4 av Daiddadallus filmskapere er nominert til Tromsø palmen under årets filmfestival!
Foto: Torgrim Halvari
Filmen «Giitu Giitu» laget av grunnleggeren av Dáiddadállu Elle Sofe Sara. Og med fra DD har hun med Anitta Katariina Suikkari og Rawdna Carita Eira som skuespillere.
«Det er en sjelden læstadiansk tradisjon, lihkahusat, som blir gjenstand for oppmerksomhet i filmen. Det er en slags transetilstand som kunne forekomme blant folk som deltok på læstadianske samlinger. De eldre forteller at noen i menigheten kunne bli tatt av ånden, og da kunne kvinnene hoppe, takke og klappe.»
«Samene har rett» er triologi om Norges skam hvor filmskaperne forteller sannheten og deres daglige kamp mot det som til stadig ødelegger for reindriftsnæringen. Filmen er laget DD medlemmene Ken Are Bongo, Elle Marja Eira, Mai-Lis Eira.
I tillegg så er to av Dáiddadállus skuespillere Ingá Márjá Sarre og Anja Saiva Bongo Bjørnstad med i kortfilmen «Guolleságat» av Egil Pedersen.
«Filmen er et satirisk bilde på identitet, minoriteter og hvordan mennesker setter merkelapper på hverandre.Tre kvinner møtes. En av dem vil snakke om de viktige tingene i livet, men det er tryggere å snakke om fisk.»
«Guolleságat» har første visning kl 18:00 idag
«Giitu Giitu» og «Samene har rett» har første visning imorgen 17 januar 20.30.
Mere info om kortfilmene finner du her :
https://tiff.no/program/2019/giitu-giitu
https://tiff.no/program/2019/ffn-shorts-2
https://tiff.no/program/2019/ffn-shorts-1
Dáiddadállu ønsker sine medlemmer lykke til med premierene og ønsker publikum vel møtt for å se hva våre flinke kunstnere skaper i Kautokeino.
Dáiddadállu og Sámi allaskuvla/Samisk høgskole har lenge hatt dialog og felles ønske om å samarbeide tettere innenfor utviklingen av samisk kunst-akademia. Nå innvier de drømmen og samarbeidet ved å invitere til felles kunstbad på Diehtosiida (Sámi allaskuvla) 28 mars.
Kunstnerne Rawdna Carita Eira, Máret Ánne Sara, Joar Nango og duojáre Inga Elisa Påve Idivuoma, Sara Inga Utsi Bongo og Berit Kristine Guvsam kommer for å dele hvordan tematikk, metoder og materialer virker inn på deres arbeid og hvilke tematikker som gjør seg gjeldende for deres virke i dag. Seminaret er åpent for alle interesserte og arrangeres av Sámi allaskuvla og Dáiddadállu for utveksling av kunnskap og erfaringer mellom det akademiske fagmiljøet og kunstmiljøet.
Dekolonisere kunstfeltet for Sápmi
-Jeg er så glad for at vi tar dette steget, fordi det handler om å både utvikle oss selv og det samiske kunstfagfeltet Jeg personlig bryr meg mye om hvordan de store norske strukturene vi lever i og med, påvirker oss i både menneskelige, praktiske og prinsipielle nivåer uten at vi kanskje er helt klar over det i våre daglige rutiner. Å tenke ut nye strategier og arbeidsmåter fra et rent samisk perspektiv, er et utrolig viktig, stort og spennende arbeid. Det handler om å bygge ned satte, fremmede tankesett til fordel for å utforme egne, sunne, etiske og velfungerende måter å agere på innen et vestlig system som vi må forholde oss til enten vi vil det eller ikke. Dette er Sámi Allaskuvla enormt dyktige på, noe de har jobbet med i flere fagfelt, samtidig som det samiske kunstfagfeltet er relativt upløyd mark”, sier Dáiddadállus grunnlegger og kunstfaglige leder, Máret Ánne Sara.
Verdsatt samarbeid
Også Allaskuvla ser fram til kunstbad og et langsiktig samarbeid med kunstnerne.
– Vi ser frem imot å kunne samarbeide med Dáiddadállu som er et dynamisk samisk kunstnernettverk som har vist at det går an å nå ut i verden. Sámi allaskuvla og duodji faget har også i en årrekke jobbet for å gi duodji en stemme og utøvelse av duodji er en måte å uttrykke seg på, på lik linje med andre uttrykksformer. Vi tror på samarbeidet med Dáiddadállu vil generere at vi kan ha innovative samtaler og prosjekter sammen”, sier Gunvor Guttorm, professor i Duodji ved Samisk Høgskole.
Offisiell gjenåpning av Dáiddadállu
Etter flere tunge år med covid og huskrise, gjenåpner Dáiddadállu endelig til påska i nytt bygg i Guovdageaidnu. Det feires ikke bare med kunstbad og faglig utveksling med Samisk Høgskole, men også med kunstutstilling både i og utenfor Dáiddadállus nye lokaler på Čuonjáluodda 9. Her bys det på en unik påskeutstilling med nye verk fra mange av Dáiddadállus kunstnere i tillegg til utendørs utstillingen DDDDD – Duot Dát DD Dáidda som i år har turnert med Finnmarksløpets verdensmesterskap.
Utstillingen kan oppleves påskeuka fra mandag til lørdag kl.12-18. Kom innom for en hyggelig kunstopplevelse og muligheten for å handle unike verk fra våre dyktige kunstnere.
Dáiddadálus ja Sámi allaskuvllas lea guhkit áiggi leamaš áigumuš nannet ovttasbarggu sámi dáidaga ja dáiddaakademiija ovdánáhttimis. Dál viimmat ollášuvvá niehku ja ovttasbargu oktasaš dáiddalávgumiin mii lágiduvvo Diehtosiiddas 28. beaivvi njukčamánus.
Dáiddárat Rawdna Carita Eira, Máret Ánne Sara, Joar Nango, ovttas duojáriiguin Inga Elisa Påve Idivuomáin, Sara Inga Utsi Bongoin ja Berit Kristine Guvsamain, bohtet muitalit makkár fáttát, bargovuogit ja ávdnasat váikkuhit sin bargguid ja makkár fáttát leat áigeguovdilat sin dáidagii ja duodjái justte dál. Seminára lea rabas buot berošteddjiide ja lágiduvvo Sámi allaskuvlla ja Dáiddadálu bealis lonohallandihte vásáhusaid, diehto- ja máhttovuođu sámi dáidda- ja akademalaš birrasiid gaskas.
Sámáidahttet dáiddafágalaš vuogádagaid
“Mun lean nu ilus go mii dál váldit dán lávkki, go dainna mii ovdánahttit iežamet ja obbalaččat sámi dáiddafágasuorggi. Alddán lea stuora beroštupmi dasa movt amás struktuvrrat, jurddašanvuogit ja gáidádusat váikkuhit midjiide olmmošlaš, praktihkalaš ja prinsihppalaš dásiin vaikko árgabeaivvis eat soaitte ge dan birrá dihtomielalaččat jurddašallat. Hutkat ođđa strategiijaid ja bargovugiid, sámi geahččasajis, lea hirbmat gelddolaš, dehálaš ja stuora bargu. Lea sáhka dekolonialiseremis, mii soaitá reivttimielde mearkkašit njeaidit sajáiduvvan, amás jurdagiid, ja hukset iežamet bargovugiid mat doibmet min servodaga ja iežamet jiermpálašvuođa ja etihka ektui. Dieinna lea ge Sámi allaskuvla čehpet bargan máŋggaid fágasurggiin. Seammás ii leat sámi dáiddafágalaš suorgi dien dáfus balljo duohtaduvvon, dadjá Dáiddadálu vuođđudeaddji ja dáiddafágalaš jođiheaddji Máret Ánne Sara.
Árvvusatnon ovtasbargu
Maiddái duodjeprofessor oaidná stuora árvvu ovtasbarggus.
– Mii illudit váldit vuostá ja ovttasbargat Dáiddadáluin, mii lea dakkar ealli sámi dáiddafierpmádat geat leat čájehan ahte lea vejolaš oláhit viidát máilbmái. Sámi allaskuvla ja duodjefága leat maid jáhkeviissaid bargan háhkadihte saji ja dássálašvuođa duoji ja duojáriid dáiddalaš ovdanbuktimiidda dáiddasuorggis. Mii jáhkkit ahte ovttasbargu Dáiddadáluin sáhttá ovdánáhttit ja hástit ságastallamiid ja ovttasbargguid, dadja Sámi Allaskuvlla duodjeprofessor, Gunvor Guttorm.
Dáiddadálu almmolaš rahpan
Dáiddadállu lea rahččan maŋemus jagiid sihke covid panedemiijain mii bissehii ollu doaimmaid, ja váilevaš dálu dihte. Beassážiid viimmat fas rahpasa Dáiddadállu ođđš vistis, guovdu Guovdageainnu márkana. Dat ávvuduvvo sihke dáiddalávgumiin Sámi allaskuvllas ja dáiddačájáhusain Dáiddadálus. Doppe fállat sihke erenoamáš beassáščájáhusa Dáiddadálu dáiddáriid áibbas ođđa dáidagiiguin ja olgočájáhusa DDDDD – Duot Dát DD Dáidda, mii lea johttán dán jagáš Finnmarksløpet siidda fárus.
Čájáhusa beasat oaidnit beassášváhkku mánnodagas lávvordáhkii gaskal dii.12-18. Fina guossis sihke vásiheame ja gávppašeame min čeahpes dáiddáriid dáidagiid.
Hutkáivuođain ja duosttilvuođain čovde dáiddárat viessoheađi ja dál rahppo viimmat fas Dáiddadállu, áibbas ođđá visttis, guovdu Guovdageainnu márkana.
2021 giđa gárttai Dáiddadállu dálu haga go viessoláigu fáhkka masá duppálasttejuvvui. Danne ii lean šat eaktun láigohit boares, gáržžes visttiid gos dáiddárat leat dálludan dan rajes go álggahedje Dáiddadálu 2014s. Nubbi stuora váttisvuohta čajehuvvui leat ahte Guovdageainnus eai gávdnon láigovisttit sin dárbbuid ektui, ja dat vátna visttit mat gávdnojedje láigomassii, livčče šaddan divuhuvvot máŋggaid čuđiid duháhiid ovddas. Danne Dáiddadállu čohkkii oivviideaset beavddi birra, digaštallat ja jurddašit áibbas earáládje. Badjelaš jagi maŋŋel, de leat ceggen áibbas ođđá gaskaboddosaš vistti ja beassážiid rahppo fas viimmat Dáiddadállu Guovdageainnus.
– Eai gávdnon buoret molssaeavttut go ieš cegget dálu. Dáppe eai gávdno visttit mat livčče min dárbbuid gokčan ja visttit mat livčče soaitán heivet, eai doallan bargobiraslágaid dási. Livččiimet ieža šaddan divuhit priváhta aktevrraid dáluid stuora supmiid ovddas dahje máksit allá láigohatti gokčandihte divuhangoluid, ja goitge ii livčče leamaš sihkarvuohta ahte beassat doppe dálostallat guhkit áigái ja buori haddái. Dat ii orron min mielas nu jierpmálaš eaktu ja mii oinniimet ahte dás ii leat go jurddašit áibbas eará ládje, lohká Dáiddadálu stivrajođiheaddji ja vuođđudeaddji, Máret Anne Sara.
Priváhta investorat ja ollu doarjja
Dasto čohkkedii Dáiddadálu bargojoavku geahčadišgoahtit eará molssaevttolaš čovdosiid. Jurdda cegget iežas vistti badjánii dađistaga go láigomárkan čajehuvvui nu váttisin, muhto nu guhkká go sis ii leat fásta ja sihkkarist doaibmadoarjja, de ii lean ávki niegadot beare stuorrát. Muhto beroškeahttá sturrodaga, de gáibiduvvui sihke ruhtta, innovašuvnna ja duosttilvuohta jus galggái ieš maidege cegget. Dáiddadállu lei dieđusge Venezia Biennala rahppámis diimmá giđá go vuođđudeaddji Máret Anne Sara lei okta dáiddáriin historjjalaš Sámi Paviljonggas, ja dastto fas čakčat go Dáiddadállu buvttadii Árran 360 rahppándoaluid. Leige Venezias gos deive priváhta investora gii hálidii doarjut Dáiddadálu ja vistti ollášuhttima.
– Venezias deaivvadeimmet Reynir Indahlain gii lea beakkán investor ja gii čajehuvvui leat hui berošteaddji Sámi ektui ja Dáidaga ektui. Bovdiimet su čoahkkimii ja dan rajes fierragođii spábba jođánit. Leat oallusat geat hálidit ahte mii galgat birget ja lihkostuvvat, ja dat lea hui movttidahtti, lohká Sara.
Go de vel Dáiddádalu gründár ieš láigohii ruđa viessosajiskáhppomii, de ollášuvái dáiddáriid áigumuš ja ođđa ruoktu. Maiddái Kulturráđđi, Seastinbáŋku Samfunnsløftet bokte, Sámediggi ja Guovdageainnu suohkan leat dorjon viessohuksema.
Dál besset viimmat fas lágidit dáiddálaš sisdoalu. beassážiidda rahppo čájáhus sihke olggobealde ja siskibealde Dáiddadálu.
Sámivuohta dehálaš investorii
Summa Equity investora Reynir Indahl lea ieš sápmelaš ja berošta sámi áššiin. Son ii dárbbašan beare guhkes áiggi jurddašallat galgá go son veahkehit. Go čoahkkin nogai de lei son fállan priváhtaloana Dáiddadálu huksenprošektii.
– Munnje šattai dát dehálaš mu sámi duogáža dihte ja danne go sámi dáidda lea dehálaš sámi kultuvrra ja sámi filosofiija gaskkusteapmái. Sámi dáidda lea maid dehálaš muittuhus ahte máilbmi dárbbaša eamiálbmot jurddašanvuogi resurssaid ja eatnama ektui, lohká Indahl.
Rahppo beassážiid
Visti lea vuollel 100 m2. Dat lea ođđaáigásaš ja das leat stuora láset. Dáiddadállu rahppo almmolaččat beassážiid, čájáhusain sihke olgun ja siste, ja vel dáiddalávgumiin máid Dáiddadállu lágida ovtas Sámi Allaskuvllain. Dasá illusa Sara gii muitala ahte lea leamaš váttis doaimmahit Dáiddadálu dan guokte jagi go leat leamaš vistti haga.
– Dat ii leat máilmmi stuorámus vistti, muhto mii leat hui duhtavaččat ja giitevaččat. Mis lea dál buorre bargosadji iežamet bargiide, čájáhusbáiki dáidagii ja deaivvadanbáiki dáiddáriidda, gussiide ja ovttasbargiide. Dál eat dárbbaš biehttalit váldit vuosttá gussiid ja ovttasbargiid, muhto baicce bovdet buohkaid buriin mielain Guovdageidnui ja min lusa, lohká Sara.
Gaskaboddosaš čoavddus
Ođđa visti lea goitge gaskaboddosaš čoavddus. Dáiddadálus lea stuora ja jođánis ovdáneapmi. Dáiddárat barget máilmmi allásaš dásis ja sin ollislaš doaibma gáibida mealgat stuorát saji ja albma buvttadan – ja čájáhuslanjaid. Dáiddadálu mihttu ja sávaldat lea fátmastit dáiddáriid miehtá Sámi ja dainnalágiin ovvdidit Sámi dáidaga Sámi iežaset eavttuid vuođul. Dáiddadállu leage vuordime dassái go otná Sámi joatkaskuvla ja boazodoalloskuvla fárre ođđa visttiide. Doppe livčče sihke stuora lášmohallan latjná ja bargolanjat mat heivešedje dáidda buvtadeapmái ja čajeheapmái. Go visttit guorranit, de lea ulbmil ahte Dáiddadállu fárrolágaid Sámedikkin ja Statsbyggain geahčadišgohtet ja guorahallagohtet leago vejolaš ahte Dáiddadállu fárre dohko bisttevaččat.
– Dan maid dál leat huksen, lea gaskaboddosaš visti. Lea dehálaš ahte oažžut olu stuorát viesu gosa čáhkkehit min bargiid, dáiddáriid, min dáiddabuvttadeami ja ollislaš doaimma. Mii hálidit fátmmastit dáiddáriid miehtá Sámi ja mii hálidit leat mielde ovdánahttime sihke sámi dáiddáriid ja sámi dáidaga máilmmi dásis. Dat mearkkaša earret eará ahte mii láhčit buoret dili dáiddáriid buvttadeapmái ja ahte mii áimmahuššat dehálaš fierpmádaga gos láhčit sámi dáidaga beaggima máilbmái. Min ulbmil lea maid profešonaliseret dáiddalaš fitnodagaid ja nu nannet dáiddárekonomiija.
DÁIDDADÁLU birra:
Guovdageainnu suohkan lea okta dain suohkaniin gos leat eanemus iešheanalaš dáiddárat ja kulturbargit olmmošlogu ektui. Dáiddadállu ásahuvvui 2014:s ja leigga dáiddár ja girječálli Máret Ánne Sara ja koreográda ja filbmadahkki Elle Sofe Sara geat ásaheigga Dáiddadálu. Dáiddadálus leat odne 19 miellahtu geat barget iešguhtege lágan dáiddasuorggis. Dáiddadálus leat visuella dáiddárat, govvideaddjit, filbmejeaddjit, grafihkahábmejeaddjit, girječállit, musihkkárat, viessodiŋggaid hábmejeaddjit, duojárat, neavttárat ja juoigit. Dáiddadálu mihttomearri lea doaibmat čoahkkananbáikin dáiddáriidda ja bargat ealli dáiddalaš birrasa nammii ja nannet Sámi dáidaga ja dáiddáriid vejolašvuođa olahit riikkaidgaskasaš lávddiide. Dáiddadálus lea stuora ovdáneapmi ja lihkostuvvan muhto sii vásihit váttisin hukset ruđálaš sihkárvuođa institušuvdnii, bárgiide ja doaimmaideaset. Dáiddadálus lea mihttu dán jagi mielde rahppát dáiddárguoibmevuođa dáiddáriida miehtá Sámi.
Vi er stolte av å kunngjøre at vi klarte det! Vi løste huskrise og hjemløshet med innovativ tenkning og mot til å satse!
Våren 2021 havnet Dáiddadállu i Kautokeino, i boligkrise. Etter at husleia nærmest doblet seg over natta ble det uaktuelt å bli værende på de slitne, små lokalene som kunstnerne har leid siden etableringen i 2014. Det neste problemet var at det ikke fantes noen andre egnede utleielokaler i Kautokeino, og de få lokalene som kunne hatt potensiale, krevde oppussing og reparasjoner for flere hundre tusener av kroner. Dáiddadállu satte seg dermed rundt bordet for å finne en alternativ løsning. Innovativ tenkning og mot til å satse, resulterte i at kunstnerne nå åpner dørene på nytt, og denne gangen i eget, splitter nytt lokale, midt i Kautokeino sentrum.
– Det fantes ikke annet eller bedre alternativ enn å bygge selv. Vi fant ikke lokaler som var tilstrekkelig for våre behov og de lokalene som kanskje hadde et potensiale var ikke i god nok stand etter arbeidsmiljøloven. Vi hadde måttet gjøre betraktelige bygningsmessige forbedringer, påkoste det selv eller betale det ned med dyre leiepriser uten noe som helst garanti for rimelig langtidsleie. De samlede dårlige betingelsene og utsiktene gjorde at vi måtte tenke utenfor boksen og at vi var nødt til å tørre å satse, sier Dáiddadállu styreleder og gründer Máret Anne Sara.
Private investorer og mye støtte
Tanken på å bygge selv fristet, men uten fast finansiering til drift, kan man ikek tenke for stort, og uensett størrelse på nybygg, så krevdes det både kapital, pågangsvilje, kreativitet og innovasjon. – Vi er jo kunstnere så kreativitet og visjoner har vi i blodet, ler Sara om planene som lå delvis klare inntil det endelig løsnet ved Venezia biennalen i 2022. Dáiddadállu var selvsagt tilstede under åpningen av Venezia Biennalen i april 2022 der gründer og styreleder Maret Ane Sara stilte ut ved den historiske Samiske Paviljongen, og også senere på høsten da Dáiddadállu produserte åpningsprogrammet for Árran 360. Og det var i Venezia at de traff en privat investor som gjerne ville støtte Dáiddadállu og kunstnernes byggeplaner.
– Vi møtte den fantastisk engasjerte Reynir Indahl som er en kjent investor men som også brenner for sápmi og kunst. Vi inviterte til møte og fra da av begynte ballen å rulle raskt. Det er så mange som vil at vi skal klare oss og lykkes, og det er svært motiverende, sier Sara.
Også Kulturrådet, Samfunnsløftet – Sparebank 1, Sametinget og Kautokeino kommune er med på å støtte bygget. I tillegg har gründeren Máret Anne Sara selv lånt penger til tomte anskaffelse så Dáiddadállu endelig får et nytt hjem og en stabil adresse inntil videre.
Sápmi er viktig for investoren
Summa Equity investor Reynir Indahl er selv same og bryr seg sterkt om det samiske. Indahl trengte ikke lang betenkningstid. Da møtet var over, hadde Dáiddadállu investor og kapital.
– For meg er min samiske bakgrunn viktig, og samisk kunst er viktig som formidler av samisk kultur og filosofi. Samisk kunst er også viktig for å minne oss på at verden trenger urfolkskunnskap -og tenkning i forhold til natur og ressursforvaltning, sier Indahl.
Offisiell åpning i påska
– Det er ikke verdens største bygning, men vi er svært fornøyd og takknemlig overfor alle som har støttet visjonen. Vi har nå en god arbeidsplass for våre ansatte, et utstillingssted og et møtested for kunstnere, gjester og samarbeidspartnere. Nå slipper vi å takke nei til besøkende og samarbeidspartnere, men invitere alle med glede til Kautokeino og Dáiddadállu, sier Sara.
Huset er i underkant av 100 m2. Det er moderne, med store vinduer og mye naturlig lys. Dáiddadállu åpner offisielt til påske slik kunstnernettverket tradisjonelt sett alltid har arrangert både utstillinger og øvrig kunstnerlige aktiviteter i forbindelse med den yrende og populære påskefestivalen i Kautokeino. I år blir det utstilling både inni -og utenfor det nye lokalet. I tillegg inviterer kunstnernettverket til halvdags seminar og kunstbad som Dáiddadállu arrangerer i samarbeid Samisk Høgskole. Sara gleder seg til påske og til åpningen. Uten hus siden 2021, har det har vært vanskelig å drifte Dáiddadállu de seneste årene.
Midlertidig løsning
Det nye huset er likevel kun en midlertidig løsning. Dáiddadállu er i bratt utvikling og både Dáiddadállu og kunstnere i nettverket jobber på et høyt faglig og internasjonalt nivå, og har behov for større lokaler for å møte deres faglige produksjonsnivå. Nå venter de på at den nye Samiske videregående skolen og reindriftskolen blir ferdig, så Dáiddadállu sammen med Sametinget og Statsbygg kan påbegynne en vurdering og kartlegging om mulighetene for at Dáiddadállu kan overta den gamle skolen som har både kontorer, stor gymsal og verksteder som egner seg til Dáiddadállus og kunstneres produksjon, drift og visninger.
– Dette nye huset er midlertidig, for vi trenger mye større lokaler for å kunne produsere og vise fram kunsten på det faglige og internasjonale nivået der vi faktisk opererer. Vår ambisjon er å kunne omfavne aktive, profesjonelle kunstnerne over hele Sápmi og vi vil være med på å utvikle og synliggjøre samisk kunst på våre egne premisser. Vår ambisjon er også å styrke kunstnere, vårt interne og eksterne nettverk og jobbe for at samiske kunst når ut i verden. Samtidig ønsker vi å styrke og profesjonalisere kunstnerbedrifter og dermed styrke kunstnerøkonomi og lønnsomhet i bransjen, sier Sara.
Kort om Dáiddadállu:
Kautokeino kommune har et av landets høyeste andel av selvstendig kunst- og kultur næringsdrivende. Dáiddadállu ble etablert i 2014 av kunstner og forfatter Máret Ánne Sara og koreograf og filmskaper Elle Sofe Sara. Dáiddadállu huser i dag 19 kunstnere som jobber med visuell samtidskunst, foto, film, grafisk design, forfatterskap, musikk, koreografi, interiør design, duodji, skuespill, joik og musikk. Dáiddadállus overordnede målsetning er å skape et sterkt og utviklende miljø for samiske kunstnere, samt styrke og profesjonalisere kunstnerbedrifter. Viktige stikkord er sinspirasjon, samlingssted, levende kunstmiljø, utvikling, nettverksbygging, synliggjøring og profesjonalisering. Samisk kunst og kultur har et betydelig internasjonalt potensiale. Mange av Dáiddadállus kunstnere har vært sentral i å bygge opp om dette potensialet, Vi som mål å forvalte, forsterke og bygge videre opp under dette. Dáiddadállu opplever til tross for bratt og positiv utvikling, store utfordringer med å sikre økonomi for ansatte og drift. Dáiddadállu har som mål å åpne opp for kunstnere i hele Sápmi.
Regenerering by Ann-Sofie Kallok
Mii leat sajis dán jagáš Finnmarksløpas iežamet erenoamaš johttičájáhusain «DDDDD – Duot Dát DD Dáidda». Čájáhus lea ráhkaduvvon gierdandihte dálkki ja čuovvut siidda johttima gilvvu mielde. Dás leat sihke jaskes ja poehtalaš estetihkka, humor, ođđa hámit ja politihkkalaš cuogga
«Mii leat ilus ja rápmásat go leat ožžon dán ovttasbargojearaldaga, go dat addá midjiide vejolašvuođa ovddidit otná sámi dáiddáriid Finnmarksløpas, dakkár vugiin mii boahtá buorrin goappaš organisašuvnnaide.»
Dan dadjá Dáiddadálu ásaheaddji ja dáiddár Máret Ánne Sara. Sámi dáidagis lea lunddolaš sadji Finnmarksløpas, mii johttá čađa sámi guovddášguovlluid. Ja oasáš min dáiddabuvttademiin ja daid fágalaš ja temáhtalaš girjáivuođat ja dovdomearkkat čájehuvvojit. Čájáhus ceggejuvvo dađistaga siiddaide, gos soames dáiddárat bohtet maid leahkit.
Biegga savkala duoddara duohken lea soames / The wind whispers there is someone behind the tundra by Elle Sofe Sara. Photo: Paul Tunge.
Mii sávvat bures boahtima gelddolaš ja máŋggabealát dáiddačájáhussii ja illudit addit gehččiide dáiddalaš muittuid min sámi birrásiin. Vuosttaš vejolašvuohta vásihit DDDDD Duot Dát DD Dáidda čájáhusa lea Álttás Finnmarksløpa vuolggasajis njukčamánu 10. beaivvi, dasto Guovdageainnus 11. beaivvi, Deanus 12. beaivvi, Girkonjárggas 14. beaivvi ja Kárášjogás 16. beaivvi.
Čájáhusa kuráhtorat leaba guokte Dáiddadálu dáiddára, Ann-Sofie Kallok ja Susanne Hætta ovttas dáiddafágalaš jođiheddjiin Máret Ánne Sarain.
State on Steroids 2023 by Máret Ánne Sara.
Boazu ja Fápmu
Anja Saiva Bongo Bjørnstad lea “Boazu” ja Anitta Suikkari lea “Fápmu” ovddabealde Máret Ánne Sara «Pile o`Sápmi» dáidaga Eidvoll sajis ovddabeal Stuoradikki dáiddalaš akšuvnnas «Pile o`Sápmi Supreme» 5.b. juovlamánus 2017, Govven: Tomi Guttorm.
“Boazu ja fápmu” lea politihkkalaš ja satiralaš geriljateáhter mii bilkida Norggá boazodoalopolitihkká ođđasit čállojuvvon dulkojupmi «Boazodoalolága Kapihttál 1, Paragráfa 1. Lága ulbmil» dego «Boazodoaloláhka heivehuvvon Spiinni Lága vuođul». Čájálmasa ulbmil lea čájehit oktavuođa gaskal Norggá stáda bággonjuovvamiid Finnmárkkus ja Stáda mielamielde eksploašuvnnalaš biraspolitihkká.
RED
Dáinna dáidagiin háliida Skancke Pedersen čájehit birgenfámuid buot garra guovlluid heakkain. Son bargá luonddu ja dainna maiddái olbmuid gievril- ja hearkilvuođaiguin.
Drøm
“Niehku” dáidagiin speadjalasttá Skancke Pedersen dan oppalaš, čáppa ja hearkkes luonddu, man beaivváš heaggada. Jus olbmot galget háliidit suddjet luonddu, de fertejit oaidnit, vásihit ja geahččalit dan ipmirdit.
Eana – Land
Govva váldon Eana – Land dáiddavideos. Filmmáin háliida Skancke Pedersen ovddidit oainnu ahte olmmoš lea oassi luonddus, iige dušše dan geavaheaddji dahje geahčči. Oassin luonddus lea mis geatnegasvuohta dan suddjet, iige geavahit nu go mii dál dahkat.
Trykkoker
Dá lea oassin áibbas ođđa govvaráiddus mii dássažii ii leat čájehuvvon. Jurddá govaiguin lea ođđasit aktualiseret Sara golmmádimenšunála dáidaga ođđa guovttidimenšunála hámis. Su barggut leat dávjá duođalaččat, ja danne lea dát govvaráidu diđomielalaččat somá ja stoahkalas. Originála dáidda lea bázzi dáhkkon muoras ja bohccogaccáiguin.
Galskap
Čuorvvas lea oassin «Oaivemozit/Galskap/Madness» 2013i čájáhusas mas fáddá lei “nordområdesatsingen” ja min rašes luonddu ja birgenvuođuid industriála billisteapmi. Gii bat lea gii lea jalla, jearrá Sara. Mun? Sii geat čurvot duođalaš ja bistevaš váikkuhusaid birra? Dahje sii geat biehttalit guldalit duođalašvuođa?
State on Steroids 2023
«State on Steroids 2023» lea vinju geahčestat dan ođđa intustriála jallodáhkii anno “ruoná nuppástuhttin”, man váldodáhkku dássažii lea stáda lobihis bieggomillopárka mii goarida Fovsen njaarke boazosámiid olmmošvuoigatvuođaid beaivválaččat.
Untitled 1
Dát govva gullá Blood Conversations prošektii, mas várra govvida fáttaid de go sogálašvuođaid, osku ja seksualitehta, muhto maiddái šattolašvuođa. Dáidda lea govvejuvvon njuovadettiin ja áibmobulljarasat speadjalasttet dáiddara.
Den Store Ensomheten
“Stuora aktonasvuohta” lea veaiddalas dáidda. Luonddu boasttooinnolaš aktonasvuohta lea illušuvdna. Muorain leat miillaid mielde ruohttasat eatnama vuolde, mat dálvet ođđet, eležat ja gierdevaččat, mat váldet vára daid unnimusaiguin maid.
Regenerering
Dá lea oassi ođđa govvaráiddus mii ovdal ii leat čájehuvvon. Suoivvanasaiguin ja julevsámi dujiiguin loktana gullevašvuohta ja mo dat earret eará duoji bokte álo rievdá ja seammás čatná min oktii buolvvas bulvii.
Ann-Sofie Kallok lea duojár ja hábmejeaddji ja buvttada earret eará ođđaáigasaš sámi čiŋáid. Govas oaidnit čiŋáid Ánná-Katri Helanderis, Dáiddadálu dánsár ja koreográfa. Gova huŧkan: Ann-Sofie Kallok ja Johan Fredriksson. Govven: Johan Fredriksson.
Loga eambbo, Ánna-Katri Helander
Biegga savkala duoddara duohken lea soames / The wind whispers there is someone behind the tundra
Dánsunfilmmás «Biegga savkala duoddara duohken lea soames / The wind whispers there is someone behind the tundra» man Elle Sofe Sara lea ráhkadan. Govven: Paul Tunge.
Ii dan dieđe mas dat boahta
Elle Sofe Sara dánsáriiguin geat serve Diehtosiidda rahppamis Guovdageainnus 2009is. Sii čájehedje oanehis «Ii dan dieđe mas dat boahta» nammásaš dánsunbihttá. Dát govva lea váldon dan oktavuođas.
Regenerering by Ann-Sofie Kallok
Vi er på plass på Finnmarksløpet med den spesiallagde vandreutstillingen DDDDD – Duot Dát DD Dáidda. Den er tilpasset tøffe utendørsforhold og et nomadisk liv som skal følge siidaen /sjekkpunktene). Her finnes det både stillferdig og poetisk estetikk, humor, nyskapt design og politisk brodd.
– Vi er glade og stolte over å ha blitt forespurt om dette samarbeidet, for det gir oss muligheten å fremme samiske samtidskunstnere under Finnmarksløpet på en måte som styrker begge organisasjonene. Det sier grunnlegger og kunstner Máret Ánne Sara. Samisk kunst har en naturlig plass i Finnmarksløpet som beveger seg gjennom flere av kjerneområdene i Sápmi, og et tverrsnitt av kunstproduksjonen og mangfoldet i både tematikk, fagfelt og uttrykk vises frem. Utstillingen rigges opp underveis på alle siidaene, og noen av kunstnerne vil også selv være på noen steder.
Biegga savkala duoddara duohken lea soames / The wind whispers there is someone behind the tundra by Elle Sofe Sara. Photo: Paul Tunge.
Vi ønsker velkommen til en spennende og variert kunstutstilling og gleder oss til å gi publikum minneverdige kunstøyeblikk i rått samisk klima og landskap. Første mulighet til å se DDDDD Duot Dát DD Dáidda er på Finnmarksløpets start 10. mars i Áltá/Alta, deretter Guovdageaidnu/Kautokeino 11. mars, Deatnu/Tana 12. mars, Girkonjárga/Kirkenes 14. mars og Kárášjohka/Karasjok 16. mars.
Utstillingen er kuratert av to av Dáiddadállus kunstnere, Ann-Sofie Kallok og Susanne Hætta, i samarbeid med kunstfaglig leder Máret Ánne Sara.
State on Steroids 2023 by Máret Ánne Sara.
«Renen og Makten» er et politisk satirisk geriljateater som harselerer over norsk reindriftspolitikk ved omskriving og fremføring av «Reindriftslovens Kapittel 1, Paragraf 1, Lovens formål» som «Reindriftsloven justert etter Grisens Lov». Stuntets hensikt er å avdekke sammenhengen mellom den norske stats tvangsreduksjon av reintallet i Finnmark og Statens foretrukne, eksploaterende arealpolitikk.
Foto: Tomi Guttorm, Eidsvolls Plass 5 desember 2017
«RED»
I dette verket ønsker Skancke Pedersen å vise overlevelseskraften hos alt liv i en så barsk egn som den vi
bor i. Hun arbeider med naturens, og dermed også menneskenes, styrke og sårbarhet.
«Drøm»
I verket “Drøm” speiler Skancke Pedersen den sammensatte, vakre og sårbare naturen, med solen som
livskilde. For å utvikle et ønske hos mennesker om å verne naturen, må vi også se, oppleve
og prøve å forstå den.
«Eana – Land»
Stillbilde fra kunstvideoen Eana – Land. I filmen ønsker Skancke Pedersen å formidle synet på mennesket som natur, ikke bare som en bruker eller betrakter av natur. Som en del av naturen har vi en plikt til å verne den, ikke utnytte den slik vi gjør nå.
«Trykkoker» 2023
Dette er del av en helt fersk bildeserie som ikke hittil har blitt vist. Tanken bak bildene er å re-aktualisere Saras tredimensjonale verk i et nytt to-dimensjonalt format. Arbeidene hennes har ofte et tungt alvor i seg, så denne serien er bevisst gjort med en god dose lek og moro. Originalverket er en skulptur av tre og reinklover.
«Oaivemozit/Madness/Galskap» 2013
Skriket er del av utstillingen «Oaivemozit/Galskap/Madness» fra 2013 hvor tematikken er nordområdesatsingen og den industrielle raseringen av våre sårbare naturressurser og overlevelsesgrunnlag. Hvem er det som er gal, lurer Sara på. Jeg? De som så desperat skriker om gravalvorlige og irreversible konsekvenser? Eller de som nekter å lytte til så grovt alvor?
«State on Steroids» 2023
«State on Steroids 2023» er et skråblikk på den nye industrielle galskapen anno «grønt skifte», der hovedakten foreløpig utspiller seg på Fosen med en ulovlig statlig vindindustripark som har rasert grunnlaget for samisk reindrift, og som koster dette landet både menneskerettighets-respekt og rettsstatsprinsipper på daglig basis.
«Untitled 1»
Dette bilde tilhører prosjektet Blood Conversations, som bruker blod som medium for å behandle temaer som slektskap, religion og seksualitet, men også fruktbarhet og næring. I dette verket sees kunstneren reflektert i oksygenboblene i skikkelsen, som er fotografert under reinslakting.
«Den Store Ensomheten»
«Den Store Ensomheten» er et frittstående verk. Naturens tilsynelatende ensomhet er en illusjon. Trærne har et milevidt nettverk under jorden, sovende om vinteren, livskraftig og tålmodig, som tar vare på også de minste av dem.
Regenerering
Dette er en del av en helt ny bildeserie som ikke tidligere har blitt vist. Ved hjelp av skygger og referanser til den lulesamiske duodjien løftes identitet og hvordan den, med blant annet duodji som redskap, er i konstant endring samtidig som den binder oss sammen gjennom generasjoner.
Ann-Sofie Kallok er duodjár/håndverker og designer, og produserer blant annet smykker med et moderne samisk uttrykk. På bildet blir smykket fremhevet av Ánna-Katri Helander, danser og koreograf i Dáiddadállu. Fotoidé: Ann-Sofie Kallok og Johan Fredriksson. Fotograf: Johan Fredriksson.
Les mer om Ánna-Katri Helander
«Biegga savkala duoddara duohken lea soames / The wind whispers there is someone behind the tundra»
Fra dansefilmen «Biegga savkala duoddara duohken lea soames / The wind whispers there is someone behind the tundra» av Elle Sofe Sara. Foto: Paul Tunge.
«Ii dan dieđe mas dat boahta»
Elle Sofe Sara med dansere var med på åpningen av Diehtosiida i Guovdageaidnu/Kautokeino i 2009. De presenterer et kort danseverk ved navn «Ii dan dieđe mas dat boahta». Dette bildet er tatt i forbindelse med dette.
Støtte til demonstrasjonen på Olje -og energi departementet. Overgrep på natur i Sápmi, kan ikke leses uten sammenheng til mennesket!
For tre år siden startet Dáiddadállu prosjektet Eadnámet Maid!, da vi så hvordan våre land- og vannområder over hele Sápmi ødelegges og raseres og hvilke kamper og belastninger enkeltmennesker og samfunn tvinges inn i. Politikere og kjemper mot storpolitiske avgjørelser og føringer. Enkeltmennesker og familier må stadig ta rettslige kamper via rettssystemet – og i verste fall aksjonere og sette egen kropp og sinn på frontlinjen og gapestokk, for å verne om samisk livsgrunnlag og kultur.
Tenk gjerne over det, at dette kun er de umiddelbare belastningene man lett kan se med det blotte øyet, men det som ikke ses i det norske samfunn eller i offentligheten, er den indre og sjelelige belastningen som rammer urfolkssamfunn som lever med tette bånd og nær tilhørighet til omgivelser og dyr. Det som skjer med landet, det skjer med oss. Det som rammer dyrene våre, det rammer også oss.
«What if, Jonas?», Maret Anne Sara 2023
502 dager
Dáiddadállu har fulgt Fosen saken fra sidelinjen og valgte i fjor å avslutte EadnámetMaid prosjektet med en studietur til Fovsen njaarke reinbeitedistrikt, og det enorme ulovlige vindindustriområdet på Storheia og Roan. Der det står til sammen 277 vindturbiner midt i viktige reinbeiteområder, som nå er rasert og omgjort til et tungt industriområde hvor det er farlig å ferdes for både mennesker og dyr.
Da studieturen ble gjennomført, hadde det gått 400 dager siden høyesterett fastslo at naturinngrepet på Fosen er et pågående menneskerettighetsbrudd. Statens rolle som eier og konsesjonsgiver i saken har ført til at dommen, nå etter 502 dager, ennå ikke er etterlevd. Denne situasjonen er bekymringsfull og maner frem følelser av maktesløshet både hos enkeltindivider og samfunn i Sápmi.
«State on steroids 2023», Maret Anne Sara
Støtte til aksjonen på Olje-og energi departementet
Selv om Eadnámet Maid! prosjektet formelt er avsluttet, er tematikken langt fra over – det er heller viktigere enn noen gang. Å jobbe med så brennaktuelle tematikker og mennesker som står midt i det, har vært en tung mental reise for deltakerne og for oss i produksjonen. Det har lært oss å bruke nødvendige verktøy før, under og etter mange samtaler. Dette har igjen ført til at vi har lært å involvere og ivareta psykisk helse for de som står på barrikadene, så vel som for våre medarbeidere og samarbeidspartnere.
Anitta Suikkari, 2022
Dáiddadállu vil med det gi støtte til aksjonen på Olje- og energidepartementet der mange av enkeltmenneskene som nå demonstrerer, har vært viktige samarbeidspartnere i vårt omfattende Eadnámet Maid! prosjekt. Urfolksrett og menneskerettigheter er ikke et valg!
Beaivváš Samisk Nasjonalteater har i dag urpremiere på det nye stykket “Det Sárá skjuler”. Dáiddadállus skuespiller Anja Bongo Bjørnstad har de siste årene møtt på utfordringer i arbeidslivet. Hun er heltidsskuespiller, mor til en to-åring og bor i Oslo. Bjørnstad forteller hvordan Covid19 har ført til mange kanselleringer av planlagte produksjoner og dermed også noen spillejobber. Men hun lar seg ikke stoppe av den grunn og er fullt i gang som teaterskuespiller og aktuell i et stykke som snart er å se på scenen.
“Det Sárá skjuler” er regissert av Kristin og Bernt Bjørn. Katrine Nedrejord er en samisk fortfatter og dramatiker og har skrevet dette stykket basert på sin egen roman med samme navn. I teaterstykket møter vi Lájla, som ikke klarer å la vær å granske i hvorfor hennes bestevenninne Sárá plutselig har endret seg. Historien handler om hvordan en voldtekt kan sette alle relasjoner på prøve i et lite samfunn.
Flere års utvikling
Dáiddadállu sin egen Rawdna Carita Eira er inspisient i stykket. Hun forteller at det for flere år siden kom et forslag om å lage et teaterstykke av Nedrejords roman. Det tok ikke lange tiden før arbeidet var i gang.
“Jeg visste at Katrine er en utrolig dyktig teaterskribent og synes hun er spesielt flink til å skrive for ungdommer. Hun er selv manusforfatter og har skrevet om boken til teater. På Beaivváš bestemte vi oss for å produsere stykket, også fordi at temaet er veldig viktig i vårt samfunn og noe vi snakker for lite om. Også har selvfølgelig Kristin og Bernt fulgt teaterprosessen og gjort endringer underveis.” forklarer Eira.
Bjørnstad beskriver det som en ære å få spørsmålet om å spille i dette stykket. Hun roser både forfatterens og regissørenes repertoir og tvilte ikke med å bestille barnehageplass til datteren og flytte til Kautokeino for å være med i stykket.
“Jeg er veldig fan av Katrine som forfatter, hun er ung, slagkraftig og åpen. Jeg synes også det er så viktig at hennes stykke blir satt opp. Og selvfølgelig beundrer jeg Kristin og Bernt sitt arbeid og ville gjerne jobbe med dem. I tillegg syntes jeg temaet var viktig og at det rettes mot ungdom. Da var det ikke stort til tvil om at jeg skulle være med” forklarer hun.
Krevde en bevisst tilnærming
Eira forteller videre at det var viktig for teateret å løfte voldtekt som tema, men at det har krevd en bevisst prosess og tilnærming. De har samarbeidet og vært i kontakt med helsetjenester i Kautokeino. I tillegg har Beaivváš sendt oppfordringer til kommunale tjenester om å følge opp temaet og ungdommer, i de stedene hvor stykket skal vises.
“Vi må ta hensyn til hva som skjer i samfunnet, vi jobber jo ikke i et vakum. Vi skal jo ut å møte ungdom og vi har unge skuespillere på scenen som skal møte publikum. Vi vet at det statistisk kan være noen blant publikum som har opplevd voldtekt. Vår jobb er å speile og rette spørsmål til samfunnet, og lage et grunnlag for diskusjoner om verdier og samtaler om holdninger til tematikken.” påpeker Eira.
Bjørnstad er enig i målene med teaterstykket og forklarer at selv om det har vært uvant å spille en så mye yngre karakter, så håper hun at det kan bidra til samtaler om temaet og legger til, “Som skuespiller er det viktig for meg at karakteren min gjenspeiler hvordan det kan oppleves som ung kvinne å være i den situasjonen. Jeg vil bidra med å skape nøytrale katakterer som kan brukes som grunnlag i diskusjoner om voldtekt. Det har vært utrolig artig å jobbe med stykket og spesielt med et så ungt ensemble. Jeg er plutselig eldst, noe som er nytt. Og jeg tror det er viktig at skuespillerne i et ungdomsstykke er så nære målgruppas alder.”
Letthet om det tunge
De forklarer at selv om stykket omhandler et alvorlig tema, så er det ikke uten humor og håp for fremtiden.
“Jeg synes at både manuset og instruktørene har klart å skape et stykke som ikke er for tungt laget, så folk klarer å følge med på historien. Den representerer samfunnet som det er – sørgelig, humoristisk, med håp og liv som går videre.” forteller Eira.
Stolt som en mamma
Som inspisient har Eira ansvaret for å sørge for og legge til rette for skuespillernes arbeid. For henne har dette stykket vært spesielt givende da hun har fått jobbe med så mange unge mennesker.
“Jeg føler meg litt som moren deres og er så stolt for hvor langt de er kommet og glad for at vi har så dyktige unge formidlere. Ingen dager har vært like og det har gitt meg et nytt driv til å jobbe videre med teater. Teater er et så sterkt kommunikasjonsmiddel til ungdom, jeg tror at en slik fortelling på teaterscenen kommer nærmere og bidrar med noe helt annet enn en skjerm noen gang kan gi.” avslutter hun.
Gleder seg til å tre på scener i nord
Anja Bongo Bjørnstad har lagt planene og gjort tilpasningene av livet som må til, og gleder seg nå til å starte ut på turné. Hun har også flere andre prosjekter på gang, gleder seg på vegne av utviklingen i samiske produksjoner, og håper hun får stått både på samiske teaterscener og vært med i filmer i fremtiden.
“Det er alltid godt å komme hjem, og spesielt når jeg får være med på samisk teater og film. Så jeg håper jo på flere invitasjoner.” sier hun avslutningsvis.
“Det Sárá skjuler” vises to ganger i Kautokeino førstkommende helg og reiser så videre til ulike scener i Nord-Norge – for så å avslutte turnéen i Kautokeino under påskefestivalen. Mer informasjon om visninger her
Bjørnstad er også aktuell som skuespiller i en ny spillefilm “A Happy Day”, regissert av Hisham Zaman. Filmen kommer i løpet av 2023.
Les mer om teaterstykket og temaet her:
Odne lea vuosttaščajálmas Beaivváš Sámi Našunalteatera ođđá bihtás «Máid Sara čiegada». Dáiddadálu neavttárii Anja Bongo Bjørnstadii leat maŋemus jagit leamaš hástaleaddjit. Son bargá ollesáigge neavttáriin, lea eadni guovttejáhkkasažžii ja orru Oslos. Bjørnstad muitala ahte Covid19 geažil leat ollu neaktinbarggut šluhttejuvvon, go iešguđet buvttadeamit šadde bissehuvvot ja eai buot prošeavttat ceavzán dan. Muhto sus gal lea sihke jáhkku ja áigumušat joatkit neavttáriin ja lea ge dál Guovdageainnus bargame ođđa bihttáin mas lea odne vuosttaščajalmasi.
Beaivváš Sámi Nášunálateahterra ođđa bihta “Maid Sárá čiegada” leaba hárjánan teahterbagádallit Kristin ja Bernt Bjørn leaba hábmen. Katrine Nedrejord lea sámi girječálli ja dramatihkkár gii lea čállán dán nuoraidbihttá iežas seamma nammásaš girjji vuođul. Teahterbihttás deaivat Lájllá gii ii vuollán guorahallamis manne su buoremus olmmái Sárá lea fáhkka rievdan. Muitalus govvida mo veagalváldin bidjá buot oktavuođaid smávva birrasis geahččalusaid sisa.
Máŋga jagi áigumuš
Dáiddadálu iežamet Rawdna Carita Eira bargá cavgileaddjin dán bihttás. Son muitala ahte moadde jagi dás ovdal bođii evttohus ráhkadit teahterbihttá Nedrejorda románas. Ja de gal ii lean guhká ovdal dat bargu lei jođus.
“Dihten ahte Katrine lea máilmme čeahpes teahterčálli ja lea maid mu mielas erenoamáš čeahpes nuoraidčálli. Son lea ieš rievdadan romána teahter giehtačállosin. Beaivvážis mearrideimmet ahte mii váldit dán bihttá, maiddái dan dihte go fáddá lea nu dehálaš min servvodagas ja juoga man birra mii hupmat beare unnán, čilge Eira.
Anja Saiva Bjørnstadii lei maid gudnin jerrojuvvot neaktit dán bihttás. Son rámiida čálli ja bagádalliid ovdalaš bargguid ja ii eahpidan diŋgot mánáidgárddesaji nieiddažii ja fárret Oslos Guovdageidnui vai beasai searvat bihttái neavttáriin.
“Mun lean čuvvon Katrine barggu guhká, son lea nuorra, nu deaivil ja rabas. Ja mu mielas lea dehálaš ahte su bihttá čájehuvvo. Ja dieđusge háliidin bargat Kristinin ja Berntain geat leaba nu čeahpes bagádallit. Dasa lassiin lea fáddá dehálaš, ja liikojin ahte ráhkaduvvo nuoraid várás, čilge son.
Diđomielalaš láhkoneapmi gáibiduvvui
Rašdna Carita Eira muitala ahte lea dehálaš loktet veagalváldima fáddán, muhto ahte dat lea gáibidan diđomielalaš láhkoneami ráhkadettiin. Sii leat ovttasbargan ja leamaš ságastallamiiguin dearvvašvuođabálvalusaiguin Guovdageainnus. Muđui leat maid hástán eará čájálmasbáikkiid ja suohkanbálvalusaid čuovvolit fáttá ja dusttet báikkálaš nuoraid.
“Mii fertet váldit vuhtii mii geavvá servvodagas, eat mii bargga vakumas. Mii han galgat deaivvadit nuoraiguin ja mis leat nuorra neavttárat lávdde nalde geat galget deaivvadit gehččiiguin. Mii diehtit maid statistalaččat ahte gehččiid gaskas maid sáhttet olbmot geat leat vásihan veagalváldima. Min bargu han lea speadjalasttit ja gažadit min servvodaga, ja maiddái ráhkadit vuođu ságastallamiidda árvvuid birra ja mo hupmat gáttuid birra dákkár áššiid ektui.” čalmmustáhttá Eira.
Bjørnstad lea ovttaoaivilis teahtera mihttuin, ja čilge ahte vaikko sutnje lea leamaš veahá amás neaktit nuorabu karaktevrra, de sávvá ahte dat sáhttá veahkehit álggahit ságástallamiid veagalváldimiid birra.
“Neavttárin lea munnje dehálaš ahte mu karaktevra speadjalastta mo dat vásihuvvo leahkit dan dilis mas son lea. Háliidan veahkehit ráhkadit nøytrála karaktevrraid geaid vuođul sáhttá digaštallat temá. Lea leamaš hui somá bargat bihttáin ja nu nuorra mielneavttáriiguin. Mun lean fáhkka boarraseamos, juoga mii lea ođas. Ja jáhkán ge ahte lea dehálaš ahte neavttárat leat lagábus nuoraid agi geaidda bihttá lea ráhkaduvvon” lasiha son.
Vuohkkasit lossáda birra
Soai čilgeba ahte vaikko fáddá lea duođalaš, de ii leat bihttá dušše lossat, muhto maid humoristtalaš ja addá doaivaga boahtteáigái.
“Mu mielas leat sihke manus ja bagádallit hábmen bihttá nu ahte vaikko lea duođalaš tema, de ii leat beare lossadit ráhkaduvvon, nu ahte olbmot nagodit ain čuovvut. Govvida servvodaga nu mo dat lea – morraša, humora, doaivaga ja ahte eallin manná viidásit.” čilge Eira.
Dego eadneolmmoš nu rámis
Eira čilge ahte su bargu lea fuolahit neavttáriid ja láhčit sidjiide nu buori bargovuođu go vejolaš. Sutnje lea leamaš erenoamaš somá bargat nuoraiguin ja lohká iežas ožžon ođđa fámuid viidásit bargat ja ovdánáhttit sámi teahtermáilmmi.
“Dovddán veahá dego eadnin sidjiide ja lean nu rámis go dál leat ollen nu guhkás ja ilus go mis leat nu čeahpes nuorra muitaleaddjit. Ii oktage beaivi leat leamaš seammalágan ja lea munnje maid addán movtta bargat eambbo teahterin. Teahter lea hui naná gulahallanreaidu nuoraide, jáhkán ahte dakkár muitalus teahterlávddis boahta lagábui ja das lea juoga maid ii oaččo goassege skjearpma bokte.” loahpaha Eira.
Illuda lávket Davvi-Norggá lávddiide
Anja Bongo Bjørnstad lea plánen ja heivehan ealllimis ja illuda dál dollet turnéai čájehit bihttá. Sus leat muđui nai prošeavttat jođus ja illuda boahttevaš buvttademiid ovddas mat dál leat sámis ja sávvá ahte nuppes ge beassá sihke sámi filmmáin ja beaivvážis neaktit.
“Lea álo somá ruoktot boahtit, ja erenoamažit go beasan mielde sámi teahteris ja filmmáin. Nu ahte sávaldat gal lea bovdejuvvot vel nuppes mielde”. dadjála son.
“Maid Sárá čiegada” čájehuvvo guovtte geardde Guovdageainnus ja de johttá viidásit iešguđet báikkiide Davvi-Norggás ja máhccá fas Guovdageidnui beassážiidda. Geahča čájálmasdáhtoniid ja báikkiid dás
Bjørnstad lea maid neavttáriin ođđa guhkesfilmmas “A Happy Day”, mas Hisham Zaman lea bagádallin. Filbma ilbmá dán jagi.
Loga eambbo bihttá ja fáttá birra dás
“Munnje lea leamaš hui dehálaš oahppanproseassá sihke peršuvnnalaččat ja dáiddáriin. Dat vásáhusat ja gelbbolašvuohta dán prošeavttas, ja dieđusge dat olbmot geaiguin lean beassan ovttasbargat daid anán árvvus ja válddán mielde viidásit. Dat lea stuorra mearkkašupmi dego dáiddárin muhto maiddái ahte čájálmas oidno viidát ja eambbosat fuomášit mu dáidaga – ja dat lea stuorra lávki viidáseappo.” muitala Elle Sofe Sara.
Dánsunčájálmasas BIRGET; ways to deal, ways to heal, lei vuosttaščájálmas Operaviesus Oslos mannán duorastaga. Čájálmasa lea koreográfa Elle Sofe Sara ovttas scenográfain Joar Nangoin ja dánsunkompaniijain Carte Blanchain ráhkadan. Carte Blanche lea Norggá Nášunála Dánsunkompániija ja barget otnábeaidánssa innovašuvnnain, ovdanbuktimiin ja ovdánemiin Norggás ja olgoriikas.
Vuosttaš Sámi čajálmas
Dá lea vuosttaš Carte Blanche čájálmas mas sámi jienat lea guovddášrollain. Annebelle Bonnéry lea dáiddalaš jođiheaddji Carte Blanche’as ja son dat lei gii árvalii ovttasbargoprošeavtta Elle Sofiin ja Joariin. “Lei hui gelddolaš deaivat Elle Sofe ja Joara ja ipmirdišgoahtit sunno guovttelágan geahčasajiid ja seammás oktasaš vuođu sámi kultuvrra ja árvvuid guoskevaš gažaldagain – ja mo soai ovdánáhttiba iežaska dáiddalašvuođa dainna vuođuin. Mun dihten ahte soai ovdalaččas ovttasbarggáiga ja smihtten man gelddolaš livčče árvalit ovttasbarggu sudno ja min 14 dánsejeddjiiguin lávdedáiddaprošeavttas.” čilge Bonnéry.
Fosen-ášši ja duohtavuođa- ja soabadankommišuvdna
Lávddis geavahit Sara, Nango ja Carte Blanche ábstrákta symbolaid main lea vuođđu birgenjurddámálles. Ávdnasiid, lihkestagaid ja eará gaskaomiid geavaheamit galget čalmmustáhttit ja movttidáhttit geahčči guoskkahit gažaldagaid sámi hástalusaid birra.
“Birgenjurddámálle ja maid dat mearkkaša midjiide odne lea čájálmasa vuođđu. Mii geavahit daid mat leat das, sihke ávdnasat ja dat áššit ja maiddái go leat bargan dainna maid mii dahkat lávdde nalde. Fosen-ášši ja duohtavuođa- ja soabadankommišuvdna leat guovddáš áššit mat hástalit min birgema odne. Muhto mii leat eanas bargan iežamet vuolggasajiiguin, mun ja Joar dego dáiddárin, olmmožin ja dat internašunála kompaniija, geat bohtet juohkesajiin máilmmis.” muitala Sara.
Hástalit, iige oahpahit
Prošeavtta ovdánáhttimis mátkkoštedje dánsunkompániija Guovdageidnui oahpásmuvvát čájálmasa fáttáin. Seammás lei Sarai dehálaš ahte čájálmas galgá hástalit jurddahišgoahtit boahtteáiggi birgema birra iige addit vástádusaid dahje badjelmeare oahpahit geahčči. Sihke Sara ja Bonnéry čilgeba ahte ovttasbargu iešalddis lei proseassa mii lea báidnán čajalmasa ollislaččat. “Mii hástaleimmet dáiddáriid ságastallamii ja oahpásnuvvat buorebut čájálmasa jienaiguin ja ealli-govaiguin. Bihttás leat máŋga sámi siskkáldas geahčasaji, sihke Elle Sofe ja Joara guovttelágan vuolggasajit, muhto maiddái earáid muitalusat traumaid ja vásáhusaid birra. Kompaniija iešguđet kultuvrralaš duogážat viiddidedje fáttá. Mii deaivvadeimmet ja guldaleimmet guđet guoibmámet go juogadeimmet vásáhusaid ja jurdagiid fáttá ektui, juohkehaš iežas vuolggasajis.” dadjá Bonnéry.
Vejolašvuohta eambbo Sámi ovtasbargguide
Bonnéry ii loga veadjetmeahttumin šaddat eambbo sámi ovttasbargoprošeavttat Carte Blanchain boahtteáiggis. “Mis leat máŋggabealálaš mihttut dainna dáidagiin man čájehit máilbmái. Mii eat dieđe dál šaddet go eambbo sámi prošeavttat, muhto lea ollásit vejolaš. Áigeguovdilvuohta ja dáiddalaš jienaid ovttasbarggut eaktudit min prošeavttaid. Mun dovden dat lei rievttes áigi Elle Sofe dáiddarbarggus min deaivat dál. Na dat guoská sihke – áigái, fáddái ja sin dáiddalašvuođaide.” loahpaha Bonnéry.
BIRGET; ways to deal, ways to heal, galgá dán jagi johttit viidásit Norggás ja de olgoriika lávddiide ja sávvamis boahtá Sápmái 2024is ja čuvvovaš jagiid.