerpartner får fullfinansiert ny skrekkfilm

27-05-2021

(Bla ned for norsk)

Dáiddárguoibmi Inga Elin Marakatt lea ráhkadeame sámegielat balddonasfilmma. Oanehisfilmma namma lea Unborn biru ja min dáiddárguoimmit Per-Josef Idivuoma ja Lisa Marie Kristensen buvttadeaba filmma iežaska fitnodaga Forest People bokte, mas Idivuoma lea váldobuvttadeaddji.

Dál leaba huŧkame filbmabáddema ja gárvvisteame giehtačállosa. Mii leat humádan bagadallin Inga Elinin.




Movt lea dábálaš beaivi du eallimis?

– Go mun liihkan de geahčan telefuvnna ja e-poasttaid. De vuoššan iđđesgáfe ja geahčan ođđasiid dehe guldalan sámerádio. Ja de mun láven čállit iđđesbeaivvi dehe ságastit telefuvnnain ja čoahkkinastit dego filmma vai girjeproševttain mat mus leat dal jođus. 

Lean bargame ođđa mánáidgirjiin nu ahte ságastan mu dáiddarin dal olu. Letne pláneme govaid maid son galgá sárgut dan ođđa girjái. Eahkesbeaivvi láven čuoigat dehe vázzit. 

 

Makkár dovdu lei go ožžot dieđu ahte du filbma ruhtaduvvo ollásit? 

– In jáhke lean ieš vel ipmirdan dan. Lean niegadan nu guhká beassat dahkat dan filmma. Lea hui somá ja vehá balddihahtti go galggan bagadallat mu vuosttaš almha filmma. Lean ovdalaččat dahkan guokte oanehis studeantta filmma. 

 

Muital filmma “Unborn biru” birra. 

– Dáhpahus lea Inggá birra gii eallá johttisámi eallima. Son ja su nieddaš Laila

orruba goađis. Muhto juoidá lea dáhpahuvvan Inggá isidin ja sii leat gártan 

geafivuohtái ja biebmu nohká. Ingá dahká juoidá mii dagaha ahte son oažžu biruid iežas ala. 

 

Mas vulggii filbmaidea? 

– Gullen duohta dáhpahusa muhtun lihkuhisvuođa birra mii geavai dolin mii suorggahahtii mu ja de álgen jurddašit manin nu geavai. Ja de čállegoahten dán balddonasfilmma. 

 

Movt lea ovttasbargat nuppin dáiddárguimmiin, Per-Josef Idivuoma Forest People bokte? 

– Hui somá go PJ lea mu gránnja leamas Áđevuomis. Saddá almha Áđevuomi filbma. Lea mannan hui bures dan rádjái váikko korona lea dagahan ahte leat bargan neahta bakte. Illudan čakčii ja báddenbargguide Guovdageainnus.

 

 

Mainna lehpet bargame justte dál?

– Dal lean dahkan maŋemuš rievdadusaid giehtačállosis Unborn biru. Letne nai pláneme báddemiid jurddašeami, neavttáriid, filbmabargiid ja maid diŋggaid ja biktasiid maid dárbbaša filbmii. 

 

Goas beassat filmma geahččat? 

– Sávvamis boahte giđa! Illudan filbmapremierii dal jo! Lean golbma jagi čállán dán muitalusa nu ahte šaddá somá oaidnit muitalusa filmmas ja ii dušše mu oaivvis. Saddá máilmmi soma! 

 


Mii illudit oaidnit filmma ja sávvát lihkku bargguin! 
//

 

(No)

Vår kunstnerpartner Inga Elin Marakatt er i gang med en samisk skrekkfilm. Kortfilmen heter Unborn biru og vår kunstnerpartnere Per-Josef Idivuoma og Lisa Marie Kristensen produserer filmen ved Forest People. Idivuoma er hovedprodusent. 

Nå er de i gang med planlegging av innspilling og ferdigstilling av manus. Vi har tatt en prat med regissør og manusforfatter Inga Elin.


Ta oss med på en vanlig dag i ditt liv. 

– Når jeg står opp på morgenen, ser jeg på telefonen og eposter. Så koker jeg kaffe og ser på nyheter eller setter på sameradio. Så bruker jeg formiddagen på skriving eller møter om filmen eller andre prosjekter jeg har på gang nå.

Jeg jobber med en ny barnebok så jeg snakker mye med kunstneren jeg jobber med. Vi holder på med planlegging av illustrasjoner til den nye boka. På kveldstid er jeg ofte på tur. 

 

Hvordan var det å få beskjed om at filmen er fullfinansiert?

– Jeg tror ikke jeg selv har helt forstått det. Har drømt om det så lenge om å få lage filmen. Det er utrolig morsomt og litt skummelt at jeg skal regissere min første, ordentlige film. Har tidligere laget to, korte studentfilmer. 

 

Fortell om filmen “Unborn biru”.

– Handlingen er om Ingá som lever et nomadisk liv. Hun og dattera hennes Laila bor i en gamme. Men så skjer det noe med ektemannen til Inga som gjør at de havner i fattigdom uten noe mat. Ingá gjør noe som gjør at hun får djevler etter seg. 

 

Hva gjorde at du fikk denne filmideen?

– Jeg hørte en gang en sann historie om en ulykke som skjedde for lenge siden som skremte meg, og da begynte jeg å tenke hvorfor skjedde det sånn. Og så begynte jeg å skrive denne skrekkfilmen. 

 

Hvordan er det å samarbeide med kunstnerpartner Per-Josef Ividuoma ved Forest People?

– Det er veldig morsomt fordi PJ har vært naboen min i Áđevuopmi. Det blir en  ekte Áđevuopmi film. Det har gått veldig fint til nå selv om covid-situasjonen stoppet oss fra å møtes fysisk. Jeg gleder meg til høsten da filminnspilling begynner i Kautokeino. 

 

Vi gleder oss til å se filmen og ønsker til lykke med arbeidet! 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddadállu vuođđudeaddji rahpá Festspillene i Nord-Norge/Dáiddadállus grunder åpner årets Festspillene i Nord-Norge

06-05-2021

(Bla ned for norsk)

Odne almmuhii Festspillene i Nord-Norge festiválaprográmma, ja Dáiddadálus leat golbma dáiddára gávdnamis prográmmas. Mii geahčestit álggos Dáiddadálu vuođđudeaddji Elle Sofe Sara ođđa čájálmasa Vástádus eana/The answer is land. 

Ná čállá Festspillene i Nord-Norge iežaset festspillprofila birra:

“Elle Sofe koreográfalaš giella dahká ahte son lea okta dain eanemus miellegiddevaš koreografain su generašuvnnas. Son máhttá báikkálaš fáttáid buktit ovdan nu ahte dat šaddet universeallan.”

 

Olbmo oktavuohta luondduin lea čajalmasa fátta
Sara čájálmas lea dán jagáš festivála rahpančájálmas mas geahččit váldojit fárrui dánsuma ja juoigama bokte. Vástadus eana – The answer is land čájálmasas suokkarduvvo dánsumiin ja juoigamiin dat fápmu mii šaddá go olbmot leat fárrolaga, olgun ja diđolaččat dasa ahte leat oassin stuorit ollisvuođas.

– Mu sávaldat čájálmasain lea ahte geahččit vásihit gorudin dan ahte leat oassin stuorit joavkkus, lihkadit ovttas juoigama ja dánsuma bokte ja dovdat ahte olmmoš lea oassin das mii lea stuorát go ieš, muitala Sara guhte lea čájálmasa dáiddalaš jođiheaddji ja koreografa. 

 

Čieža nissonolbmo leat lávdde alde, sii leat dovddus dánsárat, juoigit ja lávlut. Čájálmasa musihkalaš šuokŋa lea máŋggajienat luohti maid komponista Frode Fjellheim lea komponeren.

– Lea dehálaš sihkkarastit bileahtaid árrat, dán korona áiggi eai leat nu olu bileahtat fiidnemis, lasiha Elle Sofe.

Vuosttaščájálmas: Lávvordat 19.06 dii. 15:00

Loga eambbo ja gávnna bileahtaid dás: https://festspillnn.no/nb/program/2021/vástádus-eana-answer-land-sáno

 

(NO)

Dáiddadállus grunder åpner årets Festspillene i Nord-Norge

I dag slapp Festspillene i Nord-Norge årets festivalprogram. Tre av Dáiddadállus kunstnere er å finne på programmet, og først tar vi en titt på Dáiddadállus grunder og kunstnerpartner Elle Sofe Sara med hennes nye forestilling Vástádus eana – The answer is land. 

 


Elle Sofe Sara. Govven: Ánne Kátjá Gaup/Johtti Productions

Dette skriver Festspillene i Nord-Norge om årets festspillprofil: 

“Elle Sofes tilnærming og koreografiske språk gjør henne til en av de mest interessante koreografene i sin generasjon. Hun klarer å fremstille hyperlokale temaer på en måte som oppleves universelt.”


Menneskets forhold til naturen
Saras forestilling er også årets åpningsforestilling som tar publikum med på en dansejoikvandring i Harstad. Vástádus eana- The answer is land er en forestilling som gjennom dans og joik reflekterer over kraften ved å stå sammen og bevisstheten for jorda vi alle står på og deler. 

– Mitt ønske med forestillingen er å gi publikum den kroppslige opplevelsen av å være sammen i bevegelse og joik og føle seg som en del av noe større, forteller kunstnerisk leder og koreograf Elle Sofe Sara. 

 

De 7 kvinnelige utøvere som står på scenen er anerkjente dansere, joikere og sangere. Det musikalske uttrykket i forestillingen er flerstemt joik som komponeres av Frode Fjellheim.

– Det er nok lurt å sikre seg billetter tidlig, da det ikke legges ut så mange billetter i denne koronatiden, sier Sara. 

 

Urpremiere: Lørdag 19.06 kl. 15:00

Les mer og finn billetter her: https://festspillnn.no/nb/program/2021/vástádus-eana-answer-land-sáno

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddadállu gokča uvssaid gaskkaboddosaččat/Dáiddadállu låser dørene midlertidig

04-05-2021

(Bla ned for norsk)

Dáiddadállu lea ássan Guovdageainnu Bargoguovddážis dan rajes go dáiddakollektiiva ásahuvái 2014s. Dál dáiddárat guđđet visti ja giddejit gaskkaboddosaččat uvssaid dassa gávdnet eara visti. 

– Mis nohka dehálaš áigodat mii álggii čieža jagi áigi, buriin ovttasbargguin Guovdageainnu suohkanin ja Guovdageainnu Bargoguovddážin. Lea veahá váivi, muhto seammás álgá gelddolaš boahtteáigi, dadjába beaivválaš jođiheaddji Dine Arnannguaq Fenger Lynge ja stivrajođiheaddji Máret Ánne Sara guhte bearjadaga lássiiga uvssaid dološ boarrasiid siiddas maŋemuš geardde.   


Dáiddadállu Guovdageainnu bargoguovddážis

Gaskkaboddosaččat ruovttukántuvrras
– Mii eat mange láhkai bisán doaibmamis. Mii bargat ain min dáiddáriid ja dáidága ovddas, sihke gelbbolašvuođaloktemiin, fierpmádatbargguin, iežamet prošeavttaiguin ja ovttasbargguiguin. Áidna mii rievdá, lea ahte mii massit gaskkaboddosaččat fysalaš bargosaji ja deaivvadanbáikki, ja nu mii doaimmahit buot bargguid ruovttukántuvrrain. Dákkár dilalašvuohta dieđusge bágge min jurddašit ja bargat earaládje ja sáhttáge nu buktit miellegiddevaš višuvnnaid ovddasguvlui. Allá láigoloktaneapmi dagahii ahte mii guođđit Guovdageainnu bargoguovddáža. Mii leat dássážii máksán heivvolaš láiggu, muhto mii eat oainne govttolažžan bidját vel eambbo ruđá boares vistái mas leat váilevašvuođat ja mii ii heive šat nu bures Dáiddadálu doaimmaide, čilge Máret Anne Sara, dáiddár guhte álggahii Dáiddadálu. 

 

Bargame ođđa čovdosin
Dáiddadállu nu movt mii dássážii leat gávdnon ja doaibman, jávká gaskkaboddosaččat Guovdageainnu suohkanis. 

– Mátkeealáhusat, oahpahusinstitušuvnnat, dáidda- ja kulturásáhusat ja suohkan ieš, dávjá ohcalit mis gelbbolašvuođa ja ovttasbarggu. Dál šaddá dieđus váddát deaivvadit iežamet dáiddáriiguin ja earáiguin go mis ii leat šat visti, muhto Dáiddadállu lea bargame gávdnat ođđa ja buoret čovdosa, dadjá Dine Arnannguaq Fenger Lynge.


Beaivválaš jođiheaddji Dine Arnannguaq Fenger Lynge. Foto: Marie Louise Somby/Árvu

Áigot cegget iežaset vistti
– Mii leat bargame stuora prošeavttain mas guorahallat vejolašvuođaid cegget ođđa Dáiddadálu iežamet dárbbuid vuođul. Dat lea ádjás bargu ja dassái go duohtandahkko, de šaddat mii ain láigohit alcceseamet visti. Dáppe Guovdageainnus leat unnán vistit mat heivejit min dárbbuide, muhto mii leat gulahallame mottiin láigoheddjiin. Go vuos leat váldán lávkki ahte fárret eret dan vistis mas dássážii leat leamaš, de bargat dan ovdii ahte ásahit dáiddáriidda buoret bargovisti ja dáidagiidda buoret ja eambbo geasuheaddji čájehanbáikkii. Mii illudit Dáiddadálu boahtteáigái, dadjába Dine Arnannguaq Fenger Lynge ja Máret Ánne Sara. 


Dáiddadálus fitnan olu guossit áiggiid čađa. Foto: Susanne Hætta

 

(NO)
Dáiddadállu har siden oppstart i 2014 leid lokaler på Kautokeino Arbeidssenter. Nå forlater kunstnerne bygget og lukker dørene til et nytt lokale er på plass. 

-Med dette avsluttes et viktig kapittel som startet for syv år siden, med et godt samarbeid med kommunen og arbeidssenteret. Det er litt vemodig, men samtidig starter nå en spennende tid, sier daglig leder Dine Arnannguaq Fenger Lynge og styreleder Maret Anne Sara som fredag låste dørene for siste gang på det gamle eldrehjemmet. 


Dáiddádállus grunder Máret Ánne Sara sammen med Trine Skei Grande på SápmiToo i 2019. Foto: Susanne Hætta

Midlertidig hjemmekontor
-Vi stopper ikke driften på noe som helst måte. Vi jobber fortsatt for våre kunstnere og kunsten med kompetanseheving, nettverksbygging, våre prosjekter og samarbeid. Det som forandres, er at vi midlertidig mister en fysisk arbeids- og møteplass, og jobber da hjemmefra. Denne situasjonen tvinger oss til å tenke annerledes og kan også bringe frem spennende visjoner fremover. Det var en høy økning i leieprisen som gjorde at vi valgte å forlate arbeidssenteret. Vi har frem til nå betalt en grei leie, men for oss er det ikke rettmessig å betale enda mer for et så gammelt lokale som har mangler og som ikke lenger passer Dáiddadállus behov, forklarer Máret Anne Sara, som startet opp kunstnerkollektivet.

 

Jobber med en bedre løsning
Dáiddadállu slik vi har jobbet og eksistert, blir midlertidig borte fra Kautokeino kommune.


– Reiselivsaktører, utdanningsinstitusjoner, kunst- og kulturinstitusjoner og kommunen selv, kommer ofte til oss for vår kompetanse og samarbeid. Nå blir det selvsagt vanskeligere å møte våre kunstnere og andre da vi ikke lenger har lokaler, men Dáiddadállu jobber med å finne ny og bedre løsning, forteller Dine Arnannguaq Fenger Lynge. 

 

Vil bygge et nytt Dáiddadállu
-Vi jobber med et stort prosjekt hvor vi undersøker mulighetene for å bygge vårt eget Dáiddadállu basert på våre behov. Det er en langsom prosess, og til det skjer, må vi fortsette med å leie lokaler. I Kautokeino er det få lokaler som passer for oss, men vi er i kontakt med noen utleiere. Når vi nå har tatt steget og flytter ut av arbeidssenteret, så jobber vi hardt for å skape en bedre arbeidsplass for kunstnerne og et bedre og mer tiltrekkende lokale for å vise frem kunsten. Vi gleder oss for Dáiddadállu fremtid, forteller Dine Arnannguaq Fenger Lynge og Máret Ánne Sara.  

Del dette

Share This Post

[ssba]

Hilde Skancke Pedersen ođđa soločájáhusain / Hilde Skancke Pedersen med ny soloutstilling

28-04-2021

(Bla ned for norsk)

Hilde Skancke Pedersen bargá govvadáiddárin, girječállin, scenografan ja bivttashábmejeadjin. Son čilge iežas dáiddalašvuođa mixed media/seaguhuvvon teknikk, sárgun, collage, govva ja installašuvnnaid bokte. Skancke Pedersen geavaha iešguđet dáiddašlájaid gaskal govvadáidaga ja teater, mii fas ovdanbuktojuvvo performance ja lávdeteavsttaid bokte. Dál lea bargame ođđa soločájáhusain mii rahpasa Sámi Dáiddaguovddážis miessemánu 8. beaivvi.

 

Plakat: Hilde Skancke Pedersen og Andreas D. Leonardsen


Adnon dávvirat ođđa dáidagin
Hilde áŋgiruššá luonddugáhttemii ja dainna lágiin mearridii geavahit adnon dávviriid mainna ráhkadii čájáhusa. 

– Dálá servodat nuoskida nu ollu, ja go mun lean oassin servodagas mun dieđusge maid nuoskidan, muhto váruhan ahte in oaste nu olu diŋggaid ja geahččalan ahte eai báze ruskat mu maŋis. Mun anan árvvus adnon dávviriid, ja barggan dáidagiiguin mat govahallet min áiggi luonddugeavaheami. Dán áiggi ásahit bieggamilluid, ruvkkiid ja eará mat billistit min luonddu ja váriid. Ja mu mielas galggašeimmet buot váriid atnit bassin. Okta dáidda čájáhusas lea ge “Bassi várri”, mii lea ráhkaduvvon boares báiddiiguin maid lean gávdnan adnongálvogávppiin. Dáiguin ávdnasin lean čuohppat osiid mat ovttas hábmejit vári.

– “Magic carpet” lea namma dáidagis mii lea inspirerejuvvon dakkár noaide ránus mii girdá. Dáidda lea ráhkaduvvon guoros medisindoasain maid lean čoaggán iešguđet ásahusaiguin Finnmárkus. Dat hábmejit iešguđet minstariid. “Magic carpet” čájehuvvo nu ahte goappeš bealit dáidagis oidnoba, muitala Skancke Pedersen.

 

Ii leat gal mihkke glamour-eallin
Bargat dáiddariin lea arvat eambbo go dušše dáidagin bargat.

 

– Mu árgabeaivi dál korona-áiggi ii leat nu olu rievdan. Dábalaččat barggán ruovttus ákto. Lean lihkoš go beasan dáiddárin bargat, muhto ii leat gal mihkke glamour eallin. Lea mealgat olu hálddašeapmi maid mii dáiddarat fertet bargat go mis leat iežamet fitnodagat. Čállimat, eboastaid sáddedit duohkot deike, ohcamušat, gulahallan jnv. Stuora oassi bargoáiggis manná ge hálddašeapmai. Dál ovdal čájáhusráhpama šadda vel liige bargopressa. Ožžon luoikkas Beaivváža visti, vai mun ovttas iežan vehkiiguin sáhtán bargat daiguin stuorábuš dáidagiiguin doppe. Lean nu giitevaš go lean ožžon vehkiid čájáhussii, dadjá Hilde. 


Hilde barggadettiin. 

Máŋga jagi čoaggán ávdnasiid čájáhussii
Hilde čilge movt su dáidagat riegádit. Ideat sáhttet fáhkkestaga boahtit, muhto lea hilljánis bargoproseassa mii sáhttá bistit máŋga jagi:

 

-Bargu lea hillján ja áddjái, ja váikkuha buot maid dagan. Lean máŋga jagi bargan eanaš dáidagiin mat leat dán čájáhusás. Lean plánen čájáhusa ávdnasiid bienastat bidnii, muhto in gal juohke dáidaga. Čájáhusas leat sihke čuvges ja sevdnjes fáttát. Okta čuvges dáidda gudnejahttá vuorrasit nissonolbmuid Guovdageainnus. Leat 8 gierddut ráhkaduvvon akvarellas, mat govahallet ahte dát nissonat leat ain jođus, still going strong ja sis leat ain olu fámut ja bargonávccat. Lea ivdnás dáidda mii lea áibbas eará go ovdamearkkadihte čájáhusa seavdnajit oasis.

 

– Geahčči mearrida dáidaga
– Mun láven dadjat ahte son guhte geahččá dáidaga, mearrida. Ii dárbbat álo ipmirdit dáidaga. Lea seammaládje go mii geahččat ovtta vári, eat mii nu jurddaš ipmirdit go dan vai eat, muhto mii geahččat dan ja váldit alccaseamet jurdagiid bokte mii addá juogalágan dovddu. Nie lea go dáidaga geahččá, čilge son.

“Vuoiŋŋastat – Åndedrag” čájáhusrahpama dieđut
Hilde čájáhus rahppo Sámi Dáiddaguovddážis Kárášjogas lávvordaga 8.5.21 dii 18:00. Čájáhus bistá 20.6.21 rádjái. Sámi Dáiddaguovddážis leat sierra covid-19 njoammuma hehtten- ja ráddjennjuolggdusat: 

  • Biso ruovttus jus leat buohcci
  • Giehtadesinfiseren sprihta lea min boađáhagas, ja mii ávžžuhat buohkaid dávjá gieđaid bassat
  • Muitte doalat unnimusat ovtta mehtera gaskka 
  • Leage solidáralaš earáiguin rahpandoaluin ja basa gieđaidat dávjá ja doala muđui buorre ráinnasvuođa. Ákte earáid dárbbu doalahit gaskka 

Gea! Dieđut eastadanbijuin ođasmahttejuvvojit 

Gávnna eambbo dieđuid rahpama birra dákko. 

 

 

(NO)
Hilde Skancke Pedersen med ny soloutstilling

Hilde Skancke Pedersen arbeider som billedkunstner, forfatter, scenograf og kostymedesigner. Hun beskriver sitt kunstuttrykk som omfatter mixed media/blandet teknikk, maleri, collage, foto og installasjon. Skancke Pedersen krysser ofte kunstsjangere i spenningsfeltet mellom billedkunst og teater, noe som resulterer i uttrykk som performance og scenetekster. Nå jobber hun med ny soloutstilling som åpnes på Sámi Daiddaguovddáš 08.05.21.

 

Utstilling basert på gjenbruk
Hilde er veldig opptatt av natur og bevarelse av miljøet, og bestemte seg for å bruke gjenbruk for nesten hele utstillingen. 

– Vi holder på med så mye forsøpling, som jeg selv er en del av, som en del av det moderne samfunnet, men jeg prøver å holde forbruket lavt og ha så lite miljøavtrykk som mulig. Jeg er veldig innstilt på gjenbruk, og arbeider med verk som behandler vår tids behandling av naturen. Det er så mye skadelig utnyttelse av natur i form av vindmølleparker, gruver osv. Fra nå av må vi betrakte alle fjell som hellige. Et verk i utstillingen heter “Bassi varri”, og er laget av materialer fra t-skjorter og hettegensere som jeg har funnet på bruktbutikker. Av dette stoffet er det så klippet ut deler som er satt sammen til å forme det fjellet som verket er inspirert av. 

 

– Et av verkene heter “Magic carpet”, som er inspirert av et slags magisk, flygende teppe. Det består av mange tomme pillekart jeg har samlet fra institusjoner i Finnmark. Sammenføyd med knuter danner de ulike fargene på medisinkartene mønstre i flaten.”Magic carpet” utstilles slik at begge sider av verket kan betraktes, forteller Skancke Pedersen.

 

 

Ikke et glamorøst liv
Å jobbe som kunstner betyr ikke å bare jobbe med kunst.

 

– Livet mitt nå under korona-tiden er ikke mye annerledes enn ellers. Jeg jobber mye alene og jeg jobber mest hjemme. Jeg er privilegert som får arbeide som kunstner, men det er ikke noe glamorøst yrke. Det er mye administrativt arbeid som vi kunstnere må forholde oss til som bedriftseiere. Rapporteringer, mailer hit og dit, søknader, kommunikasjon med utstillingssteder. en stor del av vår arbeidstid går med til administrasjon. Nå før utstillingsåpning er det et ekstra stort arbeidspress. Jeg fikk låne lokaler på Beaivváš, så jeg og assistentene kunne jobbe med de større verkene der. Jeg er takknemlig for at jeg har har fått mulighet til å ha to assistenter som har hjulpet meg med utstillinga, sier kunstneren. 

 

Samlet materiale til utstillingen i flere år
Hilde beskriver hvordan verkene hennes blir til. Ideene er ofte spontane, mens arbeidsprosessen tar tid og kan vare i flere år:

-Selve arbeidsprosessen er veldig langsom og krevende, og preger det meste jeg gjør. Veldig mange av verkene til utstillingen har jeg jobbet med i flere år. Jeg har planlagt selve materialbruken, men ikke hvert enkelt verk. I utstillingen har jeg både lyse og mørke temaer i utstillingen. Det er et veldig lyst verk som er en hyllning til eldre kvinner i Kautokeino. Verket er en installasjon av 8 akvareller i sirkler, som viser at de kvinnene fortsatt er på farta, still going strong med masse gå-på mot og krefter. Det er en fargerik installasjon som er noe helt annet som den mørkere siden av utstillingen. 

 

– Seeren er eksperten over verket

-Jeg bruker bestandig å si at den som ser kunstverket, er den som bestemmer. En trenger ikke å forstå verket, det er som når vi ser et fjell så tenker vi ikke på om vi forstår det eller ikke, vi betrakter det vi ser og tar det til oss. Det gir oss en stemning, forklarer Hilde. 

 

Åpning av “Vuoiŋŋastat – Åndedrag” 
Hilde´s utstilling åpnes ved Sami daiddaguovddas lørdag 8.5.21 kl. 18:00.  Utstillingen varer til 20.6.21. Sami Daiddaguovddas har egne retningslinjer for håndtering av COVID-19: 

  • Har du tegn på sykdom, vennligst hold deg hjemme
  • Dispensere med hånddesinfeksjon er satt frem i våre lokaler, og vi oppfordrer til hyppig bruk av disse
  • Husk å til enhver tid holde 1 meters avstand fra andre
  • Vis solidaritet med de andre på arrangementet gjennom å vaske hendene regelmessig og holde god personlig hygiene, respekter andres behov for avstand  

NB! Informasjon om smitteverntiltak oppdateres.

Finn arrangement på Facebook ved å trykke her. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Dáiddárguoibmi neaktá HBO-ráiddus / Kunstnerpartner med i HBO-serie

18-04-2021


Anitta Katriina Suikkari. Foto: Dáiddadállu/Ánne Kátjá Gaup

Min dáiddárguoibmi Anitta Katriina Suikkarii lea bargan máŋggaid teater- ja filbma/TV-buvttademiiguin. Lea jur áitto geargan Beaivváža čajalmasain “Vuoššat Guovžža”, ja dál lea fas áigeguovdil HBO Nordics-ráidduin “Velkommen til Utmark” mas lea otne vuosttaščájáhus. Mii leat humadan suinna.

– Lei nu somá neaktit Mor Marja. Son lea 90-95 jagi boaris, ja báddedettiin ledjen vuoidamis 3 diimmu juohke iđiida, muitala Anitta.


Movt ledjet oaidnit vuoidama maŋŋel?


– Lei hui suohtas oaidnit movt rivden maŋŋel vuoidama. Mun šadden badjel 30 jagi boarrásit. Lea unna, muhto deŧalaš rolla ja Mor Marja oidnogoahtá ráiddu loahpageahčen. In hálit nu olu muitalit dan birra, muhto sáhtán gal namuhit ahte mu rolla gohčoduvvui “Bilzis gamlemor fra Helvete” Lydogbilde.no filbmaárvvoštallamis.



Mor Marja. Foto: HBO Nordic/Agnete Brun

Mii lea stuorámus erohus neaktit teateris ja kamera ovddabealde?

– Teateris lea dávja 8 vahkosaš geahččaladdan áigi vuosttaščájáhusa radjai. Álgá guorahallat ja geahččaladdat iešguđet áššiid ovttas bagadallin ja mielbargiiguin vai šaddá nu movt galgá. Oažžu dadjat ahte oahpasmuvva iežas rollain guhkit áiggi. Ja de galgá muitit nuppe hávvái jnv. Šaddá vurket áššiid čađatgaskka, ja leage hui buorre go dainna lágiin beassá čiekŋalit geahččaladdat, stoagadit ja  návddašit rolla, dego karamella návddašit. 

– Filmmas ges dáhpáhuvvojit áššit jođaneappo, šaddá leat spot on. Leat dieđusge rahkaneamit, muhto olmmoš lea eanet akto rahkanemiin. Bádden lea intensiiva, neavttárat gohččojuvvot das njuolga, ja dávjá gártet vuosttaš báddema buoremusán. Teateris fas galgá máŋgii geardduhit ovdal šaddá nu movt galga. 

– Dovddán mun ráhkistan dan áiggi ovdal filbmabádden álgá, jaskatvuođa dovdat ja dan ahte leat dien máilmmis. Áiggi mielde go lean vuorasnuvvan ja vuovttat smarfegoahtán, lean álgán vel eambbo loaktit kamera ovddabealde leat. Mu mielas lea nu suohtas ja hástaleaddji bargat teaterin ja filbma-buvttademiiguin. Leat iešguđet bargovuogit seamma vuođus.

 

Movt lei neaktit  “Velkommen til Utmark?” ráiddus?

– Mun liikon ráiddu fáttá. Mun ieš geasuhuvvon muitalit dahje neaktit dan mii ii leat perfekta. Olbmuin guhte leat buorit jurdagat, muhto soitet goitge eahpelihkostuvvat  ja sii guhte čájehit iežaset heajos beliid. Lea váttis prošeakta leat buorre olmmoš. Mun doaivvun ráidu geasuha oallugiid. Leat lossa fáttát mat ovdanbuktojuvvot sevdnjes komediija ja drama bokte. Mun lean hui giitevaš go beasan bargat nu čeahpes, buorredahton ja siivos olbmuiguin buvttadeamis, earenoamožit bagadallin Dagur Kari ja vuoidin Asta Hafthorsdottir! Lei nu somá!

Don leat neaktan sihke filmmas/TVs ja teateris. Mii lea suohttaseamos? 

– In sáhte vástidit. Leat iešguđet máilmmit ja mu mielas lea somá lonohallat muhtomin. Dovddan ahte lean lihkoš go mus lea vejolašvuohta nu bargat. 

 

Oaidnit go du fas TVs fargga? 

– Lean nu lihkoš ahte mun galggan dan dahkat. Justte dál lea buvttadeapmi “Catch and Release” nammasaš ráiddus Shuuto Arctic Arne Berggren ja Kristine Berg bokte. Lea seamma joavku geat ráhkadedje “Outlier” mainna dáiddárguoibmi Ken Are Bongo barggai. Lea hui miellegiddevaš ja somá bargat singuin. 

Trailer: Velkommen til Utmark

 

(NO)

Vår kunstnerpartner Anitta Katriina Suikkarihar lang erfaring med teater og film- og TV-produksjoner. Hun har akkurat blitt ferdig med Beaivvaš´ forestilling “Koke Bjørn”, og nå er hun aktuell med HBO Nordics nye serie “Velkommen til Utmark” som har premiere i dag 18.04.21. Vi har tatt en prat med henne.

– Det var kjempegøy å få rollen som Mor Marja. Hun er mellom 90-95 år, og under innspillingen satt jeg 3 timer i sminken hver morgen for å bli henne, forteller Anitta.


Hvordan var det å se deg selv i speilet etter sminken?

– Det var veldig morsomt å se den fullstendige forandringen etter sminken. De gjorde meg over 30 år eldre. Det er en liten men viktig rolle og karakteren kommer med mot slutten av serien, og jeg vil ikke røpe så mye av handlingen. Men jeg kan si hun blir i en av anmeldelsene omtalt som “Bilzis gamlemor fra Helvete”, sier Anitta latterfylt.

Hva synes du er den største forskjellen med å spille foran kamera kontra en teaterscene? 

-Det som er fascinerende med teater er at som regel er det  8-ukers prøvetid frem mot premieren. Man starter med analyser og prøver ut forskjellige ting sammen med regissøren og kolleger for å komme fram til det det skal bli til premieren. Så man undersøker rollen sin over en lengre tid. Også må du huske det til neste gang, og neste gang. Man må lagre det hele tiden, og det er fint for man kan gå i dybden eller breie seg med “dårlige forslag”, leke med rollen, kose med det lenge, som å suge på en karamell.

-På film skjer ting fortere, man må være mer spot on. Det er selvfølgelig forberedelser, men du er kanskje mer overlatt alene under forberedelsene. Opptakssituasjonen er intens, du får instruksjonerr der og da, og ofte er nesten det første inntrykket, de første opptakene, som blir de beste, mens i teater må man gjøre det mange, mange ganger for å få det til å sitte.  Også er det her med at jeg som er teaterskuespiller i bunnen må jekke ned uttrykket foran kamera. 

-Jeg kjenner at jeg kan elske den konsentrasjonen på filmsettet, stillheten før aksjonen setter i gang og nå når jeg har blitt eldre og mer krøllete i trynet, trives jeg bedre og bedre foran kamera. Jeg synes det er kjempeflott og utfordrende å kombinere de to verdener. De har helt ulik arbeidsmetode, samtidig er grunnen det samme.

Hvordan var det å spille i serien “Velkommen til Utmark?”

-Jeg liker godt tematikken.Jeg selv tiltrekkes av å skildre det som ikke er det perfekte. Mennesker som har gode intensjoner, men kanskje mislykkes litt og viser seg svake. Det er et vanskelig prosjekt å være et godt menneske. Jeg tror serien vil tiltale mange. Det er tunge temaer som blir presentert i form av mørk komedie og drama.Og så er jeg så utrolig takknemlig for å ha fått jobbe med så dyktige, flotte og generøse folk i alle ledd i produksjonen, spesielt den koole regissøren Dagur Kàri  og sminkedesigneren Asta Hafthorsdottir! Morsomt var det!

Du har spilt både på film/TV og teater. Hva er morsomst?

-Jeg kan ikke sette det ene foran det andre. De er forskjellige og det er deilig å bytte på av og til. Jeg føler meg heldig som har den muligheten. 

 

Blir det mer TV på deg i fremover?

-Jeg er så heldig at det faktisk skal det. Akkurat nå pågår det produksjon av en serie som heter “Catch and Release” som gjøres av Shuuto Arctic ved Arne Berggren og Kristine Berg. Det er den samme gjengen som gjorde “Outlier” som kunstnerpartner Ken Are Bongo  jobbet med. Så det er veldig spennende og jeg er glad for å få jobbe med dem, de er flotte mennesker. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Sámi Grand Prix 2021 

29-03-2021

(Bla ned for norsk) 

Sámi Grand Prix lea oktain jagi stuorámus dáhpáhusain oallugiidda. Nu lea min dáiddárguoibmái Ken Are Bongoi, guhte bargá Sámi beassášfestivála hoavdan. Son lea 2019 rájes bargan festiválahoavdan, ja lea dáid beivviin gárveme buvttadeami, mii lea dán jagi báddejuvvon studioin Guovdageainnus, Gironis, Ánáris ja Moskvas. 

– Luođit ja sámi musihkka olaha viidát Sámi Grand Prix dihte ja dan bokte šaddet maid ođđa artistat. Gilvu lea buot stuorámus čoahkkaneapmi sámi musihkariidda, muitala Bongo. 


Sámi Grand Prix vuorkagovva

Sámi Grand Prix streamejuvvo
Dán jaga gilvu lea beassášlávvordaga dii. 18:00 NRK 2. Gilvvus lea juoigan- ja lávlunoassi, ja buot luođit ja lávlagat galget ođđasat leat ja sámegillii. Lávlut ja juoigit guhte oassálastet bohtet miehtá Sámi. Festiválahoavda illuda showii. 

– Buvttadit dán jaga Sámi Grand Prix mii galgá NRK2:is sáddejuvvot lea buktan olu buriid ja miellegiddevaš vásáhusaid. Lea nu mearehis deŧalaš gilvu sámi musihkii ja mis leat oasseváldit mielde miehtá Sámi. Otna dili geažil leat ráhkadan TV-studioid buot njeallji riikain vai sáhttit čađahit gilvvu. Dasa lassin lea jienasteapmi njuolgga Guovdageainnus, ja buohkat sáhttet jienastit iežaset jiellat šuoŋa. Mun lean nu gealdagasas ja SGP 2021 šaddá hui somá, dadjá Bongo. 

 

Dáiddadálus vel nubbi dáiddárguoibmi SGP:as


Ingá Márjá Sarre ja Ailu Valle. Govva: Pressegovva 


Okta dain lávluin gii lea gilvaleame Sámi Grand Prix:as, lea min dáiddárguoibmi Ingá Márjá Sarre. Ingá Márjá searvá ovttas beakkán lávluin Ailu Valliin, ja sunno šuoŋa namma lea Beassášlihkku. Sarre lea vuordán jo jagi dán stuorra dáhpáhussii, ja illuda sakka.


– Šáddá hui somá, ja lea duođaid niehku mii ollášuvvá, dadjá Ingá Márjá. 

 

Oktain deŧaleamos lávddin sámi musihkkii
SGP lágiduvvui vuohččan jagi 1990:s. Ulbmil lei oažžut ođđa luđiid ja lávlagiid oidnosii, ja dan rájes leat 176 lávlaga ja 289 luođi riegádan. 311 dain leat almmuhuvvon. Áillohaš rohki 50- jagi beaivvi oktavuođas ráhkaduvvui musihkkabálkášupmi su namas. Bálkkašupmi lea artistii, juoigái, musihkkárii, jovkui dahje earái gii bargá sámi musihkain Áillohačča vuoiŋŋas ja juhkkojuvvo jahkkašaččat SGP oktavuođas. 

– Min mihttu lea loktet beroštumi sámi gielaide ja ahte nu olu sámi giellabáikkit go vejolaš galget leat ovddastuvvon dán musihkkagilvvus. 2019 ledje oasseváldit 6/10 sámi giellabáikkiin ovddastuvvon. Min stuora mihttu lea ahte buot 10 giellabáikit galget mielde juohke jagi. Mii leat jo buori muttos, loahpaha festiválahoavda. 

 

(NO)

Sámi Grand Prix er et av årets store høydepunkter for mange, inkludert vår kunstnerpartner Ken Are Bongo. Bongo har jobbet som festivalsjef for Samisk Påskefestival siden 2019, og er nå i full gang med ferdigstillingen av Sámi Grand Prix 2021, som i år er spilt inn i tv-studio i Kautokeino, Kiruna, Inar og Moskva.

 

– Sámi Grand Prix bidrar årlig til at nykomponert joik og musikk på samisk når ut og at nye stjerner fra Sápmi blir til. Det er det største musikkonkurransen vi har for samisk musikk, forteller Bongo.

Konkurransen streames
Årets Sami Grand Prix går av stabelen påskeaften kl. 18:00 på NRK 2. Konkurransen består av en joike- og en sangdel hvor alle bidrag skal være nykomponert og på samisk. Artistene som er representert kommer fra hele Sápmi. Festivalsjefen gleder seg til showstart.


– Å produsere årets SGP som skal sendes på NRK2har vært en utrolig spennende og gøy erfaring å få med seg. Det er en svært betydningsfull konkurranse for samisk joik og musikk og vi har deltakere fra hele Sápmi, noe som med dagens situasjon har medført at vi måtte lage TV-studioer og ha crew fra alle de 4 landene for å få gjennomført konkurransen. I tillegg går avstemningen direkte fra Kautokeino og alle kan være med å stemme på sin favoritt. De kribler i hele kroppen og jeg er veldig spent for SGP 2021, sier Bongo. 

 

Dáiddadállu med flere kunstnerpartnere i årets SGP
En av artistene til sangdelen i årets konkurranse, er vår kunstnerpartner Ingá Márjá Sarre. Hun deltar sammen med den kjente rapperen Ailu Valle, og sammen har de låta Beassášlihkku. Sarre har ventet lenge på denne begivenheten, og gleder seg stort.


– Det blir utrolig morsomt, og er virkelig en drøm som nå går i oppfyllelse, sier Ingá Márjá.

 

Et av de viktigste arrangementene for samisk musikk
1990 ble Sámi Grand Prix arrangert for første gang der formålet var å få frem nykomponerte joiker og sanger på samisk og som siden da har fått frem 176 sanger og 289 joiker der 311 av de er utgitt. I forbindelse med Áillohaš 50-årsdag ble en musikkpris opprettet i hans navn i 1993. Musikkprisen er den viktigste i Sápmi og deles ut årlig til en joiker, musiker eller artist som har utmerket seg.

– Vårt mål er å øke interessen for et truet samisk språk og at så mange samiske språkområder som mulig skal være representert i denne musikkonkurransen. I 2019 var deltakere fra hele 6 av totalt 10 samiske språkområder representert. Vår store målsetning at alle de 10 samiske språkområdene er representert. Vi har ennå et stykke å gå, men vi er godt på vei, avslutter festivalsjefen. 

Del dette

Share This Post

[ssba]

Sámi Popart by Kamilla Triumf  – Art in modern pathways exhibition

19-03-2021

(Bla ned for norsk) 

Skilleduorastaga, 1.4.21, rahpá Dáiddadállu beassáščájáhusa dáiddárguimmiin Kamilla Marie Triumfain. Čájáhus: Sámi popart by Kamilla Triumf lea Kamilla vuosttaš čájáhus Guovdageainnus ja čájáhus lea ovttasbargu Sámi beassášfestiválain ja Guovdageainnu Gilišiljuin. 

– Čájáhusas čajehan sámi popart:a. Doppe leat sihke málejuvvon govat ja digitála illustrašuvnnat. Govain leat olu ivnnit, ja motiivain leat sámi elementat. Mu dáidagiid sáhttá maid dulkot dainna lágiin ahte dat norbmaid hástalit, muitala Triumf. 


Kamilla Marie Triumf. Foto: Ánne Kátjá Gaup/Johtti Productions 

Loktejit ođđá dáiddára
Kamilla Marie Triumf lea háhkan dáiddalaš máhtu Kárášjoga dáiddáskuvllas. Gieskat mearridii ahte áigu bargagoahtit duođalaččat dáidagiin ja leage danne ohcan dáiddárguoibmin Dáiddadállui. Dáiddadállu bargá ovdánahttit dáiddáriid ja loktet sin dáidaga oidnosii. – Danne leatge hui ilus dál lágiidit Kamilla vuosttaš čájáhusa ruovttubáikkistis Guovdageainnus, dadjá Dine.  

Speadjalastá ođđá áiggi sámis
Popart-dáiddár háliida čalmmustahttitt ahte sámi dáidda čuovvu servodaga ovdaneami ja ođasmahttima. “Art in modern pathways” leage namma čájáhusas ja dainna čájeha son sámi áiggi ođđa hámis dáidagis bokte. 

-Mun sávan ahte čájáhus movttidahttá ja geasuha olbmuid, earenoamožiid nuoraid. Čájáhusas lea maid vejolaš oastit mu dáidagiid, dadjá Kamilla.

Dáiddadálu beaivválaš jođiheaddji, Dine Arnannguaq Fenger Lynge, illuda rahpat čájáhusa. 

– Rámisvuođain illudit čajehit min ođđa, čeahpes dáiddára ja su dáidagiid. Kamilla lea miellegiddevaš dáiddár, seamma go su dáidagat, ja jáhkan ge ahte son oláha viidát iežas bargguin, muitala Lynge. 

Čuldet ovttasbarggu
Dáiddadállu lea ovttasbargan Sámi beassášfestiválain 2019 rájes, ja mannan jagi álggahii bistevaš ovttasbarggu Guovdageainnu Gilišiljuin.
– Mii leat duhtavaččat buori ovttasbargguin báikkálaš ásahusaiguin. Go bidjat fámuid oktii, šaddá álkit lihkostuvvat ja dáinna lágiin olahat guhkelii, dadjá Lynge.

“Sámi popart by Kamilla Triumf” rahpasa seammás go beassášfestivála, skilleduorastaga diibmu 14:00 Gilišiljus. Čájáhus lea Gilišilju dološ internáhtas ja bistá 23.5.21 rádjái. 

Mii váldit ovddasvástádusamet álbmogassii duođalaččat vai unnošii covid-19 njoammun ja mii dáhttut min gussiid čuovvolit. Mis leat njoammunseastádannjuolggádusat čájáhusas ja mii čuovvut báikkálaš ja nášunála ávžžuhusaid. Geahččit sáhttet lohkat covid-dili birra Guovdageainnu suohkana neahttasiidduin. Earenoamožiid ávžžuhit sin guhte mátkoštit Guovdageidnui čuovvut báikkálaš ja nášunála ávžžuhusaid mátkošteddjiide. 

 


(No)

På skjærtorsdag, 1.4.21, åpnes Dáiddadállu´s påskeutstilling sammen med kunstnerpartner Kamilla Marie Triumf. Utstillingen Sámi popart by Kamilla Triumf er Kamillas første utstilling i Kautokeino og utstillingen er i samarbeid med Samisk påskefestival og Kautokeino bygdetun.


– Jeg skal vise frem samisk popart i utstillingen. Den består av både malte bilder og digitale illustrasjoner. Det er mye farger og motivene består av samiske elementer. Mine verk kan også tolkes slik at de utfordrer normer, forteller Triumf.

 


Kamilla Marie Triumf. Foto: Ánne Kátjá Gaup/Johtti Productions

Løfter frem ny kunstner
Kamilla Marie Triumf har gått på Karasjok kunstskole. Nylig bestemte hun seg for å jobbe profesjonelt med kunst, og har derfor søkt om å bli kunstnerpartner hos Dáiddadállu. Dáiddadállu jobber for å utvikle kunstnere og synliggjøre deres kunst. – Derfor er vi utrolig glade når vi nå skal kuratere Kamillas første utstilling i hennes hjembygd Kautokeino, sier Dine.

Gjenspeiler moderne tid i Sapmi
Popart-kunstneren vil vise at den samiske kunsten følger samfunnets utvikling og modernisering. “Art in modern pathways” er navnet på utstillingen og slik viser hun det samiske i en ny drakt via kunsten.

– Jeg håper utstillingen vil vekke nysgjerrigheten hos publikum, særlig hos de unge. Det er også mulig å kjøpe verkene i utstillingen, forteller Kamilla. 

Dáiddadállu´s daglige leder, Dine Arnannguaq Fenger Lynge, gleder seg til utstillingsåpningen.
– Vi er så stolte av å kunne presentere og vise frem verk av vår nye, dyktige kunstnerpartner, Kamilla Marie Tríumf. Både Kamilla og sjangeren er spennende og friskt, noe som jeg tror appellerer bredt, forteller Lynge. 

Dáiddadállu har siden 2019 hatt samarbeid med Samisk påskefestival og har nylig også etablert et varig samarbeid med Gilišilju– Vi er veldig glade for det brede samarbeidet vi har etablert med lokale institusjoner. Vi tror på samarbeid. Ved å gå sammen, lykkes vi og når ut til flere, slår Dine fast.

“Sámi popart by Kamilla Triumf” åpnes samtidig som påskefestivalen, skjærtorsdag kl. 14:00. Utstillingen er på Gilišiljus gamle internat, og står til 23 mai.

Vi tar vårt ansvar i den lokale og nasjonale dugnaden om å begrense smitte av koronaviruset på alvor og ber våre gjester om å gjøre det samme. Vi har gode smitteverntiltak under utstillingen og følger de lokale og nasjonale anbefalinger.  Alle kan holde seg oppdatert om korona situasjonen og gjeldende anbefalinger på Kautokeino kommunens hjemmeside. Spesielt ber vi tilreisende påskegjester om å være nøye med å følge de lokale og nasjonale rådene for tilreisende påskegjester. 

Del dette

Share This Post

[ssba]
© 2021 Daiddadallu
Site Dsign: PTP